Sommerferielæsning – punditokraterne anbefaler I – Store forandringer af Søren Mørch

Vi plejer hvert år, når sommerferien står for døren, at komme med et par anbfalinger af bøger udgivet i det forgangne år. I år er ingen undtagelse.

Den første anbefaling er Søren Mørchs “Store forandringer”, der er udkommet på Politikens forlag.

Jeg altid er til fals for personlige og velskrevne bøger, ikke mindst af den mere kølige – nogle vil måske kyniske – slags, og især når de er intelligent skrevne. Og selv om der bestemt er ting jeg ikke er enig med Søren Mørch i, så kalder han altid til eftertanke. Men det trækker selvfølgelig ikke fra, at der i grudnsubstansen er en enighed om at foretrække moderniteten – og at jeg kun kan bifalde, når Søren Mørch forsager den kvalmende civilationskritiske histroriefortælling, hvor vi (den europæiske/vestlige civilisation) altid ender op med at blive stillet overfor et krav om “at skulle undskylde eurocentrisme, racisme, slavehandel, antifeminisme, imperialisme, krigsliderlighed, mangel på økologisk bevidsthed og disrespekt for menneskerettigheder på for længst døde hvide mænds vegne”, som han skriver i de ekstra noter til bogen, som man kan finde på hans hjemmesider.

“Store forandringer”, eller rettere “Store forandringer” del 1. Bogen stopper ca. år 1800 og anden del kommer til efteråret, forsøger at besvare spørgsmålet om hvorfor det blev den europæiske civilisation, der endte med at dominere (langt hen af vejen af definere) verden. Og mens selve Europas dominans for længst har stået i zenith (glæder mig til at se hvordan Søren Mørch vil behandle dette i 2. del), er det altid værd at få genopfrisket/forklaret, hvordan et kontinent, der kun er et kontinent, fordi det var os selv der “opfandt dem”, og som for 500 år siden efter at have oplevet en gigantiske civilisatorisk nedtur siden Romerrigets fald skulle ende med at blive langt mægtigere end datidens stormagter Kina, Indien og de muslimske stater. Så sent som i begyndelsen af det 17. århundrede regner man med at Indien og Kina fortsat stod for over halvdelen af verdens økonomiske aktivitet.

Mørch viser f.eks. på overlegen vis betydningen af opfindelser som uret, skriftsproget og senere bogtrykkerkunsten og giver både personlige og intelligente bud på afgørende hændelser, centrale begivenheder og opblomstringen af videnskaber og europæiske lande.

Hvis man ønsker en bog der både er velskreven, underholdende, intelligent og maner til eftertanke, kan jeg ikke komme i tanke om en bedre bog fra det seneste år end “Store Forandringer”, som jeg anbefaler på det varmeste. Og når man er færdig med bogen, kan man glæde sig til næste bind, der kommer til september. Jeg for min del synes at der er alt for langt tid til september.  

2 thoughts on “Sommerferielæsning – punditokraterne anbefaler I – Store forandringer af Søren Mørch

  1. Kasper Kyndsberg

    Den lyder spændende. På trods af Søren Mørch er gift med Ritt Bjerregaard (så er det op af bakke fra starten i min bog), må man have respekt for at han er en dygtig formidler.Anmeldelsen får mig til at tænke på en amerikansk forsker der har fremsat en tese om, at årsagen til at Europæerne var den civilisation der var mest succesrigt er guns germs and steel (krudt, bakterier/mikroorganismer og stål). Han mener at de tre områder var afgørende for at det var europæerne der rejste ud i verden i modsætning til de øvrige store civilisationer.http://en.wikipedia.org/wiki/Guns,_Germs,_and_Steel

    Svar
  2. Niels Westy

    @KasperJeg ved at der er en del der som udgangspunkt lige er omkring det med konen, men det vil være synd at undlade at læse Søren Mørch på grund af evt. aversion overfor Ritt Bjerregård. Søren Mørch skriver efter min mening hamrende godt, og han er en staut fortaler for det moderne menneske, modstander af grædekonementalitet og det typiske venstreorienterede selvhad i vesten – læs den, du vil ikke blive skuffet.

    Svar

Leave a Reply to Kasper Kyndsberg Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.