Hvis demografi, i form af befolkningseksplosioner, på marginen øger risikoen for krigshandlinger, et argument jeg tidligere har set og læst lidt om, selvom jeg ikke kan huske konkrete navne lige nu, så snyder du på vægten, og det var det, der var min pointe. Du kan ikke bare tage alle succeshistorierne med befolkningseksplosioner, og så se bort fra alle de lande der har gennemlevet lignende befolkningsekplosioner, men hvor det i stedet gik helt galt af den ene eller anden grund. Hvorfor skulle krige og revolutioner dog være eksogene, i stedet for i hvert fald delvis at være et resultat af bl.a. befolkningseksplosionerne og de faktorer, der driver denne? Spørg dig selv, om befolkningerne i Gaza og på Vestbredden ville være bedre eller værre stillet, hvis disse områders befolkningstæthed svarede til Danmarks. Det gjorde de for ikke mange årtier siden.

Hvis det, du siger, er at “givet nogle særlige forhold, institutionelle oa., så er befolkningseksplosioner vækstfremmende (pga. muligheden for øget specialisering osv.)”, så tror jeg nok, jeg kan købe den. Men hvorfor er det befolkningsvæksten, og ikke de ‘særlige forhold’, der er interessante? Kinas befolkningseksplosion gav dem kulturrevolutionen.

“Hvad hvis jeg nu tilføjede et tredje spørgsmål: Øger eller mindsker befolkningseksplosioner risikoen for krig og revolutioner?”

Mit ærinde var at argumentere for at “befolkningseksplosioner” skal ses som mere virkning end årsag ift. den økonomiske udvikling.

Jeg er i øvrigt meget enig med både Martin Paldam og Bill Easterly mht bistands litteraturen. Det er ikke lykkedes at påvise signifikant virkninger på GDP/cap af ulandsbistand, og det er med 50 års data, og med masser af paneldimension, og med over 500 studier. Det er man da nødt til at tænke alvorligt over, og man er ikke “kyniker” hvis man gør det.

Det kan sagtens være, at en af grundene er, at bistand tenderer til at “speede” befolkningseksplosionen op, og at den i den forstand skaber “dutch disease”. Jeg tror dog problemet er mere institutionelt – at det simpelt hen er svært at “købe udvikling”.

Men det er vigtigt at holde fast i at befolkningseksplosionen ikke kan ses uafhængigt af den mere generelle økonomiske udvikling, og at “Malthusianerne” tenderer til at vende tingene på hovedet, når de tænker at befolkningseksplosionen er en hindring for udvikling.

Du slipper dog lidt for nemt udenom mit spørgsmål: Hvilke er de “mange lande” du nævner som har oplevet befolkningseksplosioner uden at se stigende GDP/cap (vi taler om over 20-årsperioder, og krige/borgerkrige/kommunismes gælder ikke)?

Hvis svaret er ja, er det et spørgsmål om at sammenligne effekter og se på, hvilken effekt der dominerer. Sagt på en anden måde: Du kan ikke bare fjerne alle de rådne æbler fra samplen og så bare lege videre, som om intet var hændt.

Mange lande/områder har oplevet befolkningseksplosioner uden at blive bedre stillet. Jeg stødte faktisk for ganske nyligt på et paper, som fandt at ulandsbistanden til lande i Afrika syd for Sahara øger befolkningsvæksten, link:

http://www.commerce.uct.ac.za/Research_Units/DPRU/DPRU-Conference2004/Papers/Foreign_Aid_and_Population_Growth_Leonid_Azarnert.pdf

Kombiner evt. dette resultat med Paldam/Easterly’s samme, og du vil nok kunne se, hvor jeg vil hen.

Det er ikke et emne jeg føler stærkt for, men jeg synes ikke dit udgangspunkt for denne diskussion er helt fair.