Skaber ulandsbistand terrorisme?

En del af det ’nye’ rationale for at give lande ulandsbistand er, at bistanden angiveligt kan forhindre terrorisme. Ideen bag er, at terrorisme i høj grad skyldes fattigdom, og at ulandsbistand reducerer fattigdom. Der er derfor, på trods af det åbenlyst spinkle grundlag, optimisme i dele af det ulandspolitiske miljø. Et nyt arbejdspapir af Swati Sharma, Zach Davis, and Mike Findley fra Brigham Young University i USA (kan læses her) konkluderer, at optimismen kan ligge på et meget lille sted. Abstractet lyder:

After the attacks of 9/11, many US policymakers encouraged the use of foreign aid as an instrument to decrease terrorism. However, this argument is based on at least two assumptions that are the subject of considerable debate in the scholarly literature. The first is that terrorism is directly caused by problematic social or political conditions, such as poverty, lack of education, or oppressive governments. The second is that foreign aid is effective at alleviating any of those conditions including terrorism directly. We contend that foreign aid is unlikely to have a pacifying effect on terrorism and instead it might actually offer an incentive for the continuation or increase of terrorist activity. Because terrorist groups perceive aid as a threatening form of Western influence that can erode popular support for their activities, terrorist groups have an incentive to continue or increase their behavior in response to foreign aid flows. Seeking to both prevent future aid and maintain favorable public opinion, terrorist groups respond with sustained or increased terrorism. Preliminary results support these theoretical expectations.

Helt konkret viser de tre forskere, at en forøgelse af ulandsbistanden fra et lavt niveau (en standardafvigelse under gennemsnittet) til et højt niveau (en standardafvigelse over gennemsnittet) er forbundet med en fordobling i antallet af forventede terroraktioner fra 3.5 til 7 per år. Rationalet bag denne perverse effekt er, at fundamentalistiske grupper og andre terrororganisationer afskyr vestlig kultur og indblanding, og ser bistanden som forsøg på vestligt diktat. Så jo mere bistand, man får, jo større bliver den voldelige modstand mod det, bistanden ses at repræsentere. Måske skulle man sende papiret til Ulla Tørnæs?

11 thoughts on “Skaber ulandsbistand terrorisme?

  1. US

    “Måske skulle man sende papiret til Ulla Tørnæs?”

    Hvorfor dog gøre det? Tørnæs har intet incitament til at skære i bistanden uanset hvordan virkeligheden ser ud; jo lavere bistand, jo mindre magt og indflydelse vil hun få. Hver gang du gennemhuller et argument, vil hun/de arbejde på at finde et nyt: Det her har ikke noget med virkeligheden at gøre, det her er politik.

    Hvis du endelig vil gøre politikerne opmærksomme på resultatet med henblik på at påvirke de politiske beslutninger, der tages, så send resultaterne til en eller flere folketingspolitikere du ved arbejder for lavere bistand. Alle andre vil simpelthen bare ignorere resultatet.

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    @US: Jeg er egentlig fuldstændigt enig mde dig. Og selvom Ulla Tørnæs skulle forstå noget af det, har hendes embedsapparat jo et lysende klart incitament til at fortælle hende at, 1) det er helt forkert, eller 2) at dansk bistand jo er helt anderledes. Så hvis du kan give et fingerpeg om danske politikere, der arbejder for mindre bistand? Jeg kender faktisk ingen.

    Svar
  3. Nikolaj

    Jeg vil da mene, at Dansk Folkeparti ret eksplicit arbejder henimod at nedbringe ulandsbistanden, simpelthen fordi det er meget svært at dokumentere, i hvor høj grad og om overhovedet effekten er positiv. Derfor kunne det jo passende være et sted at starte, hvis folketingspolitikkerne skal involveres.

    Svar
  4. US

    Christian, ligesom Nikolaj ville mit bedste bud være en politiker fra Dansk Folkeparti, men jeg kender ikke nok til dette politikområde til at kunne nævne konkrete navne.

    Svar
  5. Kim Michaelsen

    Nu udføres terrorisme, som jeg opfatter det, mest af islamiske fundamentalister ?

    Men der er vel ikke noget argument mod ulandsbistand til lande/regioner med at andet religiøst grundlag ?

    Hvad skal man iøvrigt med et nyt rationale ? At man ønsker at hjælpe mindre “heldige” kulturer/befolkninger til at opnå en højere levestandard er vel stadig god nok grund ?

    Hvis ulandsbistanden så kan gives med et oplysende indhold, kunns man antage at et “klogere” folk, ville være mindre modtagelige overfor diktatorer/fundamentalister og mere indstillede på demokrati eller hvad ?

    Svar
  6. Christian Bjørnskov

    @Kim M: Man har brug for det jeg kalder et ‘nyt rationale’ fordi langt de flesete grundige studier har peget på, at ulandshjælpen slet ikke hjælper. Så i ulandsmiljøet har man ledt efter en ny undskyldning for at blive ved med at give noget, der ikke virker efter hensigten.

    Svar
  7. JR

    Kim: “At man ønsker at hjælpe mindre “heldige” kulturer/befolkninger til at opnå en højere levestandard er vel stadig god nok grund ?”

    Jo. Det hjælper desværre bare ikke at give ulandsbistand.

    Kim :”Hvis ulandsbistanden så kan gives med et oplysende indhold, kunns man antage at et “klogere” folk, ville være mindre modtagelige overfor diktatorer/fundamentalister og mere indstillede på demokrati eller hvad ?”

    Så vidt jeg husker er der studier der viser, at ulandsbistand er demokratihæmmende. Og så giver det jo ikke mening at give den for at fremme demokrati.

    Svar
  8. Kim Michaelsen

    “Det hjælper desværre bare ikke at give ulandsbistand”

    Fortæller mig at der er tale om et ideologisk argument.

    Katastrofehjælp : Fødevarer, tæpper, læger, felthospitaler – hjælper ikke ? ? ?

    USA burde opgive sydstaterne nå man kan forudse at Cathrina vil ramme hårdt ?
    Fjolserne kunne jo bare være flyttet ?

    I er altså villige til at modtage millioner fra Indien, SriLanka og Thailand ved
    næste Tsunami-advarsel ? I think NOT !

    Svar
  9. Christian Bjørnskov

    @Kim: Hvordan kan udsagnet “Det hjælper desværre bare ikke at give ulandsbistand” fortælle dig, at det er et ideologisk argument? Prøv for eksempel at læse Doucougliagos og Paldams opsummering af litteraturen i Journal of Economic Surveys fra i år. Den vil mde al mulig tydelighed fortælle dig, at essensen af litteraturen er, at ulandsbistand er uden virkning. Det samme er bundlinjen i Rajan og Subramanians grundige studie fra sidste år (i Review of Economics and Statistics), hvor de ender med at måtte konkludere, at ulandsbistand i bedste fald giver et stort nul i regnskabet. Vi taler altså ikke om meget kortsigtet katastrofebistand, som er en ret lille del af den samlede bistand, men den såkaldte udviklingsbistand. Og hvad har det i det hele taget med sydstaterne eller andet at gøre? Hvem er ideologisk i denne debat?

    Svar
  10. Pingback: Når sandheden er ilde hørt | Punditokraterne

Leave a Reply to USCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.