Med hensyn til priser, er realpriserne over de seneste 20-30 år vist faldet til omkring 1/5. Forøvrigt viser udviklingen i priserne på opiater og en “manglende” stigning i antallet af brugere med al tydelighed, at der er tale om produkter med en meget lav priselasticitet (hvilket til gengæld gør det ekstra interessant at få monopol).

Med hensyn til et lands givne forbrug (og det er ganske højt, især for hash i Danmark) er den væsentligste forklarende faktor kultur – og her spiller dansk (be)russelseskultur en afgørende rolle. Til gengæld er det yderst vanskeligt at ændre.

“The War on Drugs” er en en tabt sag. 24 mio. (flere er der ikke globalt) problem generer et 320 mia. USD. stort marked, hvor al profit tilfalder verdens værste terror- og mafiagrupper. Over tid vil der ske ændringer, spørgsmålet er hvor hurtigt. afkriminalisering er ikke nok (det ændrer ikke fundamentalt på de “sorte” indtægter) – ej heller kun at legalisere hash. vi er nød ti lat gå hele vejen, hvis vi vil det uvæsen til livs (og hvis vi overhovedet skal have bare den mindste chance for at komme u af Afghanistan med pæren i behold forøvrigt) Man sige ,at med “the War omn Drugs øger vi sandsynligheden for at vi heller ikke vinder “The War on Terrorism”

http://www.emcdda.europa.eu/stats09

Her er mine hurtige observationer:

1) Priserne i EU på narkotika er faldende i reale termer for stort set alle typer narkotika siden 2003.

2) Antallet af narkotikarlaterede dødsfald ift befolkningen i EU var generelt stigende frem til 1990 og har ligget stabilt siden da.

3) Danmark er blandt de EU lande, der har flest narko relaterede dødsfalde/capita (2006).

4) Lande som har lempeligere narko lovgiving/delvis legalisering (Holland, Portugal) har ikke flere narkodødsfald.

Hvor længe skal danske politikere slippe afsted med kynisk og på automatpilot at kræve/love mere politi/strengere straffe/mere forebyggelse, hver gang narkoproblemer dukker op i medierne. Er der nogle af disse politikker, der ikke er søgt gennemført i de seneste 20 år?