Sommerferielæsning, Punditokraterne anbefaler IV – "Ismer i det 21. århundrede" af Asger Ousager

Efter nogle heftige dage med lokal opvarmning ser det ud til at vi igen får et par dage med “traditionelt” dansk sommervejr. Det vil jeg benytte til at komme med endnu en anbefaling til hvad man kan læse i løbet af sommeren.

Asger Ousagers “Ismer i det 21. århundrede” kan vel bedst beskrives som en tour-de-force ud i ismernes og ideologiernes verden med korte beskrivelser af disse og de væsentligste bidragsydere. Fra Liberalisme og konservatisme over kommunisme og socialisme til feminisme og økologisme. Hvis jeg skulle komme med en anke ville det være, at han ikke har medtaget “demokratisme”, men det er vist heller ikke en anerkendt “isme”, og nok mere et skælsord, dækkende over at demokratiske processer ophøjes til religion og et mål i sig selv, der sætter alt andet ud af kraft.

Bogen der er udgivet af Cepos (hvis man klikker på link kommer man ind på bogens hjemmesider, hvor der kan læses uddrag) udmærker sig ved i et læsevenligt sprog at føre læseren gennem de utallige ismer der er opstået gennem tiden. Formatet sætter selvfølgelig snævre grænser for hvor meget mn kan komme i dybden med de enkelte ismer – selv om bogen på imponerende vis ofte får mere med end man umiddelbart skulle tro muligt på den begrænsede plads.

Jeg tror at de fleste vil opleve, når de læser bogen, at der er nye ting og sammenhænge, man ikke har tænkt på før. Et godt sted at starte, og så kan man jo altid gå på jagt andre steder bagefter for mere dybde.

 

2 thoughts on “Sommerferielæsning, Punditokraterne anbefaler IV – "Ismer i det 21. århundrede" af Asger Ousager

  1. Asger Ousager

    Kære Niels Westy, jo, jo, jeg har skam nævnt “demokratisme” s. 123 – samt i registeret!Mange tak for dine ellers velanbragte kommentarer også ved fremmødet på CEPOS ved udgivelsen den 10. juni,med hilsener fra forfatteren,Asger OusagerPS: Der er på én og samme tid tale om en gennemillustreret folkebog og en bog for samfundsfag, historie og filosofi på de gymnasiale ungdomsuddannelser og de første år af universitetsstudierne til en yderst billig penge: 149 kr.

    Svar
  2. Niels Westy

    @AsgerJa det var jo pinligt – men det svider jo heldigvis kun på undertegnede. Til andre. Søren Krarups kritik i bogen demokratisme er skam medtaget. Jeg beklager at jeg havde “svedt” det ud i sommervarmen. Og bogen bliver jo naturligvis ikke mindre fremragende af, at jeg ikke kunne huske alt hvad der stod i den.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.