Det britiske valg

For de sikkert mange læsere af denne blog, der også prøver at følge interesseret med i det stadigt mere nervepirrende britiske parlamentsvalg, er der et par kilder til opdaterede informationer, der kan anbefales:

  • RealClearPolitics.com har lavet deres eget lille rullende UK-gennemsnit, i lighed med dem de gennem snart mange år har lavet af amerikanske.  De har p.t.: Cons.: 32,6%; LibDem: 30,0%; Labour: 26,6%.  Min mavefornemmelse siger, at de tal ville være lige på vippen til at give Cameron et absolut flertal–men kun lige, og svært usikkert.
  • Hjemmesiden UK Polling Report har inspireret af RCP og Pollster.com lavet deres tilsvarende meningsmålingsgennemsnit i et blog-format, men hvor der opereres med diverse vægtninger af målingerne. De har p.t. disse stemmeandele: Cons.: 33%; LibDem.: 29%; Labour: 27%.  Igen siger min mavefornemmelse mig, at det ville kunne være lige på vippen mellem et Tory-flertal og et “hung” parlament. UK Polling Report laver deres egen, udsvings- og kreds-baserede forsøg på at transformere meningsmålinger til mandater i first-past-the-post systemet, og de får et noget andet resultat end målingernes andele indikerer: Labour: 267 mandater; Cons.: 255; LibDem: 97; diverse andre: 32.  Det sidste vil give et grumset parlament og LibDem mulighederne for at være “kongemagere”.  Hvis det sker, vil de sikkert forlange en ændring af valgsystemet (til forholdstalsvalg) som betaling for at støtte en Tory- eller Labour-regering–og hvis det sker, vil britisk politik med sikkerhed komme til at se helt, helt anderledes ud i fremtiden.
  • “Markedspladsen” Intrade.com sætter pris på valgudfaldet, helt bogstaveligt.  De har fortsat Cameron som vinder med en pris på (i skrivende stund) 75,0.  Prisen har ligget i niveauet 70-90 siden årsskiftet 2008/2009.  Til sammenligning har Brown en pris på 21.  Så om ikke andet holder markederne–som plejer at have ret–med Cameron.  Omend med den krølle på halen, at det i så fald vil være en mindretals- eller koalitionsregering: Prisen på et Tory-flertal er p.t. 37,0, mens prisen på et “hung” parlament er 65,1.

4 thoughts on “Det britiske valg

  1. Jacob Hedegaard

    Kurrild:
    Talene ligger jo ret tæt, men delvist jvf. din forrige post om forskellige metoder til gennemsnit, vil du typisk sætte større lid til de rullende eller vægtede gennemsnit?

    Svar
  2. Peter Kurrild-Klitgaard Forfatter

    Kære Jacob,

    Godt spørgsmål. Der er næppe noget apriori sandt svar m.h.t. det. I sidste ende gælder det jo for disse forskellige typer snit, ligesom for de underliggende meningsmålinger, at svaret må være empirisk: Hvem rammer tættest på i.f.t. “virkeligheden”, og det vil her sige et faktisk valgresultat.

    Som jeg husker sammenligninger af f.eks. Risbjerg Thomsens respondentantal-vægtede meningsmålingssnit, så giver de et ret godt resultat–bedre end stort set alle enkeltmålinger, men (hvilket der kan være god grund til) aldrig helt så godt som den mest præcise målinger. Sidstnævnte har vistnok de sidste mange gange været Megafon.

    Så er spørgsmålet, hvorledes et snit a la Risbjergs klarer sig i.f.t. andre? De småerfaringer jeg har gjort mig med rent aritmetiske gennemsnit er, at der ikke er den store forskel. Man kan sige, at hvis meningsmålinger ellers gøres ordentligt (altså er nogenlunde repræsentative), så skulle der ikke være den helt store grund til at vægte i.f.t. respondentantal. Det vil under den antagelse, og hvis man har et større antal målinger (f.eks. 4-5) indenfor nogle få dage, være meget, meget små marginale forskelle. Det stemmer nogenlunde med min (begrænsede) praktiske erfaring. (Ved det amerikanske præsidentvalg i 2008 var der f.eks. så mange målinger den sidste dag eller to, at jeg slet ikke fandt det meningsfuldt at vægte, om der var 800, 1.200 eller 2.000 respondenter.

    Men hvad i.f.t. kronologisk vægtede? Altså således at “nye” tæller mere end “gamle”. Det er jeg først fornylig begyndt at eksperimentere med, og jeg har endnu ikke personlige erfaringer i.f.t. faktiske valgresultater. Umiddelbart giver det rigtigt god mening for mig at gøre den slags–og måske endog mere end at vægte i.f.t. respondenter. Mens vægtning af respondent-antal ved et større antal målinger vil resultere i meget små ændringer i.f.t. de rent aritmetiske gennemsnit, der kunne ske relativt meget på f.eks. en måned. (Jf. mine forskellige snit her (https://punditokraterne.dk/2010/04/22/meningsmalinger-lidt-a-la-risbjerg-realclearpolitics/): Sammenlign f.eks. bare situationerne for Kons.F., LA, DF og V.

    Problemet (og især sammenlignet med de respondent-vægtede) er blot: Vægte med “hvad”? Det bliver uvilkårligt ret arbitrært: Hvor meget mere skal en dagsaktuel måling tælle end én, der er en måned gammel? Det er ikke let at give et klart og velbegrundet svar på.

    Svar
  3. JR

    PKK: “Hvor meget mere skal en dagsaktuel måling tælle end én, der er en måned gammel? Det er ikke let at give et klart og velbegrundet svar på.”

    Kan man ikke bare lave en simpel (lineær) model for det? Altså i simpleste tilfælde blot analysere autokorrelationen for meningsmålinger med samme metodik og se hvor hurtigt korrelationen klinger af?

    Svar
  4. Peter Kurrild-Klitgaard Forfatter

    @JR: Jo. Men det er i så fald en metodik, der er “empirisk følsom”, og som man kan blive nødt til at justere fra tid til anden.

    Jeg har selv foretaget noget lidt lignende, men simplere: Simpelthen at “diskontere” en målings vægt med dens “alder” målt lineært fra den seneste. Så én fra i dag (t) har en vægt = 1.0, én fra t-1 har en vægt = 1.0-0.01, én fra t-5 har en vægt = 1.0-0.05, o.s.v.

    Svar

Leave a Reply to Peter Kurrild-KlitgaardCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.