Til finanslovsforhandlingerne mødte Liberal Alliance op med krav om en afskaffelse af efterlønnen og gennemførelse af en dagpengereform. Det blev hældt af bordet med det sammme, så – som jeg skriver – så gik mit lille projekt ud på at finde besparelser på nogle af de poster, som ikke fra starten er politisk tabu. Det vil sige: Ikke noget med at gentage forslaget om afskaffelsen af efterlønnen eller foreslå nedskæringer på førtidspension, ældrepleje, folkeskoler. Alligevel fandt jeg let over 160 paragraffer på finansloven med relativ små poster, der tilsammen gav besparelsesmuligheder på over 40 mia. kr. – nok til at fjerne selskabsskatten og nedsætte personskatterne til under 40%. I indlægget ovenfor er kun et mindre antal af de 160 paragraffer på finansloven nævnt.

Nu havde jeg ikke nogen indflydelse på Liberal Alliances strategi i finanslovsforhandlingerne, men en af mine pointer er, at der foregår et så enormt spild af penge i den offentlige sektor, at selv uden at gennemføre de store reformer af alle overførselsindkomsterne, som beløbsmæssigt er langt større end besparelsesforslagene nævnt ovenfor, vil det alligevel være muligt at sænke skattetrykket med små fem procentpoint, blot ved at skære i nogle af alle velfærdsstatens perifere ydelser.

{Jeg håber selvsagt at blive belært om, at jeg tager aldeles fejl! :)}

Torben Mark Pedersen skriver
“IT- og Telestyrelsen bruger op mod 9 mio. kr. på at medvirke til at borgerne gives trygge rammer på internettet. Det må bestemt være en af velfærdsstatens kerneydelser.”

For det første kan vi være enige om at defitionen af “trygge rammer på internettet” blot er newspeak for informationskampagner i stedet for at gøre noget ved de selvskabte problemer.

Men for det andet bør man huske at det i første omgang er staten som ødelægger sikkerheden på internettet ved at tage en åben protokol og tvinge den ind i en overvågningsmodel som al anden infrastruktur.

For det tredje er sikkerhed per definition noget som man ikke kan klare isoleret fordi åben handel forudsætter adgang til tredjeparters viden om parterne startende med noget så banalt som sporbarhed af hensyn til ansvarlighed, dvs. til såkaldt seed-dokumenter a la fødselsattester.

Der er flere aspekter heraf – f.eks. de åbenlyse problemer ved at internettet er domineret af kartelstandarder (f.eks. mobiltelefoner og betalingskort) som netop blokerer for konkurrence ved at underminere sikkerheden.

Så – uden at forholde mig til indlægget som sådan – er der nok behov for en del flere nuancer på den konkrete problemstilling fremfor en sarkastisk antydning.

Givet den megen støtte til børn og unge i alle mulige former, er det så ikke snarere barnløse middelklassemænd (og kvinder), der beskattes til fordel for den børnerige middelklasse (gifte eller ej)?

De hårdest beskattede må være de selvstændige, der ikke har gået på universitetet og aldrig har fået børn. De får stort set intet ud af velfærdsordningerne, tværtimod lægges der konstant hindringer i vejen for dem og de skal se deres midler bruges på, at børnefamilierne kan hygge sig med et års barsel og andre tilskud.

Jeg mener at kunne bidrage til en løsning af det tilsyneladende paradoks du nævner. I virkeligheden er det jo middelklassens mænd der beskattes til fordel for middelklassens kvinder. Det uforstålige er således hvorfor kvinder hellere vil være afhængige af staten end af den mand de forhåbentligt elsker. Er vi mænd virkelig så frygtelige?

Nu kan jeg jo ikke svare for hvad Liberal Alliance mener om den slags. Men der er vel den mere overordnede pointe i Torbens indlæg, at det danske Folketing og statsadministrationen (og danskerne?) ser det som rimeligt at staten bruger ressourcer på de ovennævnte formål. Det afspejler et grundliggende intellektuelt problem i den danske “velfærdsstats”-tænkning: At staten kan og skal bruges til at støtte alle mulige og umulige særinteresser, ideer og kompensationer (jeg elsker tilskuddet som kompenserer for en DVD-skat der ikke er der! – kosteligt!!!) Og så er det vel ligegyldigt hvad det har kostet – også her er det tanken, der tæller.

I øvrigt giver Torbens liste ca. 2 mia. Det er ca. nok til at sænke topskatte procenten med 1%-point. Ikke meget, men ifølge Skattekommisionen nok til 2000-3000 ekstra beskæftigede og 5mia kroner højere dansk BNP.

En vigtig pointe som Torben kun nævner en passant er, at den største del af det offentliges udgifter og den komponent, der er vokset hurtigst er overførsler til husholdningerne. Efterhånden som danskerne i de sidste 50 år er blevet 200-300% rigere mener de at det er på sin plads at staten omfordeler en stigende andel af disse indkomster til en række grupper som på den ene eller anden måde i stigende grad fortjener andres ressourcer.

Ideen om at overførslerne går til svage eller fattige er udbredt, men langt overvejende forkert. Den danske velfærdsstat har i stigende grad i de sidste 40 år beskattet middelklassen til fordel for middelklassen.

Jeg har altid fundet det mærkværdigt, at danskerne ikke finder det mærkværdigt.

Men en ting er at finde en masse små poster i diverse ligegyldige fonde, tyve millioner her og der. Det gør jo ingen forskel, og kan vel ikke i fuldt alvor være Liberal Alliances fokus.

Statens budget er på hvad ???, et eller andet sted langt ude på den forkerte side af 500 milliarder. Om Liberal Alliance så skulle få held med at få lukket 100 af den slags tåbeligheder som Torben nævner, så giver det en milliard eller to.

Så kan det jo være det samme.

Fortæl nu venligt hvori Liberal Alliance’s eksistensberettigelse består. Hvad er det for poster af betydning, som vil blive afskaffet eller skåret betydeligt ned hvis det står til Liberal Alliance. Lad os dog høre det ???
Og lad så småtterierne være noget I ordner i hverdagens forhandlinger.