Kommentarer til: Er ulandshjælpen slet ikke effektiv?

Af: Maria Tacchinardi

Maria Tacchinardi — Thu, 30 Apr 2009 01:59:26 +0000

>Niels A. NielsenOm Popper var socialdemokrat eller ej ved jeg ikke, men:Filosoffer og andre samfundstænkeres politiske skrifter kan ændres med tiden. Det er faktisk sjældent, at man læser dem på samme måde over tid. Skrifterne ændres selvfølgelig ikke, men folk, der læser disse skrifter, ændrer sig, tiden ændrer sig, samfundet ændrer sig. Det får af og til folk til at læse sådanne politiske skrifter med nye øjne. Man så ikke på Middelalderen med samme øjne for 300 år siden som man gør i dag.

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Wed, 29 Apr 2009 08:56:14 +0000

Ingen der har læst “The Open Society” kan kalde Popper for socialdemokrat.Hayeks mange henvisninger til Popper er næsten altid med ubetinget tilslutning. For eksempel “what today is generally regarded as ‘social’ or distributive justice has meaning only within…the organisation; but that is meaningless in, and wholly incompatible with, that spontaneous order which Adam Smith called ‘The Great Society’ and Sir Karl Popper called ‘ T

Af: scipio

scipio — Fri, 24 Apr 2009 10:47:40 +0000

Jeg glemte: Weekend Avisen har idag en boganmeldelse af en bog som hedder: “Dead Aid” af Dambisa Moyo (en afrikansk økonom). Overskriften for anmeldelsen er: “Bistand. Afrika er fattigt og underudviklet. Det skuyldes ikke for lidt, men for megen ulandhjælp”. Hvem ved, måske vil en bedre forståelse langsomt brede sig.

Af: scipio

scipio — Fri, 24 Apr 2009 09:54:07 +0000

@ Christoffer Bugge Harder”Her tror jeg, at jeg er uenig: Skråsikkerhed skal man selvfølgelig altid være meget forsigtig med, men der er faktisk (i hvert fald i naturvidenskaberne) forhold, hvor man nærmest 100% sikkert godt kan sige, at en påstand er forkert. Jeg synes egentlig, at det er befriende, når forskere indimellem skærer igennem og klart melder ud, at f.eks homøopati eller håndlæsning er noget vrøvl, som ikke virker; at den tobaksglade læge Tage Voss fra den såkaldte “Forening af hensynsfulde rygere” er betalt for at komme med misinformation, eller at Ole Humlums påstande om et stort CO2-bidrag fra havet er noget beviseligt nonsens.”Ja, skråsikkerheden er kan godt være vel anbragt, men det kræver at man er meget sikker i sin videnskabelighed. Og som Christoffer siger, så kan man godt det indenfor de tekniske/naturvidenskabelige grene (som undertegnede tilhøre), men mange andre gange kan man ikke! Lige præcist her er der et kolosalt problem. Den tekniske/naturvidenskabelige forskning er præget af en inkrementel udvikling, hvor små blivende erkendelser opbygges (dvs. de bliver ikke falcificeret) og generelt anerkendt. Denne udvikling indenfor f.eks. Fysik, Matematik, Kemi osv. giver en kollosal troværdighed for de involverede videnskabsfolk, men kun indenfor deres egen lille specielle niche.Jeg har ikke noget problem med at en fysiker går ud og siger med absolut sikkerhed at planchs konstant har en bestemt værdi eller at en ingeniør kan/kan ikke klare en bestem belastning. Problemet opstår mere når en økonom går ud og postulere at en bestemt økonomisk politik med garanti fører til udvikling i den tredie verden. For det har diverse økonomer gjort og set i bak-spejlet var det nok ikke så smart ….DEMARKATIONSPROBLEMETHvad er det så ? Som jeg forstår det er det afgrænsningen hvornår noget er politik og hvornår det er noget andet. Men grænserne kan være svære at se:- Hvad med den nye “Forebyggelses kommision”. Det er solid videnskab at konstatere at rygning er skadeligt. Men derfra til at forbyde rygning i Danmark, det er politik og ikke videnskab.- ??? der er mange andre eksempler

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Fri, 24 Apr 2009 06:44:33 +0000

@ AlleDEMARKATIONSPROBLEMET: Popper har med M. Polanyi skrevet, The republic of science. Her er et citat; Any attempt at guiding scientific research towards a purpose other than its own is an attempt to deflect it from the advancement of science. Og It is the cultivation of public liberties that distinguishes a free society (Lidt a la Habermas´Teknik og videnskab som ideologi)Som Max Weber og Feyerabend siger de, at religion og forskning skal ud af statens klør for, at man kan tale om et frit samfund. I øvrigt synes jeg at Max Weber og især Huxley ikke får den credit de skal have, det var de som inspirerede wienerfolkene, som har haft så stor indflydelse på den økonomiske/politiske filosofi.Se også Prof. Dr Zenonas Norkus om academic science and democracy og britiske R.T Allen Beyond liberalism,og prof. i Chicago Richard Maher om Ravens paradox og Popper´s propensity theory; Hájek´s metatheory. Samt franske Gilles, f.eks om Humphreys Paradox. Se også tyske Gerard Radnitzky.Demarkasionsproblemet løses ikke lige her i en fluks:) Men det ville være banalt godt, hvis alle gymnasieunger læste Brave new world af Aldous Huxley lysår foran 1984 af Orwell som til gengæld kan være god til de lidt yngre børn i 8 el. 9. Kl.Hvis man læser Ross og Hal Koch ville det være fint at læse dr. jur.Henrik Zahles At forske ret, hvis man som naturforsker vil se hvordan én samfundsforsker gør det:)Bag ved ordet – endnu et ord: Det bliver ved og ved. jvf Derrida og Chomsky: en slags tilbage til Descartes, Hobbes og Heidegger

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Fri, 24 Apr 2009 06:28:16 +0000

@PKKPopper mente, at man ikke endeligt kan bevise noget; så påstod han da én sandhed, ville Kai Sørlander sige.Tolkninger over tid, på begreber uden selvstændig sandhedsværdi, er særlig problematiske; selvfølgelig bør et sådant begreb som socialdemokrat, fortolkes i den tidsmæssige kontekst det blev brugt i. Dr. scient (statsvidenskab Århus), JJPoulsen peger på Poppers markering af, at det unge socialdemokrati var en væsentlig garant mod marxisme og anden fascisme (som socialdemokraten Hartvig Frisch i Pest over Europa). Idag ville man måske kalde ham konservativ, men etiketter udenfor tid er som sagt særlig kritiske: Her nogle Poppercitater ; så snart de ødelægger traditionen, forsvinder civilisationen med den – Burke ville være tilfreds:) og det vi behøver, ikke så meget er gode mennesker som gode institutioner og retten til at tage sig af andres lykke må betragtes som et privilegium, der er begrænset til deres nære venner: Kun dette sidste er ærkeliberalt. Se http://www.againstpolitics.com/2009/01/20/karl-poppers-authoritarian-social-technologies/: “must construct social institutions, enforced by the power of the state, for the protection of the economically weak from the economically strong se i hovedværket om det åbne samfund. Se http://www.conservapedia.com/Karl_Popper ” Popper’s views on politics cannot be placed along the traditional left/right axis. Bryan Magee, a liberal politician (MP for the British Labour Party and the British Social Democratic Party) who knew Popper personally, reflected that Popper began adult life an “emotionally committed social democrat” . Og: Hacohen describes Poppers correspondence from Hayek which commenced in 1943 while The Open Society was still in manuscript. Hayek’s reaction was gratifying but he took fright at Popper’s language of social technology and social engineering because he (Hayek) had identified the enemy, even more than the historicist, as the constructivist rationalist (the coercive utopian) who thought he could impose a pattern upon the organisation of a whole economy, like an engineer working from a blueprint, se http://www.the-rathouse.com/shortreviews/Quadrant-Hacohen.html : Dvs Poppers penneven Hayek opponerer mod for megen social engineering i hovedværket.Endelig, Popper var medlem af det socialdemokratiske parti se http://www.answers.com/topic/karl-popper

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Fri, 24 Apr 2009 06:16:26 +0000

@LuckyLibertas:”Hayek var da tydeligt bekymret for Poppers sociale engineering, som fremgår af hovedværket – det sagde han jo direkte; og gode venner kritiserer reelt.”I 1943 … hvorefter Popper i 1944 (citeret i den artikel, Du henviser til) skrev til Hayek, at “I think I have learnt more from you than from any other living thinker, except perhaps Alfred Tarski.” Der er ikke siden, hverken i Hayeks eller i Poppers arbejder, noget, der indikerer en grundlæggende politisk uenighed, nærmest tværtimod.”I Østrig vil du finde Poppers partibog til socialdemokraterne.se http://www.answers.com/topic/karl-popper “Ja–for tredje gang–da han var en ung mand (16-17 år, for at være præcis). Fra han var i 20erne, var det slut, og der er mig bekendt–altså med mindre Du eller nogen anden kan komme med noget nyt–intet fra Poppers tid som akademiker og frem, der dokumenterer, at han da skulle have været socialdemokrat.”… and remained a passive supporter of social liberalism throughout his life.Der er da ikke noget i vejen med sådan én:) – så borgerlige prominente tænkere har vi ikke idag, men det var altså en del af socialdemokratisme dengang. Idag har vi kun socialdemokrater, men ingen af dem er borgerlige:)”Enig …

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Fri, 24 Apr 2009 04:06:23 +0000

Kære PKKHayek var da tydeligt bekymret for Poppers sociale engineering, som fremgår af hovedværket – det sagde han jo direkte; og gode venner kritiserer reelt.I Østrig vil du finde Poppers partibog til socialdemokraterne.se http://www.answers.com/topic/karl-popper In 1919 he became attracted by Marxism and subsequently joined the Association of Socialist School Students and also became a member of the Social Democratic Party of Austria, which was at that time a party that fully adopted the marxist ideology.[8] He soon became disillusioned by the philosophical restraints imposed by the historical materialism of Marx, abandoned the ideology — and remained a passive supporter of social liberalism throughout his life.Der er da ikke noget i vejen med sådan én:) – så borgerlige prominente tænkere har vi ikke idag, men det var altså en del af socialdemokratisme dengang. Idag har vi kun socialdemokrater, men ingen af dem er borgerlige:)

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Fri, 24 Apr 2009 03:17:31 +0000

@US/LuckyLibertas: Mit klare indtryk er, at Popper (som “moden mand”) var en liberalkonservativ, meget a la Hayek på sådan en lidt Smith-Burkesk måde. Det er der meget, der tyder på, og det er rimeligt konsistent med det meste af, hvad i siger.Men lige et par detaljer:LL: “Endelig, Popper var medlem af det socialdemokratiske parti se …” Jo, men det var som sagt som ung, ikke i den periode jeg refererede til.LL: “Dr. scient (statsvidenskab Århus), JJPoulsen peger på Poppers markering af, at det unge socialdemokrati var en væsentlig garant mod marxisme og anden fascisme (som socialdemokraten Hartvig Frisch i Pest over Europa). “Jeg kender Jørgen Poulsen ganske godt og er klar over, at han mener, at Popper er kompatibel med en socialdemokratisk politik, men lige præcis det refererede synspunkt siger jo intet om, hvad Popper selv mente.LL: “Se http://www.againstpolitics.com/2009/01/20/karl-poppers-authoritarian-social-technologies/: “must construct social institutions, enforced by the power of the state, for the protection of the economically weak from the economically strong se i hovedværket om det åbne samfund. “Jeg kender citatet–og deler ikke selv synspunktet. Men egentlig virker det jo blot så uspecificeret “social-liberalt”, at de fleste formodentlig ville kunne tilslutte sig det, og det er vel ihvertfald ikke en “smoking gun” for, at Popper skulle være socialdemokrat. (I så fald var Hayek det også!)LL: “Se http://www.conservapedia.com/Karl_Popper ” Popper’s views on politics cannot be placed along the traditional left/right axis. Bryan Magee, a liberal politician (MP for the British Labour Party and the British Social Democratic Party) who knew Popper personally, reflected that Popper began adult life an “emotionally committed social democrat”.”Også det kender jeg–men Du udelod fortsættelsen af, hvad Magee sagde: at Popper “moved, with middle age, progressively to the right.”M.a.o.: Jeg bliver mere og mere overbevist om, at en påstand om, at filosoffen Popper var socialdemokrat er falsificeret …US: ” Jeg tror dog ideen om “Popper som socialdemokrat” i dag ikke kun skyldes hans politiske position i hans unge år, men også det forhold, at en hel del liberalister i dag let kunne blive et offer for hans kritik af dem, de traditionelt opfatter som deres absolutte modpart.”Jeg er enig i konklusionen–at ihvertfald en del liberalister ofte kommer til at formulere sig som om / praktisere noget, der let ville komme i konflikt med en Poppersk metodlogi. men jeg tror, at det er en overfortolkning, at dét skulle være grunden til, at Popper udlægges som socialdemokrat. Som sagt, var Hayek og Popper jo i den grad pot og pande, metodisk og teoretisk, så der er ihvertfald en meget prominent liberalist, der skulle give grund til det modsatte.

Af: scipio

scipio — Thu, 23 Apr 2009 10:12:22 +0000

Tak for de mange kommentarer. Har ikke ligenu tid til at kommentere alle, men kun dem som lige springer i øjnene.@Carl-Johan Dalgaard”Nej, tværtimod vil jeg sige. ”Økonometri” handler netop om at identificere kausale sammenhænge. Til den ende er der udviklet metoder der tillader netop dette. En vej er, som diskuteret her og tidligere, at lave hvad man kan kalde ”statistiske eksperimenter”; instrument variable estimation. Men der er også andre metoder. Fælles for dem alle er imidlertid, at de sikrer identifikation under visse forudsætninger. Undertiden kan disse forudsætninger testes, men ofte er det vanskeligt. I disse tilfælde er det en vurderingssag om man finder forudsætningerne plausible. Det er hvor debatten begynder, og statistikken holder op… kan man sige. Og det leder så til din næste bemærkning.”Som jeg forstår dig, så undlader Paldam at identificere kausale sammenhænge, men artiklen af Rajan og Subramanian gør det ? Konkludere Rajan og Subramanian at ulandshjælp virker ?@LuckyLibertas”Det værste er ikke buldrende politikere, som forvrænger videnskabelige data, alle ved jo at de ikke er fagfolk; det værste er videnskabsfolk, som politiserer og udnytter fagposition uvederhæftigt, eller blot finder det betimeligt, at ikke tilbagevise politikeres misbrug, fordi det passer i eget værdisæt.”Jeg er helt utroligt enig. Jeg er dødtræt af at høre diverse “forskere” stille sig op og udtale sig skråsikkert om deres fagområde. Indenfor en hel række af emner synes jeg de har en tendens til at blive ideologer, og det er denne opførsel som jeg tror fik Fogh til at fraskrive sig smags-dommere. Problemet er så når der engang imellem dukker en forsker op med god solid videnskab som der skal tages stilling til …PS: Jeg må hellere igang med Alf Ross …

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Thu, 23 Apr 2009 09:11:45 +0000

@ Carl-Johan”Hvis nogen forvrænger data er det jo videnskabeligt uredeligt; heldigvis er der langt mellem den slags sager i Danmark.”Så enkelt kan det desværre ikke stilles op; især samfundsvidenskaberne økonomi og jura har et demarkasionsproblem, og embedsmænd kører i stigende omfang rundt med politikerne, som i forvejen cykler rundt i overfladens mediemølle. I juraens verden er det blevet overmåde populært, at brodere voldsomt videre på lovgivningen; det er også blevet nemt, da mange love er så bredt formulerede at der er frit slag for mærkelige og sjove bekendgørelser. Politikerne overlader alt for meget lovgivning til djøffere. Et grelt eksempel er menneskerettigheder, som hele tiden udvider sig uden at lovgiver har bestemt det.”Økonomernes rolle er så at finde ud af hvordan man bedst kan nå de resultater politikerne vil ha; og hvis politikerne fjerner de bedste redskaber, da informere dem om de mindst ringe alternativer. Er det så skidt?”Politikere skal påtage sig det værdimæssige valg, og fagfolk skal til det levere byggestenene til disse valg; det vigtige er, at holde opgaverne adskilt, så kan oplyste fravalg ses.

Af: Carsten Valgreen

Carsten Valgreen — Thu, 23 Apr 2009 09:10:25 +0000

Jeg spurgte – dømte ikke.Men jeg kan opregne talrige eksempler på at Kommissionsmedlemer (Koch, Birch-Sørensen) bevidst har skruet konklusioner og endog analyse sammen på en måde så den var “maksimalt spiselig” givet det de mente var målet for processen, og det langt ud over kommissoriet. Så, nej, det er ikke bare et spørgsmål om “fri forskning indenfor kommissoriet”. Og så synes jeg i øvrigt at hele debatten herover om hvorvidt ulandsbistand virker eller ej, og spredningen af resultaterne endnu en gang viser at økonomi er dismal science. Man kan bøje tallene ret meget endda ubevidst i retning af det man gerne vil have ud – som Paldam fint viser det i sit papir om Danida-folkene og WB folkene. I den finansielle verden foregår det konstant (tro mig).Det sker selvfølgelig også i Kommissioner, der ser sig selv som en rambuk der skal overbevise befolkning og politikere om reformer som gør ondt men som medlemmerne selv anser for nødvendige eller ønskelige.Jeg kan egentligt godt lide kommissionerne, bortset fra at jeg har det lidt som LuckyLibertas. Jeg bliver irriteret når jeg ser prominente økonomer komme med eksplicitte politiske forslag, der indeholder markant politisk stillingtagen mht fordelingspolitik, skattepolitik osv. osv., for så at præsentere det som om det er et videnskabeligt resultat. Det Økonomiske Råd gør det igen og igen (uden kommissorie). Peter Birch foreslog f.eks. på et tidspunkt at man skulle betale skat for at flytte ud af landet. Var det forslag lavet på baggrund af en “videnskabelig analyse”. Når den slags kommer ud af munden på en, der i pressen betegnes som en “vismand” er der da noget galt ikke?Forstå mig ret, kommissioner og vismænd er en god ting, for det tvinger økonomer til faktisk at forsøge at hjælpe med at løse problemer i den virkelige verden og til at engagere sig i debatten. Men problemet er at mange akademikere har svært ved at trække en grænse mellem “forsker” og “kommentator/meningsmager/politiker”. Ofte ender de som rene politikere forklædt som “forskere” der reelt misbruger deres eget navn. Tænk på folk som Krugman, Sachs og Stiglitz. Der er ikke noget galt med meningsmageri. Men der er vel noget galt, hvis man foregiver, at det er videnskabelige resultater?

Af: Carsten Valgreen

Carsten Valgreen — Thu, 23 Apr 2009 08:36:44 +0000

@Carl-Johan

Af: Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard — Thu, 23 Apr 2009 07:49:33 +0000

@ LuckyLibertas det værste er videnskabsfolk, som politiserer og udnytter fagposition uvederhæftigt, eller blot finder det betimeligt, at ikke tilbagevise politikeres misbrug, fordi det passer i eget værdisætHvis nogen forvrænger data er det jo videnskabeligt uredeligt; heldigvis er der langt mellem den slags sager i Danmark. Så når jeg hører en forsker (inden for mit felt) sige noget vås er jeg nød til at tro, at denne blot taler til grænsen for sin uvidenhed; det er jo ikke strafbart, men stadig trist at høre på. At kunne anlægge den vurdering kræver naturligvis en vis faglig indsigt. Uden en sådan er det nok nemt at falde i den grøft det er at antage, at en forsker nødvendigvis er “politiserende” hvis denne ikke bekræfter ens personlige ideologiske standpunkter, eller fordomme i almindelighed. Det er interessant som den enes “ekspert” er den andens “smagsdommer”. 🙂 Bjørn Lomborg er måske et godt eksempel? @scipio Som jeg forstår dig, så undlader Paldam at identificere kausale sammenhængeUndlader og undlader. Martin mener vist bare at OLS (i denne sammenhæng) giver den kausale sammenhæng. Det er jeg uenig i. , men artiklen af Rajan og Subramanian gør det ? Konkludere Rajan og Subramanian at ulandshjælp virker ?Ja til det første, nej til det sidste. Men som nævnt ovenfor (post 15) er det lidt mere mudret end som så. @Valgren Og som hverken Carsten Koch eller Peter Birch har lagt skjul på, så tilpasser kommissionerne også deres forslag til hvad der er “politisk realistisk” (I Carsten Kochs tilfælde endda ret dygtigt). Når de gør det har de selvfølgelig for længst forladt rollen som videnskabsmænd og er blevet forklædte politikere af dentype LuckyLibertas ikke kan lide.Det hører jo med til historien, at politikerne via kommissoriet for diverse kommissioner er med til at drive politisk realistiske resultater frem. I forhold til skattekommissionen var det således (mig bekendt) ulovligt for denne at skrue på fx ejendomsværdi beskatningen. Skulle videnskabsfolkene så sige “nej” til at medvirke? Det er jeg ikke helt sikker på. Politiske restriktioner på arbejdet betyder jo ikke nødvendigvis at videnskaben er (helt) ude af vinduet. Blot at de forslag der præsenteres ikke er de objektivt bedst mulige, men derimod de bedst mulige givet kommissoriet og opdraget (e.g., øg arbejdsudbuddet). Denne sondring bør dog kommunikeres ud (om det var tilfældet her skal jeg ikke kunne sige …)På en vis facon har jeg sympati for denne arbejdsform. Der er noget sundt over, at det er politikerne afstikker rammerne for hvordan de ønsker landet skal udvikle sig; hvilket de så må stå til ansvar for på valgdagen. Økonomernes rolle er så at finde ud af hvordan man bedst kan nå de resultater politikerne vil ha; og hvis politikerne fjerner de bedste redskaber, da informere dem om de mindst ringe alternativer. Er det så skidt?

Af: US

US — Thu, 23 Apr 2009 07:27:39 +0000

@PKK (ikke terrororganisationen – professoren der kommenterer herover…):Som du også selv bemærker, er det jo lidt off-topic, men nu er du jo den gamle redacteur og alt det der, så mon ikke Bjørnskov tilgiver dig sidespringet, og ligeså tilgiver mig for at hoppe med på vognen… Jeg har ikke læst alt Popper har skrevet (jeg er jo stadig ret ung…), men jeg har gennemtygget LOSD, The Open Society… og Poverty of Historicism, og er på den baggrund ret enig i den konklusion du når i din kommentar; at det mest er ekstrapolering på baggrund af hans position i de unge år. Jeg tror dog ideen om “Popper som socialdemokrat” i dag ikke kun skyldes hans politiske position i hans unge år, men også det forhold, at en hel del liberalister i dag let kunne blive et offer for hans kritik af dem, de traditionelt opfatter som deres absolutte modpart. Mit indtryk (og nu har jeg ganske vist ikke læst liberator i et stykke tid, men tvivler samtidig på, at det har ændret sig meget) er, at en del – især unge – hvad man kunne kalde “radikale liberalister”, ikke sjældent er utopister til en hvis grad, og for dem fremstår Poppers kritik af selvsamme utopisme næppe som noget positivt element i hans tænkning. Kombiner det forhold med hans piecemeal social engineering – og den deraf følgende relativt tentative tilgang til nye politiske tiltag (og ikke i udgangspunktet totale afstandtagen fra disse, som i mange liberalisters øjne ville være “en god liberalists position”…) – og som et specifikt eksempel herpå hans mildt sagt ikke overvældende afstandtagen fra statens anvendelse af kontracyklisk finanspolitik i et af hovedværkerne (TOSAIE, side 199), og det bliver klart, at der ligger mere bag bemærkningerne end “bare” det forhold, at han ligesom så mange andre på den tid var mere eller mindre rød i sine unge år. Se evt. også denne diskussion i kommentarsporet, som indirekte berører nogle af disse forhold:http://econstudentlog.wordpress.com/2007/10/18/mises/#comments

Af: Carsten Valgreen

Carsten Valgreen — Thu, 23 Apr 2009 06:10:32 +0000

@AlleDette er blevet en ganske spændende debat. En kommentar mht ekspertvælde, smagsdommeri og ekspertroller (som jeg selv ofte er castet i): Den siddende regering har gjort meget brug af Kommissioner som en slags politisk teknologi. Typisk har der været et stort og komplekst område, hvor de ønskede at ændre tingenes tilstand. Men i stedet for at lave et lovforslag eller forhandle noget igennem, har de sat en uafhængig ekspertkommission op, som har lavet en rapport over en periode. Det har haft en række politiske fordele: Kommissionens forslag er blevet lækket som prøveballoner undervejs, og man har kunnet se reaktionen. Andre partiers holdninger og vilje har kunnet testes. Der er blevet skabt et fokuspunkt som andre politikere har kunnet forholde sig til (“vi ved der kommer en reform alligevel så vi kan alligevel lige så godt prøve at få indflydelse” eller som i struktur kommissionens tilfælde “Kommune X: Vi kan lige så godt fusionere med kommune Y nu, så vi i det mindste selv kan styre processen”). Vælgerne har vænnet sig til tanken og har fået at vide af “eksperter” at der er en bitter pille de er nødt til at sluge osv. osv.Men omkostningen er at “eksperterne” i Kommissionerne er endt i politikerroller, og tit har haft svært ved at håndtere dem. Tag eksempelvis Torben Andersens Velfærdskommission, som offentliggjorde, hvad der nærmest lignede et fuldt politisk program. Og Torben Andersen blev tydeligt irriteret over, at hans program (til løsningen af stort set alle landets problemer) hurtigt blev fejet af bordet efter offentliggørelsen.Hvad skal man mene om denne slags pseudo-videnskabelige kommissioner? På den ene side er der ingen tvivl om at de faktisk bidrager med både oplysning og bedre reformer, end det, der var kommet ud en sen nattetime fra Slotsholmen. De bidrager også til at skabe politisk momentum. På den anden side er der også tale om at politikere gemmer deres politiske beslutninger bag eksperternes forslag og rapporter. Der er et tydeligt element af ansvarsforflygtigelse. Og som hverken Carsten Koch eller Peter Birch har lagt skjul på, så tilpasser kommissionerne også deres forslag til hvad der er “politisk realistisk” (I Carsten Kochs tilfælde endda ret dygtigt). Når de gør det har de selvfølgelig for længst forladt rollen som videnskabsmænd og er blevet forklædte politikere af dentype LuckyLibertas ikke kan lide.Hvad siger smagsdommerpanelet? Godt eller skidt for demokratiet? Eller måske “godt for landet – skidt for demokratiet?”

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Thu, 23 Apr 2009 04:52:17 +0000

@ BuggeDen ene kritik udelukker ikke den anden:)Her er et citat fra min post 13 ovenfor: ” Oversættelsesprocessen mellem videnskab og politik forholder sig i sidste instans til den offentlige mening, og dette problematiseres betragteligt med den politiske offentligheds forfald. “Dette er mediekritik, såvel som kritik af politikere og forskere. Vi lever i en overfladetid, hvor der på de fleste fronter drømmes om hurtige og nemme scoringer.Men man må kunne forlange mere af fagfolk; når de politiserer med deres fag er det særlig alvorligt.

Af: Christoffer Bugge Harder

Christoffer Bugge Harder — Thu, 23 Apr 2009 04:16:46 +0000

@Carl-Johan Dalgaard Som Ulla Tørnæs´ ord faldt i JP, synes jeg nu, at det fremstod ret klart, at hendes argument var, at hun “med egne øjne” havde set bistanden virke – i form af f.eks brønde, veje og sundhedsprojekter. Det er efter mine begreber et argument af samme kvalitet som de JP-læserbrevsskribenter, der “på egen krop” har følt kulden i deres baghave og derfor med deres sunde fornuft har indset, at det der med global opvarmning er et københavnsk inspireret svindenummer. Og JR, man skal selvfølgelig ikke være blind for “halvperverse” incitamenter i, at f.eks udviklingsministeren ikke har den store interesse i at afvikle store dele af sit ministerium, men min fornemmelse er umiddelbart, at Tørnæs faktisk helt ærligt tror på, hvad hun siger og simpelthen ikke kan overskue forskningens betydning. Det er jo ret almindeligt, at folk følger deres “sunde fornuft” i stedet for at lytte til forskeres tekniske, komplicerede forklaringer, og det er vel ikke ganske usandsynligt at antage, at Tørnæs (ligesom Helge Sander eller Hans Christian Schmidt) ikke bruger meget tid på de store overvejelser om den videnskabelige dokumentation om dette eller hint? @Scipio, Lucky Libertas”Jeg er helt utroligt enig. Jeg er dødtræt af at høre diverse “forskere” stille sig op og udtale sig skråsikkert om deres fagområde. Indenfor en hel række af emner synes jeg de har en tendens til at blive ideologer, og det er denne opførsel som jeg tror fik Fogh til at fraskrive sig smags-dommere. Problemet er så når der engang imellem dukker en forsker op med god solid videnskab som der skal tages stilling til …” Her tror jeg, at jeg er uenig: Skråsikkerhed skal man selvfølgelig altid være meget forsigtig med, men der er faktisk (i hvert fald i naturvidenskaberne) forhold, hvor man nærmest 100% sikkert godt kan sige, at en påstand er forkert. Jeg synes egentlig, at det er befriende, når forskere indimellem skærer igennem og klart melder ud, at f.eks homøopati eller håndlæsning er noget vrøvl, som ikke virker; at den tobaksglade læge Tage Voss fra den såkaldte “Forening af hensynsfulde rygere” er betalt for at komme med misinformation, eller at Ole Humlums påstande om et stort CO2-bidrag fra havet er noget beviseligt nonsens. Jeg har det snarere modsat: Jeg er dødtræt af, at medierne ofte skaber ubegrundet forvirring omkring veldokumenterede forhold og ofte så at sige vil forsøge at finde en til at sige, at Jorden er flad og 6.000 år gammel, og at månelandingen er filmet i Arizonas ørken, hvis der skal være et program omkring geologi, evolutionsteori eller rumrejser.(Det er måske anderledes i dele af samfunds/humanvidenskaberne). For at blive i Alf Ross-terminologien opstår de demokratiske problemer mht. ekspertvælde vel først, når en læge går fra at sige, at “forskningen viser, at rygning er skadeligt” til at sige, at “forskningen viser, at rygning bør forbydes, også på private værtshuse”.

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Wed, 22 Apr 2009 23:22:21 +0000

Det er lidt OT i en ellers spændende diskussion, men LuckyLibertas: “En moderne Hal Koch ville kunne gøre godt i vores fordummede verden, eller endnu bedre en Karl Popper, sådan en har vi aldrig haft. De var begge socialdemokrater af den gamle skole …”Jeg har ofte set/hørt denne påstand om Popper sådan lidt henkastet omtalt, men har egentlig aldrig set noget til at underbygge den. Det er korrekt, at han i sin pure ungdom var socialist/marxist af en art, men det var overstået senest, da han skrev alle sine største værker. Tværtimod ved jeg, at Popper var medstifter (sammen med Hayek, Friedman, Mises, Stigler m.fl.) af Mont Pelerin Society i 1947, og at han allerede i 1944–som en reaktion på “The Road to Serfdom”–skrev til Hayek, at der formodentlig ikke var nogen, Popper havde lært så meget af som af denne. Jeg skal ikke kunne udelukke, at Popper måske har været socialdemokrat af en eller anden slags på et eller andet tidspunkt, men i fraværet på information herom, tror jeg altså, at det faktisk er en “fremskrivning” af hans ungdomsholdninger snarere end noget andet–herunder noget der var sammenfaldende med hans væsentligste arbejder.Anyone?

Af: scipio

scipio — Wed, 22 Apr 2009 10:10:46 +0000

@ LuckyLibertasTakker !Men diskussionen mht. videnskab og politik er meget meget interessant! Der er en dansk filolsof som har talt om det, jeg kan desværre ikke huske hans navn. Han har den interessante pointe at videnskab IKKE er demokratisk, men politik ER demokratisk (i et demokrati 😉 ). Så hvor går skillelinien ??? Fogh startede jo med at afskrive smagsdommere. Dette var der en god grund til: En række eksperter undergravede demokratiet ved at påstå forskellige indgreb var brud på menneskerettighederne osv. Her var der en masse venstreorienterede politikere som “var på forskernes side”. I forbindelse med Paldam & Bjørnskov, så er de definitivt IKKE på forskernes side ….Med fare for at vride debatten over i en anden retning kunne jeg godt tænke mig at stile spørgsmålet: Hvilken stilling har videnskaben i det liberale demokrati ?