Mht. rystende erfaringer fra københavnske folkeskolen & rundkredspædagogik, guitarspil og manglende faglighed: Jeg tog et pædagogikkursus på sidste del af mit studium, netop dengang, at Anders Fogh lancerede et opgør med “rundkredspædagogikken”, hvor vi sad en stor gruppe studerende fra Sjælland, Fyn og Jylland og undrede os meget over, at vi aldrig selv havde oplevet den rundkredspædagogik, som vi kunne forstå havde ødelagt en hel generation. Vi overvejede ved den lejlighed, om der måske havde været en “kulturforskel” i pædagogik mellem København og provinsen?

Jeg har hørt mange folk, der har gået i københavnske folkeskoler med jeres dårlige oplevelser, og jeg har også som forhenværende lærer på københavnske gymnasier aftaget en del elever derfra, som synes, at min og en del andre læreres undervisning var ret “gammeldags”.

Men jeg har selv tilbragt 10 år på en folkeskole på Sjælland i 80erne og 90erne, og jeg kan uden at overdrive sige, at jeg aldrig nogensinde har siddet i rundkreds i den almindelge undervisning. Det meste foregik efter modellen, hvor læreren sidder og snakker ved tavlen, og musikundervisningen var en lærerinde ved flyglet og den grønne sangbog med 555 sange. OK, vi blev ret gode til “Nu ringer alle klokker mod sky”, “Spurven sidder stum bag kvist” eller “Jeg gik i marken og vogtede får”, og jeg undervurderer slet ikke værdien af, at vi faktisk fik lært at læse, skrive og regne. Men min folkeskole havde så bare helt klart heller ingen andre ambitioner udover lige præcis det, og for f….., hvor var det 10 lange år med endeløse repetitioner af kasserollebøjningen, staveord og kryds, bolle og trekant, regneregler og placering af danske købstæder på Danmarkskort. Når der endelig skulle ske noget andet, så man de samme film fra Statens Filmcentral om “Fra korn til brød” eller et betamaxbånd med en genudsendelse fra provinsafdelingen år efter år. Jeg ved ikke, om rundkredspædagogik med guitar havde gjort tingene bedre, men når jeg ser det i bakspejlet, savnede vi hverken flere lærere, flere timer eller mere af den gameldags faglighed, men derimod i den grad noget fællesskabsfølelse og den type personligt engagement og interesse fra lærerne i vores forskellige personligheder, som kan give en teenager lyst til faktisk at lære noget “for livet og ikke for skolen”. Er min oplevelse af folkeskoletiden helt enestående?

Uanset hvad: Man skal selvfølgelig passe på med at overvurdere ens egne anekdotiske erfaringer, men jeg tror umiddelbart helt klart, at Jesper er inde på noget af det rigtige i, at mange folkeskoler (og gymnasier) virker som anonyme fabrikker uden et særligt projekt. som de tror på. Alle, der har prøvet at gå på en skole som f.eks en efterskole, en friskole eller måske bare en god folkeskole drevet af folk med et engagement, der skaber en særlig identitet omkring netop deres sted, ved, hvad det betyder for, om man lærer noget og føler sig hjemme som elev.

Ikke at anekdoter kan bruges til noget, men jeg er personligt en af dem der har prøvet folkeskolen (kbh kommune), og kommet noget rystet derfra. Friskoler og privatskoler har med mine begrænsede erfaringer den fordel at de tilbyder lærere, elever og forældre et projekt (af meget varienrende karakter: Religiøst, politisk, pædagogisk). Da danske lærere relativt set til andre danskere ikke er højtlønnede, og ikke længere har et højstatusjob, er indflydelse og et projekt man kan identificere sig med tiltrækkende, især for unge lærere der har energi.

@Lisbet
Muligt. Helt grundlæggende tror jeg nu ikke problemet er hverken eleverne, lærerne eller ledelsen af skolen, men derimod den måde fabrikken er organiseret, herunder især de økonomiske incitamenter lærere har (eller rettere ikke har). Flere kurser løser næppe folkeskolens problemer! Det er også oplagt at mange skoler lider under at meget magt ligger hos gruppen af ældre lærere, og at ledelsen ofte ikke har reel ledelsesmagt fordi den er klemt mellem et politisk system, en stærk lærergruppe og en meget fastlåst og regelbestemt ide om hvordan en skole organiseres og drives.

Men pointen er ikke at jeg ved, hvad der er galt med folkeskolen. Jeg er ikke eksperten. Det er Søvndal heller ikke. Jeg efterlyser blot at politikere i det hele taget (bedre lejre) kommer med en mere begavet og veldokumenteret analyse af, hvad der gør at den danske folkeskole ikke fungerer bedre end den gør.

Et andet aspekt af sagen – Jeg hører gerne, at mange af de dygtige lærere trækker mod privatskoler og friskoler, da de har større frihed i undervisningen end i folkeskolen, hvor læren pisker det samme pensum igennem (på samme måde) i 50 år.

Mht. højere lønninger – det er da muligt at det vil give bedre lærere, men så vidt jeg ved, igen, har vi også nogle af bedst lønnede lærere i OECD (i “real terms”). Så kan man spørge sig selv hvorfor de skal være endnu bedre lønnet.

Mvh

Den liberale tanke er vel 1) at løn skal afspejle produktivitet og 2) at lav produktivitet (relativt til konkurrerende aktivitet) skal føre til en aktivitets ophør. Folkeskolen lever ikke op til nogen af delene.

Højere generel løn vil tiltrække bedre lærere til Folkeskolen og dermed forbedre den. Det har du givetvis ret i. Men det er ikke en specialt liberal tanke at hælde flere ressourcer ned i en virksomhed der ikke fungerer.

Jeg har ikke noget problem med højere lærerlønninger, tværtimod. Men så længe alle lærere får samme løn og sjældent afskediges, er det svært at blive overbevist om at folkeskolen bliver meget bedre af det.

Det forbedrer ikke dem som er lærere i forvejen, men hvis faget gøres attraktivt lønmæssigt vil det også tiltrække flere dygtige folk, der ellers ville finde andre jobs der betaler dem bedre for deres evner.

Det synes jeg da lyder meget fornuftigt. Men det er måske for liberal en tanke?