Innovation på nettet – et eksempel

Jeg har ofte påpeget overfor de mange, der ønsker at ’styre’ forskning og innovation, at det er umuligt. Man kan af indlysende logiske grunde ikke bede forskere om at opfinde hjulet, transistoren eller relativitetsteorien. De dukker op af sig selv på uforudsigelige tidspunkter af uransagelige grunde. Eksemplerne er legio: Ørsteds opdagelse af elektromagnetiske felter, Intels opfindelse af computerchippen, opdagelsen af helicobacter-bakterien.

Men man behøver ikke engang gå så langt ud i videnskabshistorien for at finde eksempler på umiddelbart underlig innovation, der viser sig at fylde et hul. Min snart 20-årige halvbror gjorde mig forleden opmærksom på et fænomen på nettet, som jeg ikke kan lade være med at være lidt fascineret af. Fænomenet hedder Hot for Words.

Hot for Words er en internetsite med abonnement, hvor man – helt konkret – kan få stillet sin nysgerrighed efter etymologisk viden. Den er startet og drives af den 28-årige russiske lingvistikker Marina Orlova. Og hvis man synes, at det da lyder frygteligt kedelig og støvet, skal man prøve at klikke på linket. Orlova er den sære blanding af 1) en køn, storbarmet (og noget slutty) russisk blondine, der  2) forklarer engelske ord på en pædagogisk og klar måde. Hvis man for fem år siden havde spurgt en gennemsnitlig dansker – eller en almindelig politiker – om nettet ’burde’ bruges til den slags, havde svaret sandsynligvis været et rungende nej.

Men resultatet af Hot for Words, der for nylig faktisk passerede de 200.000 abonnenter, er at tusindvis af mennesker verden over har fået øjnene op for et ellers støvet område: Hvor kommer ordene fra? Sådan er det umuligt at forudsige, hvordan innovationer, der egentlig kan synes absurde, pludselig har virkninger vi ikke kunne forudsige! Se for eksempel Orlova forklare ordet ’capricious’ her.

7 thoughts on “Innovation på nettet – et eksempel

  1. LuckyLibertas

    Chomsky er en mulighed om end han ikke har så meget plastik at forvirre stakler med:)

    Svar
  2. scipio

    Udemærket indlæg og et interessant emne som vist ikke har været behandlet her før.Personligt er jeg grusomt træt af ordet innovation og i meget snak om forskning, udvikling og innovation betragter bevilgingsgiverne vist denne udvikling vist det nærmest som automatisk at hvis vi putter penge ind et sted får vi noget ud et andet. Det virker i det mindste mere og mere som et krav at der er et direkte payout til samfundet i løbet af 1-3 år når der investeres i forskning.Internettet som det nævnes her er faktisk et smukt eksempel på uforudset udvikling. F.eks. kommer WWW fra CERN hvor det oprindeligt blev udviklet til noget så simpelt som at overfører artikler fra CERN til projektpartnere over hele verden.

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    @Scipio: Det er et godt spørgsmål. Du har også helt ret i, at en endda meget stor del af den nuværende forskning er glemt i løbt af få år. Jeg kan huske, at Bruno Frey engang fortalte, at en typiske artikel i økonomi blev citeret nul (0) gange! Og det er vel at mærke artikler, der har klaret at komme i top-100 tidsskrifter. Så på den måde er det nærmest umuligt at vurdere forskningskvaliteten af publikationer idag.Og så alligevel. Alle i forskningsverdenen ved at der er forskel på tidsskrifter. Der er ganske enkelt ikke tale om homogene produkter, men derimod produkter med massive kvalitetsforskelle, som kunderne (forskere selv) vurderer dem. Så top 4 i nationaløkonomi (American Economic Review, Journal of Political Economy, Econometrica, Quarterly Journal of Economics) er netop top fordi de_konsistent_har formået at publicere artikler, der genererer mange citationer på den lange bane. På den måde er tidsskriftskvaliteten en god, omend upræcis, indikator. Enkelte steder bliver den da også brugt til at udbetale bonusser efter.Problemet med et nationalt system er desværre i højere grad politisk. De er nemlig store forskelle – selv indenfor sammenlignelige områder – på hvor produktive forskellige institutter er. Og som altid vil de mindst produktive lobbye for at få netop deres skodtidsskrifter med på en officiel liste over de gode, meritgivende tidsskrifter. Lidt ligesom når de mindst produktive firmaer oftest er dem der råber højest om offentlige interventioner.

    Svar
  4. scipio

    @ ChristianVi er vist helt enige mht. kvaliteten. Problemet med de 2 % vs. de 98 % (tallene har jeg altså ikke nogen steder fra … ) bliver så ydereligere forstærket af at forskere bliver presset til at publicere mere. Som jeg ser det behøver vi ikke mere kvantitet, men mere kvalitet !Det er helt rigtigt at forskere indenfor et område typisk er ret enige om hvad der er gode tidskrifter, men det er ikke forskerne som bevilger penge til universiteterne! For at være istand til at indse at en artikel er virkelig “ground breaking” skal man typisk være særdeles godt inde i komplicerede emner …. og det er den typiske beviligingsgiver ikke !Jeg mener at det (på sigt) vil være en vigtig parameter i konkurrencen mellem nationerne hvem der bedst er istand til at forske/udvikle ny viden/teknologi. Derfor mener jeg vi i Danmark har et meget kritisk spørgsmål: Hvordan får vi fordelt de begrænsede recourser til forskning og udvkiling på en fornuftig måde ??? Hensigten med hele citations showet er jo klart nok: Der er brug for et tal for de enkelte institutioner for hvor gode de er til forskning, og recourserne kan så allokeres i forhold til dette tal …Ideen med en “forsknings-børs” er nok lidt langt ude, men jeg tænkte på en analogi med de Valg-optioner der var i USA ved sidste valg. Man købte retten til en værdi hvis een af kandidaterne vandt … Hvis det kunne ladesiggøre, ville man have en markedsgørelse af forskningmidlerne ….

    Svar
  5. Stephan E

    Jeg tror at man skal være meget dygtige for at kunne påvise et afkast af de mange offentlige forskningskroner.Problemet er – som artiklen her også afspejler – at man forsøger at styre løsningen fremfor kunne at sætte fokus på de problemer som man ønsker prioriteret.Et andet problem ligger i rammebetingelserne hvor også “markedstilhængere” bør taget et skridt tilbage. Når man svækker efterspørgslens evne til at vælge frit og dermed allokere ressourcer mellem bedre og dårligere, så svækker man markedets evne til at innovere.Det gælder selvfølgleig i ekstrem grad i den nuværende organisering af den offentlige sektor men også i den private sektor.Der optræder i disse år et nyt alvorligt problem der vokser hastigt – teknologisk lovgivning eller standardisering. Selvom det nok skaber priskonkurrence ved at homogenisere udbuddet, så ødelægger det markedseffekterne ved at mindske heterogeniteten og dermed efterspørgslens mulighed for at fremme det bedre.Udover den tåbelige planøkonomiske organisering af denoffentlige sektor er det kritisk at se på hvordan teknologisk standardisering er vores dages lovgivning med magt.F.eks. står markedsteorierne om karteller for fald, når man kan gennemtvinge konformitet til regler via teknologisk tvang. “Hvis du ikke overholder standarden, så er du ude af markedet”. Her ser vi gode misbrugseksmepler i specielt infrastrukturen – betalingskort, mobiltelefoner og identitet truser med at blive det helt store markedssammenbrud.Pointen er at dette skal trækkes helt tilbage til den grundliggende forståelse af Innovation. Drivkræften er IKKE kreativitet eller forskning, men problemforståelse udtrykt dels ved eftersprøgslen målsignalering og dels ved priskonkurrencen uomgægnelige pres på fornyelse.Måskle kan ABT-fonden vise sig at være en konstruktiv tilgang i den offentlige sektor.Men i bund og grund er den bedste – og formentlig eneste – måde at styrke innovationen at styrke efterspørgslens magt over processerne.Det interessante ved Darwins evolutionsteori er ikke så meget antagelsen om mutationernes variabilitet og akkumulerende tilpasning over tid, men om hunnernes vigtighed i deres selektion af det mere levedygtige over det mindre levedygtige.Valgfrihed er det guld som velfærd og frihed bygger på. Også når vi dummer os.

    Svar
  6. LuckyLibertas

    Så er der da noget, som stadig virker:) i Vesten, for de bedst uddannede og økonomisk stærkeste mænd får flest børn, og marginaliserede mænd, ca 20 pct, får stort set ingen. Spm er om den muslimske kultur med Afrika og Indien vælter billedet, det ser nemlig ud som om den ikke bruger primaternes formeringsprincip mere; det er gået frygtelig og gruelig galt siden 50 erne. Liberal vestlig drivkraft skulle ikke have forladt kolonierne, for at sende almisser, som kun har ødelagt landene.

    Svar
  7. scipio

    Kan forskning markedsgøres ?Det har man på en måde forsøgt på i de sidste par år ved at definere hvilke artikler som vil give point (og hvor mange) inden for alle forskningsområder. Men jeg har hørt at det er droppet igen …Som jeg ser det, så vil en meget stor del af forskningen idag blive glemt. mere end 98 % af alle videnskabelige artikler vil nok ikke blive citeret udover f.eks. 5 år …. problemet er at vi ikke ved, når de bliver skrevet, hvilke artikler tilhører de 2 %. Vi kunne vælge at vente 10 år og så belønne universiteter og forskere med 10 års forsinkelse … men det er jo ikke så praktisk en fremgangsmåde. Kunne man forestille sig et “futures” marked for forskningsresultater ? Hvis citations udtrykker “værdien” af et forskningsresultat, og en future kunne så udbetales efter en passende årrække …

    Svar

Leave a Reply to scipioCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.