Befolkningseksplosion III: Udfordringen

Som reaktion på min forrige post om Befolkningseksplosionen, skrev “Scipio”:

“Afrika (Etiopien) har ikke et overbefolkningsproblem, de har et fattigdoms problem”.

Jeg vil endda stramme den en tand yderligere.

Befolkningseksplosioner er i sig selv et symptom på, at produktivitetsvæksten er ved at gå i gang, fordi de afspejler et skarpt fald i børnedødelighed, der igen især skyldes fremgang i sundheden (viden, pleje, ernæring osv). Denne fremgang hænger altid sammen med det, man kunne kalde “institutionelle teknologiske fremskridt” – dvs. en bedre organisering af samfundet, herunder bedre uddannelse osv. Befolkningseksplosioner er ikke årsagen til produktivitetsvæksten, men de mekanismer, der driver økonomisk udvikling er altid medvirkende årsager til en befolkningseksplosion.

Faktisk kan jeg

1) Ikke komme i tanke om et eksempel på et land, der har udviklet sig fra fattigt lav produktivt agrar samfund til rigt effektivt industrisamfund uden at have oplevet en “befolkningseksplosion”, hvor børnedødeligheden er faldet før/hurtigere end fertiliteten.

2) Ikke komme i tanke om et land, der har været igennem en befolkningseksplosion, som ikke i samme proces og efterfølgende har oplevet fremgang i levestandard, forventet levetid og generelle levevilkår (med undtagelse af perioder med krig og lande som har oplevet kommunistiske/socialistiske revolutioner og derfor er gået bort fra markedsøkonomi).

Men måske er det fordi jeg er indskrænket og forudindtaget. Så her er en udfordring til vores begavede læsere:

Er der nogen, der kan komme i tanke om gode historiske eksempler på lande, hvor 1) Det er blevet rige/industrialiserede uden at befolkningen er mindst fordoblet eller 2) Har haft en befolkningseksplosion uden at BNP/capita er steget under vejs? (planøkonomier tæller ikke, vi ved dybest set ikke hvad BNP/capita data betyder i en planøkonomi)

Jeg kom faktisk i tanke om en mulig kandidat kandidat til 1) mens jeg skrev: Irland pga kartoffelpesten i midten af 1800-tallet og den efterfølgende sultkatastrofe og udvandring, er den irske befolkning ikke vokset. Men det var ikke fordi regulariteten omkring børnedødelighed og fertilitet blev brudt. Og i høj grad var det fordi irere udvandrede til USA. Men der må være flere – kom i sving!

3 thoughts on “Befolkningseksplosion III: Udfordringen

  1. US

    Hvad hvis jeg nu tilføjede et tredje spørgsmål: Øger eller mindsker befolkningseksplosioner risikoen for krig og revolutioner?

    Hvis svaret er ja, er det et spørgsmål om at sammenligne effekter og se på, hvilken effekt der dominerer. Sagt på en anden måde: Du kan ikke bare fjerne alle de rådne æbler fra samplen og så bare lege videre, som om intet var hændt.

    Mange lande/områder har oplevet befolkningseksplosioner uden at blive bedre stillet. Jeg stødte faktisk for ganske nyligt på et paper, som fandt at ulandsbistanden til lande i Afrika syd for Sahara øger befolkningsvæksten, link:

    http://www.commerce.uct.ac.za/Research_Units/DPRU/DPRU-Conference2004/Papers/Foreign_Aid_and_Population_Growth_Leonid_Azarnert.pdf

    Kombiner evt. dette resultat med Paldam/Easterly’s samme, og du vil nok kunne se, hvor jeg vil hen.

    Det er ikke et emne jeg føler stærkt for, men jeg synes ikke dit udgangspunkt for denne diskussion er helt fair.

    Svar
  2. Carsten Valgreen

    Hej US

    “Hvad hvis jeg nu tilføjede et tredje spørgsmål: Øger eller mindsker befolkningseksplosioner risikoen for krig og revolutioner?”

    Mit ærinde var at argumentere for at “befolkningseksplosioner” skal ses som mere virkning end årsag ift. den økonomiske udvikling.

    Jeg er i øvrigt meget enig med både Martin Paldam og Bill Easterly mht bistands litteraturen. Det er ikke lykkedes at påvise signifikant virkninger på GDP/cap af ulandsbistand, og det er med 50 års data, og med masser af paneldimension, og med over 500 studier. Det er man da nødt til at tænke alvorligt over, og man er ikke “kyniker” hvis man gør det.

    Det kan sagtens være, at en af grundene er, at bistand tenderer til at “speede” befolkningseksplosionen op, og at den i den forstand skaber “dutch disease”. Jeg tror dog problemet er mere institutionelt – at det simpelt hen er svært at “købe udvikling”.

    Men det er vigtigt at holde fast i at befolkningseksplosionen ikke kan ses uafhængigt af den mere generelle økonomiske udvikling, og at “Malthusianerne” tenderer til at vende tingene på hovedet, når de tænker at befolkningseksplosionen er en hindring for udvikling.

    Du slipper dog lidt for nemt udenom mit spørgsmål: Hvilke er de “mange lande” du nævner som har oplevet befolkningseksplosioner uden at se stigende GDP/cap (vi taler om over 20-årsperioder, og krige/borgerkrige/kommunismes gælder ikke)?

    Svar
  3. US

    @Carsten:

    Hvis demografi, i form af befolkningseksplosioner, på marginen øger risikoen for krigshandlinger, et argument jeg tidligere har set og læst lidt om, selvom jeg ikke kan huske konkrete navne lige nu, så snyder du på vægten, og det var det, der var min pointe. Du kan ikke bare tage alle succeshistorierne med befolkningseksplosioner, og så se bort fra alle de lande der har gennemlevet lignende befolkningsekplosioner, men hvor det i stedet gik helt galt af den ene eller anden grund. Hvorfor skulle krige og revolutioner dog være eksogene, i stedet for i hvert fald delvis at være et resultat af bl.a. befolkningseksplosionerne og de faktorer, der driver denne? Spørg dig selv, om befolkningerne i Gaza og på Vestbredden ville være bedre eller værre stillet, hvis disse områders befolkningstæthed svarede til Danmarks. Det gjorde de for ikke mange årtier siden.

    Hvis det, du siger, er at “givet nogle særlige forhold, institutionelle oa., så er befolkningseksplosioner vækstfremmende (pga. muligheden for øget specialisering osv.)”, så tror jeg nok, jeg kan købe den. Men hvorfor er det befolkningsvæksten, og ikke de ‘særlige forhold’, der er interessante? Kinas befolkningseksplosion gav dem kulturrevolutionen.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.