4. maj – to grunde til at huske dagen

I dag er det den fjerde maj, en dag der altid er blevet fejret i min familie. Som jeg håber alle danskere ved, blev BBCs danske nyhedsudsendelse halv ni om aftenen afbrudt klokken 20.36 med budskabet om, at ”Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland, og i Danmark, har overgivet sig” (hør budskabet her). Opvokset i Haderslev, et af de få steder i Danmark der trods ordrer blev gjort modstand 9. april, og med bedsteforældre i modstandsbevægelsen, betyder budskabet stadig noget meget virkeligt og personligt for mig, men som Helle Merete Brix og Farshad Kholghi skriver i 180 Grader i dag, bør dagen også bruges til at overveje de mange, der stadig er ufri (læs her). Brix og Kholghi peger naturligvis på ”ytringsfrihedens ofre” i den muslimsk-arabiske verden, men man behøver ikke se længere end til Europas baghave for at finde et Hviderusland, hvor friheden har ekstremt trange kår, og selv nationalregnskaber forfalskes. Rusland, som visse europæiske politikere er villige til at gå endda meget langt for at forsvare, er hurtigt på vej i den samme retning.

Den anden grund til at fejre dagen, er at det i dag er 30 år siden at Margaret Thatcher overtog Downing Street 10. Vores ven Niclas Berggren har i den forbindelse et glimrende indlæg på sin fine blog med det umulige navn Nonicoclolasos (læs her). Man kan for eksempel prøve at overveje, hvor relevant hendes kommentar om vækst er i de nuværende politiske omstændigheder: “Continuing benefits depend upon innovation. It is innovation which lies at the heart of economic progress, and only the free economy can provide the conditions in which it will flourish”. Thatchers benhårde politik, der i 80erne vandt hende mange fjender, bragte Storbritannien ud af årtiers økonomisk og politisk dødvande, og lagde grunden til det, Tony Blair endte med at kalde “Cool Britannia”. Hvis man nogensinde bliver i tvivl om, hvor effektive liberaliseringerne var, kan man jo tage en tur med British Airways. Berømt for sit næsten latterlige serviceniveau og store underskud i 70erne, er BA i dag et af de førende flyselskaber.

Mange glemmer ofte, hvor vigtig frihed i dens mange afskygninger er. Friheden til at regere sig selv som land, friheden til at regere sig selv som menneske, og friheden til at udtrykke sin egen mening – også om andres meninger – hænger ubrydeligt sammen. Om noget er det dén pakke af frihed, der har skabt den vestlige verdens succes. Danske politikere burde måske bruge den 4. maj til at minde sig selv i hinanden om budskabet, at magten hviler bedst i borgernes egne hænder.

7 thoughts on “4. maj – to grunde til at huske dagen

  1. Niels Westy

    Ganske enig i indlægget, man kan jo opsummere det til at vi har rigtig meget at takke englænderne for, bl.a. det 20, århundredes mest fremtrædende statsledere i henholdsvis krigstid (Churchill) og fredstid (Thatcher), og mens de fleste ved at førstnævte havde humor, er det måske ikke det man først forbinder med “Maggie”, men se alligevel her:http://www.youtube.com/watch?v=1WCfAd3S1hc

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    Ja, hun havde humor, selvom den ikke altid blev luftet offentligt. Måske ikke helt præcist, men her er en af historierne citeret fra hukommelsen. Historien går på, at efter et særligt langt kabinetmøde i en af de første Thatcher-regeringer, tog premierministeren regeringen ud at spise. Tjeneren henvendte sig først til hende og spurgte, hvad hun ønskede at spise. Svaret var “I’ll have the beef”. Tjeneren spurgte derefter, “and what about the vegetables”. Thacthers svar var: “They’ll have the same”.

    Svar
  3. Niclas Berggren

    Christian: Har ni inte “rövarspråket” i Danmark? Nonicoclolasos är Niclas på rövarspråket. Du heter Cochohrorisostotianon! Om du inte hade haft Punditokraterne, hade du kunnat starta en egen blogg, med det namnet. :-)http://sv.wikipedia.org/wiki/Rövarspråket

    Svar
  4. Hans Henrik Hansen

    Så må vi vel også hellere genopfriske dén om hendes møde med Mao: Under tedrikningen opstod en – i hvert tilfælde for Maggie – ubehagelig pause i konversationen. For at få den i gang igen spurgte hun: “Well, Mr. Chairman – do you often have an election?”. Formanden stirrede – synligt overrasket – på premierministeren, rullede en gang med øjnene, for så at replicere: “Oh, yes – plactically evely molning”! 🙂

    Svar
  5. Peter Kurrild-Klitgaard

    @3: Absolut herligt. Jeg troede, jeg kendte det meste–men dén kendte jeg faktisk slet ikke. Monty Python & Thatcher Combo–hvor godt kan det blive …?Trist til gengæld at tænke på, at hun kun få måneder efter den tale blev “nakket” bagfra af flere af sine egne, der her i klippet sad og klappede–for så blot at blive erstattet af den kedelige, uinspirerende John Major. Jeg husker endnu, hvorledes jeg den efterfølgende fredag på dén tids absolut bedste & mest populære nattested–Studenterforeningens lokaler i Købmagergade–mødte op med sort sørgebind om armen og et FCS-badge med ordene “I’m A Radical Thatcherite” …@5: Høhø … jeg er dog noget i tvivl om, hvorvidt de nogensinde mødte hinanden.@ Christian: Måske det er noget med at blive “ældre”, men for mig har 4. maj fået en stadigt større betydning, som årene er gået, og nu bliver jeg helt vildt ærgerlig, og næsten flov, hvis jeg glemmer den–og jeg glæder mig på en stille måde, når jeg ser lysene. Ikke fordi jeg tænker så meget på “modstandsbevægelsen” som sådan–mange af de sidstedages-hellige, der sluttede sig til den mellem efteråret 1944 og 5. maj 1945, og primært drønede rundt, samlede “tysker-venlige” op på ladvogne og klippede håret af “tyskertøser”, har jeg lige så lidt respekt for som for nazistiske medløbere. Men jeg får en enorm klump i halsen, når jeg tænker på skæbner som f.eks. Flemming B. Muus, Flemming Juncker eller nogle af de (få) andre af samme format, som i flere tilfælde gik med åbne øjne ind i noget, hvor de risikerede ekstremt meget–og undertiden mistede det. Og selv om 100 år, vil det være værd at mindes dagen–ikke for Danmarks skyld, eller for “modstandsbevægelsens” kollektivt, men fordi 2. verdenskrig bare var sådan en gang forbandet, all-round s*** — Fremfor alt er det at tænde et lys 4. maj en af de–når alt skæres ind til benet–essentielt positive måder at markere noget på, der er “politisk”, men hvor der egentligt aldrig er noget “men” … Afslutningen af noget skidt–begyndelsen på noget bedre–og et vist, basalt, humant je ne sais quo …

    Svar
  6. sam

    farshad kholghi ,s father totured many people in shah time in iran b4 1979, farshad kholghi traveled many times to iraq and helped saddam in toturing and killing civilians in iraq. Kholghi is terrorist criminal and he is lieing everything about iran.kholghi,s bahai faith killing its critics in europe by poisinging and car crash and soft terror noboby can find out.shame on denmark calling kholghi terrorist as a debator!!kholghi thinks by making probaganda againist islam he can hide his criminal background , when under saddam rul he traveled to iraq and raped small shia muslem girls in front of their parent as akind of totur and serving saddam because saddam attacked mullas in iran. look at kholghis eyes u will see he is real criminal- eyes never lies.

    Svar

Leave a Reply to Niclas BerggrenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.