Interessant indlæg. Der var dog et par ting, der fik mig til at undre mig.

Jeg synes, at du fokuserer for meget på at Stern rapportens model går 200 år frem i tiden. Rapporten koncentrerer sig langt mere om en nærmere fremtid, nemlig hvilke konsekvenser klimaforandringer og vores reaktioner på dem har i den anden halvdel af dette århundrede. Jeg antager, at de fleste af os vil være i live efter 2050. Jeg synes dine argumenter om, at det svarer til at man i 1800-tallet skulle spare for vores skyld falder til jorden i den sammenhæng.

Det er en interessant debat, men jeg finder måske dit indlæg en smule ensidigt. Hele holdet bag Stern rapporten er jo klar over kritikken, og har svaret på den. Jeg er ikke økonom, så jeg kunne godt tænke mig at høre hvad din reaktion er på det? For andre interesserede så er der rigtig meget information på en.wikipedia.org/wiki/Stern_Review – fra begge sider af debatten.
Jeg kan derudover oplyse at Stern rapporten er baseret på klimaforskning fra den tidligere IPCCs rapport (2001), og ikke den nyeste fra 2007. Den nyeste IPCC rapport konsoliderer de knap så sikre konklusioner fra 2001 og viser, at klimaforandringer forekommer hurtigere end først antaget og i større omfang end frygtet. Det betyder, at Stern rapporten har underestimeret omfanget af skaderne forårsaget af klimaforandringer samt underestimeret sandsynligheden for temperaturstigninger, hvilket betyder at rapporten har sat udgifterne ved et Business As Usual scenarie for lavt. Det skal dog også nævnes, at Nicholas Stern har udtalt, at der derfor vil være noget højere omkostninger ved at reducere CO2 end hans rapport, men at hans konklusion om, at gøre noget nu er billigere end at vente med at gøre noget, er blevet styrket.

Jeg kan ikke få øje på din holdning til rapportens hovedkonklusion; at det kan bedre svare sig, at poste penge i at reagere nu end at reagere længere nede af vejen. Hvad mener du om det? Er du enig/uenig og hvorfor?

Desuden så er der allerede mange tegn på at vi har et klima i forandring (smeltende gletschere, smeltende ismasser på polerne, forsuring af havene, bioregioner der flytter sig, forskudte pollensæsoner, øget vandstand etc etc – se eksempelvis de målte danske klimaforandringer her: http://www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2009/21/klima.htm), hvilket er et separat argument for at vi er nødt til at reagere så hurtigt som muligt.

Jeg vil også gerne lige rette på en misforståelse. Global opvarmning ikke lig med en mere frugtbar jordklode. Ifølge the Stern Review og IPCCs tredje rapport fra 2001 så vil global opvarmning give bedre udbytte fra landbruget ved opvarmning mellem 1-3.5 grader Celsius. Hvis Jordens middeltemperatur stiger mere end 3.5 grader vil denne tendens vende og blive negativ. Og denne usikre gevinst er kun gældende for lande, der ligger i de mellemste breddegrader og op til polerne. Der vil ikke være nogen positiv tendens for områder, der ligger nær ækvator. Her vil udbyttet fra landbruget være faldende med global opvarmning.

Jeg ser frem til at høre dit svar.

Jeg læste også noget af Richard Tols mening om Stern-rapporten, og han er ikke imponeret. Prøv at læse konklusionen:

http://www.fnu.zmaw.de/fileadmin/fnu-files/reports/sternreview.pdf

Din bemærkning går meget godt i tråd med mit underliggende tema. Jeg har ingen anelse om hvad de teknologiske muligheder er i dag og SLET ingen om, hvad de er om 50 år. Men jeg ved de er større. Og jeg ved at menneskehedens fantasi og markedets evne til at løse problemer altid bliver undervurderet i nuet. Det var dybest set hvad jeg mente med at Stern rapporten var lidt “fantasiløs”.

For omkring 50 millioner kroner kan man afgøre om den mest lovende (og helt uskadelige) geoengineering-teknologi, nemlig marine cloud brightening, virker. Den har potentiale til at forhindre en drivhuseffekti svarende til en fordobling af CO2 til en pris per år som er latterligt lav. Se mere om teknikken her:

http://rsta.royalsocietypublishing.org/content/366/1882/3989.full

Hvis det virker vil man jo kunne udskyde de kostbare CO2-reduktioner til senere hvor prisen på alternativerne er faldet.

Der skal kort fortalt bygges en flåde af ubemandene vinddrevne skibe som sprayer saltvand op i atmosfæren. Prisen vil formentlig være knap 6 milliarder USD for hele resten af dette århundrede.