Det blir’ bedre dag for dag

I et tidligere indlæg fremhævede jeg at verden ikke alene har oplevet markant indkomstfremgang i de seneste årtier, men at det – i modsætning til hvad den gennemsnitlige danske journalist tydeligvis tror – er sket på baggrund af stigende global indkomstlighed. Når man diskuterer det, er svaret typisk ”men det er jo bare Kina” (som om de 1.2 mia kinesere ikke talte). Og at ”i afrika er der ingen fremgang”. Og hvis der er, er det fordi kinesernes umættelige råvare efterspørgsel. Det er ikke ”ordentlig vækst” (men en moderne udgave af udnyttelse tsk tsk) . Afrika er i det billede i en evig humanitær katastrofe forværret af den rige verdens ressource svineri som fører til global opvarming osv osv.

Heldigvis har Xavier Sala-i-Martin som jeg henviste til i det nævnte indlæg netop skrevet endnu et glimrende papir, nu kun om Afrikas indkomstudvikling og indkomstfordeling. Det burde være tvangslæsning for alle de journalister, der jævnligt udgyder deres fordomme om afrika i dansk og udenlandsk MSM. Og – nej – afrika er ikke kun på vej op pga kinesisk råvareefterspørgsel. Det er mere komplekst end som så.

Africa

Her er en del af Sala-i-Martins konklusion:

” Our results show that the conventional wisdom that Africa is not reducing poverty is wrong. In fact, since 1995, African poverty has been falling steadily. Moreover, contrary to the commonly held idea that African growth is largely based on natural resources and helps only the rich and well‐connected, we show that Africa’s income distribution has become less rather than more unequal than it was in 1995, and therefore, that a great deal of this growth has accrued to the poor. Specifically, Africa’s growth trend in 1995 has been accompanied by a symmetric, sustained reduction in poverty that places it on track to achieve the Millennium Development Goal of halving poverty within a few years of 2015. If countries hit by exceptional adverse shocks like Congo‐Zaire converge to the average African poverty rate, then the first poverty MDG (FNs “Millenium Development Goal” – halveringen af andelen af fattige målt som under $1 pr dag (2000 priser) fra 1990 til 2015, red. ) will actually be achieved two years in advance of 2015. Not only has poverty fallen in Africa as a whole, but this decline has been remarkably general across types of countries that the literature suggests should have different growth performances. In particular, poverty fell for both landlocked as well as coastal countries; for mineral‐rich as well as mineral‐poor countries; for countries with favorable or with unfavorable agriculture; for countries regardless of colonial origin; and for countries with below‐ or above median slave exports per capita during the African slave trade. Hence, the substantial decline in poverty is not driven by any particular country or set of countries. “

Jeg bemærker i forlængelse af det, at sub-saharan africa er den region, der har oplevet den næsthøjeste vækst i verden siden 2002 (kun developing Asia har gjort det bedre). Baghjul selv til Mellemøsten i en periode, hvor olieprisen er mere end 5-doblet!

Gode nyheder.

10 thoughts on “Det blir’ bedre dag for dag

  1. Carsten Valgreen Forfatter

    @JR, ja undskyld det gik lidt stærkt. Figuren viser BNP-vækst på årsbasis (% year/year) på regional basis. Landenes BNP er sammenvejet ved PPP valutakurser. Alle data er fra IMFs World Economic Outlook database.

    Svar
  2. Jan Daniel Andersen

    Vil et tilfældigt venstreorienteret tågehorn så ikke bare kunne hævde at ulandsbistanden har været en success? Eller er der noget jeg har misset/ikke forstået (jeg er ikke økonom, blot en interesseret liberalist).

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    @Jan: Det påstår de da bestemt også! De har bare voldsomme problemer med at forklare, hvorfor ulandshjælpen så har ‘virket’ de sidste fem år, men været komplet uden dokumenterbare positive effekter de sidste 50 år.

    Svar
  4. Carsten Valgreen

    @Jan.

    Ja, det er der sikkert nogen der vil. Men man kan ret nemt teste hypotesen ved at se på panelregressioner, hvor man ser på om lande der har modtaget mere får højere vækst eller et givet land vokser mere efter perioder hvor de har modtaget mere bistand. Der er lavet 4-500 af den slags studier. Konklusionen er i gennemsnit: Der er ingen målelig aggregeret virkning af ulandsbistand.

    Det er selvfølgelig ikke det samme som at der ikke kan være positive mikro virkninger, eller virkninger der er så langsigtede at de ikke kan måles.

    Men faktum er, at når det nu generelt går fremad i Afrika er det ikke en overbevisende hypotese at det skyldes bistand.

    Svar
  5. Jan Daniel Andersen

    @Christian & Carsten.
    Tak for gode svar. Jeg var rimeligt overbevist om at der var en god forklaring.

    Det er altid en fornøjelse at læse jeres blog. Jeg føler altid jeg bliver klogere og det er noget jeg værdsætter højt. Tak for det.

    Svar
  6. Christian Greve

    Nu hvor man er i gang, hvorledes kan det så ellers forklares at denne stigning forekommer? Lad os antage, at den venstreorienterede bistandshippies forklaring i forbindelse med væksten i de afrikanske lande er afvist, hvad kan så forklare det?

    Svar
  7. SHJ

    @ Christian:
    Kunne man forestille sig at Verdensbanken, diverse NGO’er, etc. har lært af tidligere tiders fejltagelser og dermed er blevet bedre til at benytte udviklingsbistanden, og at det er en af årsagerne til fremgangen? Måske også pga. nyere tiltag som mikrolån, som så vidt jeg ved, har haft stor succes?

    Svar
  8. Carsten Valgreen

    @Christian og SHJ

    Tre ting slår mig i forbindelse med de spm:

    1. Vi ville næppe finde på at tilskrive væksten i Europa eller USA i de sidste 200 år til offentlige subsidier.

    2. Det mærkelige er ikke at Afrika nu vokser kraftigt. Det mærkelige er at kontinentet ikke gjorde det ca. 1970-2000. Alle teknologier vi bruger er jo kendte. Et frit marked of nogenlunde velfungerende institutioner er alt der skal til for at udløse umødelig produktivitetsvækst givet Afrikas udgangspunkt.

    3. Hvad forklaringen på “Afrikas take off” end er, skal den leve op til følgende: Være generel på tværs af lande. Forklare et skift omkring 1995-2000.

    Som nævnt ovenfor kan hypotesen “det er vores bistands skyld” nemt testes på paneldata. Og den falder igennem. Den lever heller ikke rigtigt op til kravene i 3).

    Bedre bud er at murens fald og den dermed stigende accept af markedsbaserede reformer og institutioner faktisk virker i Afrika – lige som den har virket i Asien. Nogen lande (Kina) havde måske bare stærkere institutioner og “markedsvenlige” sociale normer (konfusianisme?).

    Et andet bud er teknologisk. Mobiltelefoni er eksploderet i afrika f.eks. og internettet er en hyper effektiv kilde til teknologioverførsel.

    Men det er gætværk.

    Svar

Leave a Reply to Christian Bjørnskov Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.