Kommentarer til: Hvem får Nobelprisen i år?

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Sat, 26 Sep 2009 10:08:18 +0000

@David Dreyer Lassen: Tak. I (happily) stand corrected … 😉 Eller hvad man nu skal kalde det. For jeg var sådan set godt klar over, at Barro har lavet enkelte teoretiske bidrag, men illustrerer Dine henvisninger ikke meget godt, at det *meget* lang tid siden. (Ok, det kan Hayek og Coase nok tale med om …)Barros 1973-artikel i et vist obskurt tidsskrift kender jeg faktisk godt. Barro fortalte mig for et par år siden, hvordan det nærmest var et tilfælde, at den kom i der og primært skyldtes Tullock, men at den endnu giver ham et væld af “citations” hvert år.@Jakob/Jesper: Tak–det er da rart at høre. Faktum er bare, at jeg for et par år siden indså, at jeg slet, slet ikke havde tid til denne blog, hvorefter jeg overlod tøjlerne til Christian B. I et år eller to derefter postede jeg lidt engang imellem, men det blev ved med at tage overhånd–og derfor meldte jeg mig så sidste år helt og aldeles kategorisk ud af denne blog. Ikke af ulyst men af det modsatte …Den eneste “blogging”, jeg har tid til nu, er faktisk ikke rigtig blogging, men blot at jeg har omlagt min hjemmeside til blog-format og dér poster links til mine forskellige klummer samt nogle gange lidt akademiske ting. Det sidste vil der snart blive lidt mere af. Det kan følges her:http://www.kurrild-klitgaard.netDet er den eneste blogging, I får fra mig, indtil jeg får bedre tid …

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Thu, 24 Sep 2009 08:39:54 +0000

Tak til David for at pointere Barros teoretiske bidrag. Hans arbejde med Gordon bliver nok ikke belønnet, da det ligger relativt tæt op ad Kydland og Prescotts, som de som bekendt fik Nobelprisen for. Mht. Kaspers pointe om min brug af ordet ‘ødelæggende’ var det nok mere ment i en politisk kontekst end videnskabeligt. Men prøv f.eks. at se Cwik og Wielands nye arbejde omkring multiplikatoreffekter i eurozonen. Deres bedste bud ser også ud til at være et nul! Niclas Berggren (vores svenske læser med bloggen Nonicoclolasos) har skrevet om det på sin blog forleden.

Af: Kasper

Kasper — Wed, 23 Sep 2009 23:47:35 +0000

Helt klart spændende læsning på Nonicoclolasos.Grunden til at Barro vælger at bruge WW2-data er, at det er svært at adskille BNP-effekterne, der fremkommer som konsekvens af højere offentligt forbrug, fra naturlige konjunkturudsving. Derfor er det interessant at kigge på historiske begivenheder, hvor forøgelsen af det offentlige forbrug ikke har været marginal.Er der derfor ikke en usikkerhed af en vis størrelsesorden, forbundet med de omtalte estimater af multiplikatoreffekter i Eurozonen?

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Wed, 23 Sep 2009 10:07:10 +0000

Udover ideologisk og politisk ukorrekthed, samt timing, er Barros problem så ikke lidt, at han er så ateoretisk? Altså ikke at han ikke kun laver teori, men snarere at han stort set kun har beskæftiget sig med empiri? Mit ikke helt veldokumenterede indtryk er, at de fleste priser er gået til teoretikere eller teori-testende empirikere.

Af: Kasper

Kasper — Wed, 23 Sep 2009 09:24:18 +0000

“Han har endda skrevet om det i år i en ødelæggende kritik af Obamas stimulanspakke og sidste års vinder Paul Krugmans kriseideer.”At kalde Barros WW2-studie for en “ødelæggende kritik af Obamas stimuluspakke” er måske lige at tage munden lidt for fuld. At bruge WW2-data er bestemt ikke uproblematisk, og resultaterne er svære direkte at overføre.Barros argument står stærkt fordi flere neokeynesianere(bl.a. Krugman) har fremhævet krigsforbrug i WW2, som værende en vigtig faktor for at USA kom over krisen i 30’erne.

Af: David Dreyer Lassen

David Dreyer Lassen — Wed, 23 Sep 2009 02:00:53 +0000

@2Peter, Barro har lavet masser af teori og hvis han faar den – og jeg tror ikke saa meget paa de politiske hensyn som Christian laegger op til – vil det nok primaert vaere for hans teoretiske 1974-artikel om Ricardian Equivalence. Herudover har han begaaet den klassiske (teoretiske) model for bestemmelse af den optimale offentlige gaeld, 1979, samt bidrag med Gordon om omdoemmeeffekter i pengepolitik. Sidstnaevnte var meget populaere i en periode, men er det ikke saa meget mere.Bemaerk i oevrigt at Barro (1973) i Public Choice er den foerste formalisering af political agency modellen, senere gjort beroemt af Ferejohn m.fl.

Af: Jesper

Jesper — Wed, 23 Sep 2009 01:50:09 +0000

Er helt enig med Jakob. Savner især nogle blogindlæg om amerikansk politik!

Af: Jakob

Jakob — Wed, 23 Sep 2009 01:35:44 +0000

Peter Kurrild-Klitgaard, hvorfor hører man næsten ikke til dig herinde længere? Ingen blog-posts i meeegen lang tid.. Det er en skam.

Af: Niclas Berggren

Niclas Berggren — Tue, 22 Sep 2009 00:43:38 +0000

Kanske William Nordhaus för miljöekonomiska bidrag?