Det er paradoksalt, men minder mig om en situation i 1998 valgkampen (var det ikke det år, hvor Nyrup og Uffe kæmpede mod hinanden), hvor en ung mand til det største af valgmøderne i fuld alvor stiller sig op og spørger Nyrup og Uffe om de kan garantere at der efterløn til ham, når han bliver gammel. Det var det ultimative billede af, at “unge” (her helt uretfærdigt betragtet under et) slet ikke kan se sig selv som selvstændige, frie individer, men hele tiden orienterer sig ift. Staten. De gør de “unge” reelt også i anti-marcherne, bl.a. ifm. COP15.
De ønsker MERE regulering og stat – og mindre frihed. Der er ikke meget oprør over det, faktisk er det lidt ynkeligt!