Giver social kapital udvikling? Giver det mening?

Vi har tidligere skrevet om begrebet ’social kapital’ her på stedet, ikke mindst fordi flere af os er interesserede i det, og (naturligvis) fordi jeg i min tid skrev PhD-afhandling om det. Begrebt blev populariseret og bragt til en videre kreds af samfundsforskere af Harvard-politologen Robert Putnam, der i sin bestseller Making Democracy Work fra 1993 definerede det som ”aspekter af samfunds organisation, såsom tillid, normer og netværk, der kan forbedre samfundets effektivitet gennem at facilitere koordinerede handlinger”. Putnams tese var, at disse tre faktorer forstærkede hinanden, og påvirkede landes økonomiske og politiske udvikling.

Men forskningen er selvfølgelig fortsat siden Putnams bog, og noget af den nyeste forskning kaster nyt lys på spørgsmålene, samtidig med at den afviser Putnams hovedtese – at normer, organisationsaktivitet og social tillid på en eller anden måde alle er udtryk for et underliggende koncept – et han kaldte social kapital. Særligt gælder det, at den tætte sammenhæng mellem social tillid og organisationsaktivitet, som Putnam mente var til stede, ser meget svag ud. To spritnye artikler dokumenterer, at billedet derfor er noget mere blandet end Putnam troede.

Den første artikel er af Dennis Coates, Jac Heckelman og Bonnie Wilson, og bliver publiceret i European Journal of Political Economy under titlen ”The political economy of investment: Sclerotic effects from interest groups”. De tre forfattere viser her, at jo højere organisationsaktiviteten har været – dvs. jo mere borgerne har været involveret i fagforeninger, arbejdsgiversammenslutninger og alskens andre frivillige organisationer – jo lavere har investeringsniveauet været på tværs af 126 lande. Forfatterne viser også, at denne effekt er klart stærkere i OECD-lande. På dette mål for social kapital er Putnams begreb således dårligt for den økonomiske udvikling, formodentlig fordi alle de rare virkninger af at folk finder sammen, opvejes af at de effektivt ender med at danne særinteressegrupperinger. Er det en god ting, at Danmark er et af de mest foreningstætte lande i verden? Formodentlig ikke.

Den anden artikel, som kommer i Southern Economic Journal med titlen ”How does Social Capital Affect Economic Growth?”, er af undertegnede. Artiklen tager som udgangspunkt, at et af de mest robuste fund i den empiriske litteratur om social kapital har vist sig at være, at den sociale tillid påvirker økonomisk vækst. Hvordan den påvirker vækstraten har derimod ikke været systematisk undersøgt. Gennem en kausalanalyse af væksten mellem 1970 og 2000 i de 85 lande, vi har gode tillids- og nationalregnskabsdata på, viser at de mange direkte sociale mekanismer, som folk siden Putnam og Fukuyama har fokuseret på, ikke finder støtte. Væksteffekten kommer af, at tilliden påvirker uddannelsesniveauet og kvaliteten af regeringsførelsen (korruption, retslig kvalitet osv). Når de to forhold er taget i betragtning, er der ikke mere at forklare.

Er det så gode nyheder for social-kapital-forskningen? Hvis man er blandt dem, der stadig insisterer på at bruge begrebet ’social kapital’ og mener, at Putnam havde ret, er svaret nej. En stadig større mængde kvalitetsforskning viser, at Putnam tog fejl på centrale punkter i sin agenda. Hvis man derimod er ligeglad, kan man kun glædes over, hvor hurtigt denne forskningsgren bevæger sig. Man skal holde tungen lige i munden for at følge med! Vi bliver stadig klogere på, hvad folks basale forestillinger om samfundet betyder for deres udvikling. At en Harvard-professors eftermæle alligevel ikke kommer til at se så flot ud fordi hans koncept ikke giver empirisk mening, er der vel ingen grund til at bekymre sig om.

2 thoughts on “Giver social kapital udvikling? Giver det mening?

  1. kgw

    Du henviser til den forkerte artikel.

    Artiklen “The political economy of investment: Sclerotic effects from interest groups” af Dennis Coates, Jac Heckelman og Bonnie Wilson offentliggøres i European Journal of Political Economy og som omhandler sammenhæng ml. interesseorganisationer og investeringer. Artiklen “Personalty Interests at the Constitutional Convention: New Tests of the Beard Thesis” har muligvis samme tema, men handler – som titlen antyder – ikke meget om OECD, men specifikt om USAs forfatningsgivende forsamling.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.