Sommerferielæsning – Punditokraterne anbefaler The Return of History

Som Niels Westy skrev forleden dag, plejer vi når sommerferien står for døren, at komme med et par anbfalinger af bøger udgivet i det forgangne år. Første bud var Søren Mørchs danske ”Store Forandringer” om (bredt set) den vestlige civilisations udvikling indtil 1800. Denne sommers anden anbefaling tager udgangspunkt i mere samtidig historie.

For år tilbage skrev stjernepolitologen Francis Fukuyama bestselleren ”The End of History and the Last Man” (se her). Fukuyama argumenterede i bogen for, at da den kolde krig var ovre og kommunismen i Central- og Østeuropa var kollapset, var resten af verden på vej mod vores system. Med andre ord havde det liberale demokrati vundet en evolutionær kamp mod andre systemer på en helt darwinistisk måde. Og sådan så det skam også ud en overgang, med Jeltsins Rusland på vej mod egentligt demokrati, stabile demokratier i Sydkorea, Taiwan, Chile og enkelte afrikanske lande, og nærmest kastrerede styrer i Baghdad, Damaskus og Pyongyang.

Men sådan blev verden ikke ved med at se ud. Dagens anbefaling, Robert Kagans ”The Return of History and the End of Dreams” (se her), tager opgøret med Fukuyama og andre jubeloptimisters verdenssyn. Bogen, der indledes med den korte konstatering ”The world has become normal again”, skitserer i en række korte kapitler positionerne og adfærden hos de store spillere – f.eks. ”Japan: A Return to Normalcy, ”India and the Argument of Power”, ”Iran and Regional Hegemony” og ”The Ambitious Superpower”. Kagan lægger ikke fingrene mellem, men skriver rent ud af posen i, for eksempel, afsnittet om ” The Axis of Democracy and the Association of Autocrats”. Og hans udgangspunkt er klart, her på side 82:

Modernity means, among other things, the sexual as well as political and economic liberation of women, the weakening of church authority and the strengthening of secularism, the existence of what used to be called the counterculture, and free expression in arts (if not in politics), which includes the freedom to commit blasphemy and to lampoon symbols of faith, authority and morality. These are the consequences of liberalism and capitalism unleashed and unchecked by the constraining hand of tradition, a powerful church, or a moralistic and domineering government.

Man kan synes, at Kagan er lidt for vild med den Europæiske Union – han slår nogle knuder på sig selv for at bortforklare, at EU er så handlingslammet og internt splittet – og at han er villig til at tro på, at selv Putin-fløjen i Rusland ikke bare er selvisk interesseret i magt, men det er svært at afvise hans analyse af verdens tilbagevenden til en normaltilstand. Og at normaltilstanden måske er tættere på 1800-tallets europæiske magtpolitik end den kolde krigs todeling. Kagan skal læses som modgift mod evig blåøjet optimisme.

2 thoughts on “Sommerferielæsning – Punditokraterne anbefaler The Return of History

  1. LuckyLibertas

    Klart én jeg vil have læst snart, men der er også gammelt guld: Paul Johnsons “Verdens Historie” i to bind fra begyndelsen af 80-erne er guld for den som kan finde den; den gjorde meget for de få liberale unge, som alle mødte den røde mur på universitetet. Det var også han, som analyserede på intellektuelle ikoner, i lige netop “De Intellektuelle”.

    Svar
  2. Rune

    Fukuyamas bog er generelt misforstået og referes oftest til af personer, der ikke har læst ham – jeg håber ikke, det gælder i Bjørnskovs tilfælde. The End of History handler om, at det liberale demokrati har sejret som idé. Det betyder ikke, at det liberale demokrati ikke kan tabe som styreform til diverse diktaturer, men som idé har det liberale demokrati besejret de mange totalitære altenativer. Fukuyamas bog fejler af to grunde. For det første trækker han direkte på Hegels geist – i mine øjne den værste gang metafysiske sludder, der ikke bør tages alvorligt. I princippet kan bogens pointe dog stå tilbage uden Hegel, men i følge Fukuyama selv, er bogens bidrag essentielt blot en nyfortolkning af Hegel, og står det til troende, er The End of History ikke meget værd. Den anden fejl er, at det liberale demokrati som idé stadig er i konkurrence med kalifatet. Meget tyder på, at denne fejl er langt mere alvorlig.

    Svar

Leave a Reply to LuckyLibertasCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.