Af: Lennart Kiil

Lennart Kiil — Mon, 15 Jun 2009 08:06:46 +0000

Jeg mener, man inden for spilteori taler om “the concert-goer’s dilemma”.

Af: Martin Rytter

Martin Rytter — Mon, 15 Jun 2009 06:03:18 +0000

Meget apropos havde undertegnede fornøjelsen af en klassisk koncert i Prag for to uger siden. Her gjorde jeg en interessant observation som forfatteren af dette indlæg måske vil finde interessant:Til koncerten kunne købes tre forskellige billettyper: Dyr (forrest i salen), middel (midt i salen), billig (bagerst i salen). Tilhørerne blev før koncerten høfligt ledt på plads af særdeles venligt personale (de har ikke samme mindstelønslovgivning i Tjekkiet som vi har …). Da personalet lukkede dørene var salen omtrendt 40% fuld. Der var masser af ledige pladser i alle prisgrupper. Og her skete så det interessante. Tilskuere begyndte at rykke frem på bedre pladser. Der var ikke bare tale om en enkelt eller to pladser til siden. Der var tale om flere rækker frem i salen. Følgende kunne iagttages:- Andelen af “fremrykkere” var højest fra de billige rækker (måske 30-40%). De fleste valgte at rykke helt frem på de dyre rækker.- Fra de mellemste rækker observerede jeg kun en ganske lille andel af fremrykkere (måske 5%).- Ingen kommenterede optrinnet med en lyd. End ikke blandt tilskuerne på de midterste pladser iblandt hvilke adskillige fik forringet deres udsyn.- De fleste tilhørere var turister. Jeg fandt ingen sammenhæng mellem oprindelse og adfærd.Kort sagt: De der både havde noget at vinde og tabe (midtergruppen) benyttede stort set ikke muligheden for at omgå systemet. Samtidigt acceptede de at deres egen fornøjelse af koncerten blev forringet. Dem der kun havde noget at vinde (dem på de billige rækker) omgik systemet i stor stil – ofte på bekostning af andre tilhørere.

Kommentarer til: De mystiske normer

Af: Lennart Kiil

Af: Martin Rytter