<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	
	>
<channel>
	<title>
	Kommentarer til: Fattigdom i Danmark	</title>
	<atom:link href="https://punditokraterne.dk/2010/03/25/fattigdom-i-danmark/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://punditokraterne.dk/2010/03/25/fattigdom-i-danmark/</link>
	<description></description>
	<lastBuildDate>Thu, 01 Apr 2010 00:22:23 +0000</lastBuildDate>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.0.4</generator>
	<item>
		<title>
		Af: troels olivero		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2010/03/25/fattigdom-i-danmark/#comment-32475</link>

		<dc:creator><![CDATA[troels olivero]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 01 Apr 2010 00:22:23 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=5198#comment-32475</guid>

					<description><![CDATA[hvordan kan det være at singapore har sammen status som Indonesien]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>hvordan kan det være at singapore har sammen status som Indonesien</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: JR		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2010/03/25/fattigdom-i-danmark/#comment-32471</link>

		<dc:creator><![CDATA[JR]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 31 Mar 2010 12:06:49 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=5198#comment-32471</guid>

					<description><![CDATA[@CB: Nej, Gini-koefficienten afhænger ikke af størrelsen per konstruktion. Ligesom et mål for den samlede biologiske artsdiversitet i et land heller ikke gør. Det er bare temmelig oplagt, at der i begge tilfælde vil være forhold som gør, at begge dele alt andet lige vil være højere i et stort land. Og vi kan naturligvis godt stræbe efter at få samme artsdiversitet som USA. Det vil bare aldrig lykkes.

Og årsagerne er som du skriver, at store lande/unioner er politisk opdelte og at man ikke foretager indkomstudligninger på det højeste niveau. Eller sagt på statistisk: et lands størrelse er omvendt korreleret med den politiske og økonomiske integration. Derudover må det også introducere et større bias i store lande, at købekraften er større i visse områder end i andre. Det betyder, at store lande har en større &quot;naturlig&quot; ulighed end små lande. 

Dermed ikke sagt, at målet ikke matematisk er korrekt. Man skal bare huske, at en forudsætning for alt andet lige at opnå samme Gini-koefficient for store og små lande kræver at de (økonomisk omfordelende) politiske enheder i det store land er kæmpestore med de demokratiske og andre problemer det medfører. Og det betyder naturligvis igen, at et stort land ikke bør stræbe efter samme lighed som et lille land (hvis man ellers mener at lighed er værd at stræbe efter).]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>@CB: Nej, Gini-koefficienten afhænger ikke af størrelsen per konstruktion. Ligesom et mål for den samlede biologiske artsdiversitet i et land heller ikke gør. Det er bare temmelig oplagt, at der i begge tilfælde vil være forhold som gør, at begge dele alt andet lige vil være højere i et stort land. Og vi kan naturligvis godt stræbe efter at få samme artsdiversitet som USA. Det vil bare aldrig lykkes.</p>
<p>Og årsagerne er som du skriver, at store lande/unioner er politisk opdelte og at man ikke foretager indkomstudligninger på det højeste niveau. Eller sagt på statistisk: et lands størrelse er omvendt korreleret med den politiske og økonomiske integration. Derudover må det også introducere et større bias i store lande, at købekraften er større i visse områder end i andre. Det betyder, at store lande har en større &#8220;naturlig&#8221; ulighed end små lande. </p>
<p>Dermed ikke sagt, at målet ikke matematisk er korrekt. Man skal bare huske, at en forudsætning for alt andet lige at opnå samme Gini-koefficient for store og små lande kræver at de (økonomisk omfordelende) politiske enheder i det store land er kæmpestore med de demokratiske og andre problemer det medfører. Og det betyder naturligvis igen, at et stort land ikke bør stræbe efter samme lighed som et lille land (hvis man ellers mener at lighed er værd at stræbe efter).</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Christian Bjørnskov		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2010/03/25/fattigdom-i-danmark/#comment-32437</link>

		<dc:creator><![CDATA[Christian Bjørnskov]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 30 Mar 2010 09:14:28 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=5198#comment-32437</guid>

					<description><![CDATA[@JR: Gini-koefficienten er faktisk ikke afhængig af størrelse, per konstruktion! Den opfylder de fire hovedkrav til et ordentligt ulighedsmål (anonymitet, populationsuafhængighed, uafhængighed af gennemsnitsindkomst, Dalton-princippet). Det er derfor ikke tilfældet, at &quot;der vil være større spredning i indkomsterne hvis man tager et land med 300 millioner indbyggere end hvis man tager et land med 5 millioner indbyggere&quot;, som du skriver! 
Men i lande, der er politisk opdelte og hvor fordelingsspørgsmål i høj grad er overladt til regionale enheder, får man f.eks. USA-problemet. USAs Gini er omkring otte point for høj pga. indkomstforskellene mellem de 50 stater - det er det, der giver dig dit problem. 
At der derimod kan være en stor forskel mellem faktisk ulighed og sa den &quot;oplevede relative ulighed&quot; er en helt anden sag - og en som vi kender alt for godt fra Danmark. Den handler bare ikke om selve målingen af den faktiske fordeling.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>@JR: Gini-koefficienten er faktisk ikke afhængig af størrelse, per konstruktion! Den opfylder de fire hovedkrav til et ordentligt ulighedsmål (anonymitet, populationsuafhængighed, uafhængighed af gennemsnitsindkomst, Dalton-princippet). Det er derfor ikke tilfældet, at &#8220;der vil være større spredning i indkomsterne hvis man tager et land med 300 millioner indbyggere end hvis man tager et land med 5 millioner indbyggere&#8221;, som du skriver!<br />
Men i lande, der er politisk opdelte og hvor fordelingsspørgsmål i høj grad er overladt til regionale enheder, får man f.eks. USA-problemet. USAs Gini er omkring otte point for høj pga. indkomstforskellene mellem de 50 stater &#8211; det er det, der giver dig dit problem.<br />
At der derimod kan være en stor forskel mellem faktisk ulighed og sa den &#8220;oplevede relative ulighed&#8221; er en helt anden sag &#8211; og en som vi kender alt for godt fra Danmark. Den handler bare ikke om selve målingen af den faktiske fordeling.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: JR		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2010/03/25/fattigdom-i-danmark/#comment-32411</link>

		<dc:creator><![CDATA[JR]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 29 Mar 2010 10:08:12 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=5198#comment-32411</guid>

					<description><![CDATA[Gini-koefficienten er vel egentlig ret ubrugelig til at sammenligne uligheden mellem nationer med meget forskellige størrelser. Det er jo blot et mål for spredningen af indkomster. Og det er jo oplagt, at der vil være større spredning i indkomsterne hvis man tager et land med 300 millioner indbyggere end hvis man tager et land med 5 millioner indbyggere. Også selv om indbyggerne i det store land indenfor en &quot;radius&quot; som svarer til det lille har samme Gini-koefficient som i det lille land. Årsagen er de regionale forskelle som vil være i et større land.

Hvis man eksempelvis ser på Gini-koefficienterne for de enkelte stater i USA og tager et aritmetisk gennemsnit vægtet med befolkningstallet i hver stat vil man altså få en lavere Gini-koefficient en for USA som et hele. Det samme gælder for EU.

Er der virkelig ikke nogen som har lavet et bedre mål? Man kunne for eksempel (i lande med gode data) lave et kort hvor man i &quot;hvert punkt&quot; udregner Gini-indekset ud fra den del af befolkningen som man med landtransport kan nå i løbet af 12 timer (eller måske bare en afstand). På den måde ville man få et mål som bedre ville stemme overens med den oplevede relative ulighed.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Gini-koefficienten er vel egentlig ret ubrugelig til at sammenligne uligheden mellem nationer med meget forskellige størrelser. Det er jo blot et mål for spredningen af indkomster. Og det er jo oplagt, at der vil være større spredning i indkomsterne hvis man tager et land med 300 millioner indbyggere end hvis man tager et land med 5 millioner indbyggere. Også selv om indbyggerne i det store land indenfor en &#8220;radius&#8221; som svarer til det lille har samme Gini-koefficient som i det lille land. Årsagen er de regionale forskelle som vil være i et større land.</p>
<p>Hvis man eksempelvis ser på Gini-koefficienterne for de enkelte stater i USA og tager et aritmetisk gennemsnit vægtet med befolkningstallet i hver stat vil man altså få en lavere Gini-koefficient en for USA som et hele. Det samme gælder for EU.</p>
<p>Er der virkelig ikke nogen som har lavet et bedre mål? Man kunne for eksempel (i lande med gode data) lave et kort hvor man i &#8220;hvert punkt&#8221; udregner Gini-indekset ud fra den del af befolkningen som man med landtransport kan nå i løbet af 12 timer (eller måske bare en afstand). På den måde ville man få et mål som bedre ville stemme overens med den oplevede relative ulighed.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Uffe		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2010/03/25/fattigdom-i-danmark/#comment-32395</link>

		<dc:creator><![CDATA[Uffe]]></dc:creator>
		<pubDate>Sat, 27 Mar 2010 11:07:22 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=5198#comment-32395</guid>

					<description><![CDATA[Så længe Soc.Dem ikke sidder på tronen i DK - så er uligheden jo bestyrtende forfærdelig og det er så synd for alle, der ikke betaler topskat.

Tænk på alle de stakler der må overleve på sociale bidrag, det er næsten som at ligge og dø på gaden, hulk, vræl, snøft etc.

Bare man kunne få lov at blive diktator, så skulle den slags ynk give fængselsstraf på 3 uger.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Så længe Soc.Dem ikke sidder på tronen i DK &#8211; så er uligheden jo bestyrtende forfærdelig og det er så synd for alle, der ikke betaler topskat.</p>
<p>Tænk på alle de stakler der må overleve på sociale bidrag, det er næsten som at ligge og dø på gaden, hulk, vræl, snøft etc.</p>
<p>Bare man kunne få lov at blive diktator, så skulle den slags ynk give fængselsstraf på 3 uger.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Niels Westy		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2010/03/25/fattigdom-i-danmark/#comment-32387</link>

		<dc:creator><![CDATA[Niels Westy]]></dc:creator>
		<pubDate>Fri, 26 Mar 2010 20:36:24 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=5198#comment-32387</guid>

					<description><![CDATA[Herfra også et lille eksempel til at belyse hvor forpestet hele debatten om fattigdom er. Timbro beregnede i 2004 hvor mange husholdninger i Sverige, der ville falde under den amerikanske fattigdomsgrænse, der er absolut og kom frem til 40%!! Husk lige på det næste gang MSM taler om fattigdom i USA]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Herfra også et lille eksempel til at belyse hvor forpestet hele debatten om fattigdom er. Timbro beregnede i 2004 hvor mange husholdninger i Sverige, der ville falde under den amerikanske fattigdomsgrænse, der er absolut og kom frem til 40%!! Husk lige på det næste gang MSM taler om fattigdom i USA</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Carsten Valgreen		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2010/03/25/fattigdom-i-danmark/#comment-32365</link>

		<dc:creator><![CDATA[Carsten Valgreen]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 25 Mar 2010 23:30:52 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=5198#comment-32365</guid>

					<description><![CDATA[Ja, djævlen er i detaljen. Superman, ginikoefficient data er ikke bedre end indkomstdata hvilket hænger på skatteinddrivelse. De nævnte lande har formentlig alle misvisende skatte data, men det gælder også DK hvor sort arbejde formentlig vil ændre billedet en del.

@Christian, god pointe med familiestrukturen.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Ja, djævlen er i detaljen. Superman, ginikoefficient data er ikke bedre end indkomstdata hvilket hænger på skatteinddrivelse. De nævnte lande har formentlig alle misvisende skatte data, men det gælder også DK hvor sort arbejde formentlig vil ændre billedet en del.</p>
<p>@Christian, god pointe med familiestrukturen.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Superman		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2010/03/25/fattigdom-i-danmark/#comment-32362</link>

		<dc:creator><![CDATA[Superman]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 25 Mar 2010 22:12:33 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=5198#comment-32362</guid>

					<description><![CDATA[Tak for et godt indlæg.

Et hurtigt spørgsmål; hvor troværdige er data fra lande udenfor OECD ??

Lige for tiden hører vi jo dagligt om de håbløse forhold i et vestligt land som Grækenland, hvor skatteopkrævningen åbenbart er utrolig vanskelig grundet folks indtægtsangivelser. Hvor håbløse er de data så ikke, der kommer fra Algeriet, Bolivia, Zambia osv.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Tak for et godt indlæg.</p>
<p>Et hurtigt spørgsmål; hvor troværdige er data fra lande udenfor OECD ??</p>
<p>Lige for tiden hører vi jo dagligt om de håbløse forhold i et vestligt land som Grækenland, hvor skatteopkrævningen åbenbart er utrolig vanskelig grundet folks indtægtsangivelser. Hvor håbløse er de data så ikke, der kommer fra Algeriet, Bolivia, Zambia osv.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Christian Bjørnskov		</title>
		<link>https://punditokraterne.dk/2010/03/25/fattigdom-i-danmark/#comment-32361</link>

		<dc:creator><![CDATA[Christian Bjørnskov]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 25 Mar 2010 22:02:56 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://punditokraterne.dk/?p=5198#comment-32361</guid>

					<description><![CDATA[Lad mig komme med en enkelt bemærkning til en fremragende (!) post: Langt de fleste lande opgør Ginier i husholdningsindkomst. Således gælder det også, at alle de officielle amerikanske tal, som vi taler så meget om - de har nemlig haft stigende ulighed siden 1980 - er meget følsomme overfor ændringer i familiestrukturen. Hvis der for eksempel kommer flere skilsmisser, kommer der flere &#039;husholdninger&#039; med én indkomst, og så stiger uligheden i samfundet, helt uanset hvordan ægtefællerne tidligere har håndteret deres indkomster. Det samem gælder den måde, Finansministeriet og DS regner børn ind. Man skal altid tage ulighedstallene med et gran salt, og et gran på størrelse med Sjælland, hvis man behandler dem som om de er fattigdomsmål.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Lad mig komme med en enkelt bemærkning til en fremragende (!) post: Langt de fleste lande opgør Ginier i husholdningsindkomst. Således gælder det også, at alle de officielle amerikanske tal, som vi taler så meget om &#8211; de har nemlig haft stigende ulighed siden 1980 &#8211; er meget følsomme overfor ændringer i familiestrukturen. Hvis der for eksempel kommer flere skilsmisser, kommer der flere &#8216;husholdninger&#8217; med én indkomst, og så stiger uligheden i samfundet, helt uanset hvordan ægtefællerne tidligere har håndteret deres indkomster. Det samem gælder den måde, Finansministeriet og DS regner børn ind. Man skal altid tage ulighedstallene med et gran salt, og et gran på størrelse med Sjælland, hvis man behandler dem som om de er fattigdomsmål.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Object Caching 25/38 objects using Disk
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: punditokraterne.dk @ 2026-08-17 08:42:02 by W3 Total Cache
-->