Årets Public Choice konferencer 1: Monterey

Som vi skrev forleden, er årets to public choice konference nu vel overståede. 2010-konferencen hos the Public Choice Society afholdtes i år i Monterey, Californien. Konferencen, der ellers indtil for et par år siden kunne være noget sløv affære, er blevet klart bedre de sidste tre år, og i år var programmet ganske interessant. Som det nærmest er tradition har jeg derfor udvalgt nogle få eksempler, der enten lover godt eller hvor præsentationen dokumenterede en solid forskningsindsats. Eksemplerne er udelukkende valgt ud fra min egen smag, men enhver kan hente programmet her og bladre gennem titlerne på de mange papirer. Årets udvalg er her:

På konferences første dag, var mit højdepunkt Bonnie Wilson (St. Louis University), der sammen med Dennis Coates er startet på at undersøge, om særinteresser påvirker, om man får bankkriser og hvordan man kommer ud af dem. Overraskende for mange af os – og, tror jeg, også for Bonnie – var at der ikke var nogen særligt stærk sammenhæng mellem, hvor mange relevante interessegrupper, et land har, og hvad chancen er for at man oplever en bankkrise. Særinteresser driver ikke lande ud i bankkriser. Til gengæld kunne deres studie vise en meget klar effekt af at have mange interesseorganisationer, når krisen rammer. Jo flere der er, jo større bliver det økonomiske tab man oplever ved bankkriser. I modsætning til hvad mange måske tror (eller måske ikke, hvis man læser punditokraterne), er den type foreningsaktivitet simpelthen skadelig. Hvad særinteresserne lige præcist gør, der går kriserne så dyre, er stadig et emne for yderligere forskning.

Pierre-Guillaume Méon (Université Libre de Bruxelles) og Christian Bjørnskov: ’The Productivity of Trust’. Ja, jeg har skamløst valgt mit eget papir, fordi jeg mener at det fortjener lidt opmærksomhed – og fordi det faktisk fik det i både Monterey og på den europæiske i Izmir. Guillaume og jeg har taget et af de oprindelige spørgsmål op i litteraturen om social kapital og social tillid, som stort set er blevet ignoreret de sidste ti år: Er højtillidslande mere produktive? Vi finder faktisk, at den totale faktorproduktivitet (hvor meget man får ud af givne ressourcer) generelt er højere, jo højere folks sociale tillid er. Men i modsætning til den tidlige litteratur, der argumenterede for at tilliden gjorde folk og firmaer mere produktive, viser det sig, at det udelukkende skyldes at tilliden påvirker hvor godt institutionerne, og særligt dem der beskytter ejendomsrettighederne, virker. Ja, de tidlige teoretikere på området havde ret i det generelle billede, men tog fuldstændigt fejl i hvorfor man får billedet. Vi synes selv, det er et godt eksempel på, hvordan tillidslitteraturen er kommet til det punkt, hvor man graver ét spadestik dybere.

En tredje oplevelse på konference var Kevin Grier fra University of Oklahoma som holdt den første keynote speech. Kevin er begyndt at interessere sig for, hvordan regimeforandringer påvirker den økonomiske udvikling. Hvis landet bliver mere demokratisk, hvad sker der så? Mens han selv understregede, at projektet stadig er i et tidligt stadie, er hans fund interessante. Det ser ud som om at udemokratiske lande, der indfører stærkere ’checks and balances’ i det politiske system, generelt vil få hurtigere vækst, men at den topper efter meget rundt regnet ti til tyve år, og derefter falder igen. Der er altså ikke nogen virkning på meget langt sigt. For relativt demokratiske lande er kurven derimod flad. Kevin leverer derfor nyt krudt til diskussion om, hvad demokrati gør og om det er godt eller skidt for udviklingen i folks materielle levestandard.

Sidst, men ikke mindst, leverede den Gamle Redacteur Peter Kurrild-Klitgaard – der i forbifarten bemærket også er en af redaktørerne af tidsskriftet Public Choice som er ’leading field journal’ på området – en både skæg og tankevækkende analyse af 1. maj-demonstrationer. Kurrild har indhentet politiets data på, hvor mange mennesker der hvert år kommer til den traditionelle demonstration og medfølgende socialdemokratiske folkefest i Fælledparken. Det tillader ham at teste en række hæderkronede teorier om politisk aktion i statskundskab. De får næsten alle kniven! Det eneste, der overlever en standard statistisk test, er: 1) et lidt diffust mål fra EuroBarometer på, hvor tilfredse folk er med demokratiet; og 2) hvor godt vejret var den pågældende dag. Danskerne ser altså ud til at tage til demonstration på baggrund af en tåget utilfredshed – og hvis det er varmt og solskin så man kan få sig nogle bajere. Statskundskabere med speciale i dén slags er efter sigende ikke alt for tilfredse.

Fire uger efter afholdtes den årlige konference i European Public Choice Society – dvs. sidste uge. Mere om det om et par dage, med flere idiosynkratisk udvalgte eksempler.

1 thought on “Årets Public Choice konferencer 1: Monterey

  1. Peter Kurrild-Klitgaard

    Tak for de venlige ord (og nyttige kommentarer), Christian.

    M.h.t. PCS-konferencerne: Jeg er ikke helt enig med Dig i påstanden om/evalueringen (“Konferencen, der ellers indtil for et par år siden kunne være noget sløv affære, …”). Jeg tror, at Du her må tale om et lavpunkt ca. 2006-08 eller så, for i årene 1998-2005 deltog jeg fast, og da synes jeg på ingen måde, at konferencerne var sløve–men tværtimod at de var langt bedre end de europæiske.

    M.h.t. 1. maj: Det hører faktisk med til historien, at paperet–pudsigt nok–har sin oprindelse i en post … her på Punditokraterne! Nemlig denne for fem år siden, i bloggens spæde begyndelse:

    https://punditokraterne.dk/2005/05/02/rationel-1-maj/

    Sidenhen fik jeg så først og fremmest vejrdata fra DMI. Hvis det interesserer læserne, kan jeg smække en revideret udgave på nettet inden så længe–?

    Indtil da kan læserne måske hygge sig over denne graf, der korrelerer en interaktionsvariabel (minimumstemperatur i København * antal soltimer i København) med antallet af deltagere i 1. Maj i Fælledparken:

    1. maj: Godt vejr / antal deltagere i Fælledparken
    http://kurrild.homepage.dk/MayDay_GoodWeather_Participation_1980-2009_Correlation.jpg

    Forslag til gode, relevante kontrolvariabler (der er empirisk operationaliserbare!) modtages gerne …

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.