Honduras I: Hvorfor det er forkert at fordømme afsættelsen af Honduras præsident

Siden en længerevarende krise med militæret, det juridiske system og parlamentet på den ene side og den i 2005 valgte præsident José Manuel Zelaya Rosale på den anden, fandt sin foreløbige afslutning i går, hvor militæret med opbakning fra højesteret tvang nu ex-præsident Zelaya fra Honduras Liberale Parti ombord i et fly med kurs mod Costa Rica, har det haglet ned over det nok  ludfattige og korrupte, men også demokratiske Honduras med internationale fordømmelser.

Forrest er ikke overraskende gået Zelayas mentor Hugo Chavez, men også resten af de latinamerikanske lande, FN, EU og USA har fulgt trop i deres fordømmelse. Barrack Obama understregede dog også at “I call on all political and social actors in Honduras to respect democratic norms, the rule of law and the tenets of the Inter-American Democratic Charter,” og fortsætte med at “Any existing tensions and disputes must be resolved peacefully through dialogue free from any outside interference.

Givet USA’s historie i Latinamerika, og givet at CIA åbenbart var orienteret om det mislykkede kup på forhånd mod Hugo Chavez i 2002, er det forståeligt at USA træder varsomt.  Latinamerikas historie med talrige militær kup og en række autoritære militærstyrer kan også (som New York Times gør det i “Rare Hemisphere Unity in Assailing Honduran Coup“) spille en væsentlig rolle.

Nu er jeg jo i den heldige situation at jeg hverken skal tage hensyn til om mine ord udlægges som imperialistiske (USA og EU) eller om nogen anser det som en støtte til militærregimer i stedet for demokrati, og jeg er derfor i den heldige situation at jeg blot kan skrive hvad jeg mener. Men er der nogen der muligvis står for et slags kvasi-koloniserings forsøg i forhold til Honduras, er det nok Venezuelas Hugo Chavez.

Kort fortalt er forhistorien til gårsdagens afsættelse af Zelaya og indsættelsen af parlamentets formand (fra samme parti som Zelaya)Roberto Michelett som fungerende præsident. (den tidligere vice-præsident Elvin Ernesto Santos Ordóñe, trak sig fra posten i december 2008, for at stille op til præsidentvalget senere i år), at Zelaya ønskede at gennemføre en folkeafstemning i går søndags, som var blevet erkendt ugyldig, samt nægtede at genindsætte den militære øverstkommanderende, selv om han var blevet pålagt det af højesteret med dommerstemmerne 5-0), efter at han havde fyret den pågældende fordi militæret nægtede at deltage i en folkeafstemning der var erklæret ulovlig.Og mens resten af verden har valgt at stå på Zelayas side (i hvert fald officielt), er der god grund til at tro, at holdningen hos Honduras befolkning er en anden.

Zelayas er yderst upopulær og har formentlig kun opbakning fra 25-20% af befolkningen, hvilket dog naturligvis ikke kan angives som argument for at afsætte ham. Det kan til gengæld det faktum at han ikke respekterede den forfatning han selv er valgt under – Militærets aktion skete med godkendelse fra landets højesteret. Men sporene skræmmer naturligvis fra tidligere tiders militære indgriben andre steder i Latinamerika. 

Man kunne f.eks. pege på Chile i 1973, hvor militæret havde både kongressens opbakning og bred folkelig opbakning, da det “kuppede” præsident Allende. Derimod var der naturligvis hverken opbakning til det efterfølgende lange militærstyre eller de hårdhændede metoder der blev taget i anvendelse. Der er dog ikke grund til at tro, at det vil gå på samme måde i Honduras, hvis omverden vel og mærke blander sig udenom. Tværtimod er der god grund til at tro, at det planlagte præsidentvalg vil forløbe som planlagt senere på året.

Her er det sandsynlige udfald, at Honduras vil vælge en præsident der igen vil styrke båndene til USA og lægge fornyet afstand til Hugo Chavez, og her ligger måske en del af hunden begravet. Zelaya har siden valget af ham gentagne gange vist, at han desværre er en af den type præsidenter, som Latinamerikas historie desværre er så rig på – karakteriseret som de er ved ikke at respektere de grundlæggende demokratiske spilleregler, og en udpræget disrespekt for landets love, når de ikke passer ind i vedkommendes eget kram.

Men i modsætning til Hugo Chavez i Venezuela (og Evo Morales i Bolivia) havde og har Zelaya som nævnt ingen synderligt folkelig opbakning.  Mistroen fra store dele af det politiske, militære og juridiske system mod ham for i realiteten at ville sætte det demokratiske system ud af drift synes kun at være blevet styrket i det sidste år. I løbet af 2008 knyttede Zelaya tættere bånd til Hugo Chavez, se artikel fra Economist her

I det lys må jeg indrømme, at jeg – og det på trods af alverdens regeringers fordømmelse-, nok hælder mere til at militæret i Honduras i denne omgang snarere reddede demokratiet end det modsatte. Kønt er det ikke, men at man så hurtigt er ude og ganske ensidigt støtter en præsident der åbenlyst ikke ville overholde de konstitutionelle spilleregler, virker først og fremmest som udtryk for en ganske åbenlys mangel på respekt for Honduras og dets demokratiske forfatning.

Se også kommentarer på BBC og The Economist hjemmesider

For yderligere information, se også

http://www.nytimes.com/2009/06/30/world/americas/30honduras.html?pagewanted=1&_r=1&partner=rss&emc=rss

9 thoughts on “Honduras I: Hvorfor det er forkert at fordømme afsættelsen af Honduras præsident

  1. BE

    Vel og bra det som skrives her, men jeg går ut fra at konstitusjonen har bestemmelser om impeachment hvis presidenten har gått ut over sine fullmakter. I et demokrati følger man jo prosedyrene for avsettelse, heller enn at presidenten hentes i pysjen av militæret en tidlig morgen. Westy, hvorfor skal vi akseptere militærets (vilkårlige?) justis fremfor rettsstatens impeachment-prosedyre?

    Svar
  2. Niels Westy

    @BEJeg forstår godt hvis du synes at forløbet, som jo bestemt ikke er overstået, er noget vanskeligt at forstå, jeg finder også selv at det er besynderligt. Men min anke er først og fremmest at man så ensidigt – og hurtigt – fra verdenssamfundets side vælger at støtte den ene part. Honduras har trods alt haft demokrati siden 1982, har en konstitution, som landets højesteret har afgjort præsidenten havde brudt.Men jeg tror som jeg vist også nævner at dette handler om regionale og globale interesser der ikke har meget med selve situationen i Honduras at gøre.Samtidig er jeg bange for at Barrack Obamas regegering er på en meget farlig kurs i forhold til Hugo Chavez og Venezuela – som jeg anser for at være et aggressivt regime med kvasi-koloniale/imperialistiske ambitioner.Jeg anmoder ikke om at verden ubetinget skulle støtte afsættelsen af præsidenten, men en mulighed havde jo også været at holde sin kæft. – nogle vil jo mene at det var hvad man gjorde i lang tid i forhold til Iran.

    Svar
  3. Niels Westy

    @BEOk, nu forstår jeg dit spørgsmål, og desværre kan jeg kun sige, at forløbet også undrer mig, jeg er ikke jurist og kender ikke Honduras grundlov i detaljer. Jeg har set forskellige forklaringer i diverse fora, og en af dem er at der ganske enkelt ikke er taget højde for den foreliggende situation. Ifølge en af højsterets dommere er der tale om en juridisk legitim aktion – se http://www.bloomberg.com/apps/news?pid=20601086&sid=axGENUiy9yKs . Jeg kan desværre ikke give dig noget bedre svar. Ingen tvivl om at der er tale om en meget mærkværdig situation.

    Svar
  4. BE

    Takk for svaret, Westy. Men du unngår det viktigste: Er det ikke en impeachment-prosedyre i konstitusjonen? Ved å følge den, kan en president avsettes i ordnede og rettslig betryggende former.I sak er vi helt enige. Presidenten har forbrutt seg mot konstitusjonelle normer (det har høyesterett klargjort). Han har i likhet med Chavez utnyttet sin maktstilling, og ville undergravet demokratiet dersom han hadde fått fortsette (slik Chavez har gjort).

    Svar
  5. Joachim

    Endnu et glimrende indlæg af Niels hvad angår Latinamerika!Og respekt til Honduras for ikke at ville acceptere at blive imperialiseret af Chávez public-spending/populisme politik, der efterhånden langsomt indtager store dele af Latinamerika via massiv propaganda sponsoreret af mia. af petrodollars.Den største trussel mod udvikling i Latinamerika er chavisme, intet andet. Det forlyder dog nu, at Zelaya vil vende tilbage til Honduras imorgen, mon det bliver for at tilbagebetale de 80 USD, han nåede at bruge i løbet af sin sidste uge som præsident?

    Svar
  6. Niels Christensen

    @BEIfølge ugens Economist, er der ingen impeachment funktion i Honduras grundlov – og det’ er netop problemet. Med hensyn til West’s vurdering af Obama’s holdning til Chavez, så kan jeg godt se hvad du mener. Men på den anden side, så er det næsten befriende med en præsident, der holder en (ironisk) lav profil, når han snakker med et tågehorn. Mon ikke Obama forsøger at koncentrere sig om de vigtigste forhold for USA. Chavez er ulidelig og bestem (små)farlig, men jeg har nu næsten mest ond af de stakkels venezuleanske befolkning, der lige så stille (og uden megen omtale i den vestlige presse) bliver ramt af den virkelige verden, i takt med at olie pengenes fernis bliver slidt væk, og de lades tilbage med en gruppe korrupte og uduelige ledere.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.