Som et relativt liberalt tænkende menneske, der er mest orienteret imod en markedsløsninger, på spørgsmålet om udkants-Danmark kontra by-Danmark. Dvs. at jeg ikke nødvendigvis ser centralisering og urbanisering, som et onde. Man kan jo blandt andet påpege at transport tider og energi forbrug, her under CO2 udledning reduceres i forbindelse med centralisering.

Når dette er sagt er der dog en lille hage, i spørgsmålet om by kontra land. Dette problem har sin rod i det man ville kalde den socialisering, som mennesker udsættes for i forskellige miljøer.
Det vi i dag kalder udkants Danmark er den del af vores land hvor individer i lang tid har stået på egen ben. I (vest)Jylland har der, undskyld de grove generaliseringer, altid været en tiltro til individet, gud, konge og fædreland. Det er her fra mange entreprenør familier kommer, mærsk-møller fra Ærø(ja..også fra Svendborg!), Poul due Jensen(Bjerringbro), Lars Larsen(Arnborg), m.f. listen er ret LANG.
Jeg nævner dette, selv om jeg er født og opvokset og stadig boende i Københavner(så jeg er ikke forudindtaget, til fordel for København).
MEN pointen er, at de del af Jylland, som vi er i gang med at affolke, er de dele der minder mest om USA i entreprenør ånd og handlingsvilje. Den gode forretning, og uafhængigheden af staten(København) er et kulturelt bærende fænomen. Man kan godt handle med dem oppe på kommunen, men være i lomme på København, det vil man ikke være.

Det jeg peger på er individualismen, som rod i alle handlinger og tanker, det er selve KULTUREN. Dette finder I ikke længere i byerne, heller ikke på handelshøjskolen i København(Frederiksberg). Det offentliges kolonialiseringen af markedet og civilsamfundet i byerne er i virkeligheden den mest betydningsfulde samfundsændring der er sket de sidste 50 år. Her er vi inde i nogle sociale/kulturelle mønstre, hvor lange boglig uddannelse ses som det "eneste" reelle livs projekt, som et ungt menneske kan eller bør have. Og…ja uddannelse er vigtigt, men købmandskab kan også læres andre steder end på skole bænken. Byerne er væsentligt mere socialistiske og multikulturelle og mere fokuseret på institutions tænkning, og gruppe/klasse varetagelse end i resten af landet. "Frivillige organisationer" som ofte er knyttet til byerne, er jo ofte også begunstiget i gennem moms og afgiftsfritagelse. Dvs. organisationer, idræts-foreninger, alt hvad vi ville kalde civilsamfundet er på støtten i byerne(og ja jeg ved godt at det også gælder ude i landdistrikterne, men her er den lokale købmand, tømmerne, m.f. også sponsor).
Et godt eks. på den kulturelle forskel der er i mellem hovedstadens kultur og Jylland; kom til udtryk da nuværende fødevareminister Henrik Høgh optrådte i en reklame for sit lokale supermarked. Dette medførte total opstandelse i hjørnekontoret på Rådhuspladsen, "det kan MAN bare ikke!"

Derfor er min grundlæggende kritik imod den liberalistiske tanke, at nu efter i + 100 år af havde nydt godt af den virketrang og skaberlyst som (vest-)Jylland har frembragt, så afskriver man området. Dette er fandemé for usselt. Dette er selve det liberalistiske kerneland man dræber, og derfor tror jeg det også, at initiativer, som Fælleslisten kan blive en livsfarlig trussel imod regeringen. For hvis den virkelyst, og arbejdsomhed der normalt kendetegner den vestjyske kultur frigøres i dette politiske projekt, så står Venstre og regeringen til en gevaldig øretæve ved næste valg.

Jeg ved godt at politisk lighed, ikke ligger højest på den liberalistiske dagsorden. Men hvis I tror at i kan pisse på mennesker og/eller regioner, så tager i fejl. Det er ikke forsmåede bondekarle, der står med hatten i hånden. I kommer til at se, men vrede borgere, der kræver lighed. For de har om noget, ydet til dette lands økonomi, i sin helhed.

Som I nu sikkert kan høre, så ligger jeg stor vægt på Max Webers kulturelle forklaring på kapitalistisk adfærd og handlings mønstre. Det er i min optik er det ikke et tilfælde, at indremissions styrke i Vestjylland og samme områdes betydelige entreprenørånd trives hånd i hånd. Jeg tror det sidste lige så meget er en reaktion imod indremissions, noget repressive sociale kultur. dvs. virketrang som reaktion imod undertrykkelse, og alligevel en form for internalisering af gudsforholdet, således at belønningen fra gud, er arbejdet. Arbejdsomhed som kald. At være ligeglad med sådan et område er i min opf. skødesløst.

mvh.
Historyman

Min pointe med disse få linier er dog, at det er væsentligt at nogen siger fra over for den offermentalitet, som politikerne nu vil skabe, kæle for og sågar betale med skattekroner for. Tydeligt med de sidste udmeldninger fra venstre. Det er derfor væsentligt at nogen med så dejlig skarp en pen som fx. dig – siger fra. Vi skal huske – som du så fint skriver sidst i dit indlæg – at hvis DK glemmer at pleje vores “små metropoler” – så får mange flere lyst til helt at forlade landet; og det er næppe dem som er afhængig af de mange skattebetalte velfærdsgoder

Vejen frem er dannelsen af en Vestjysk Stat med hovedstad i Holstebro.

Når der mangler et “udbud” af læger på en bestemt geografisk lokation, kunne det så ikke skyldes at “markedet” for læger ikke virker i Danmark. Hvis læger har mindre lyst til at bo i Vestjylland end i København er det vel naturligt at de skal betales bedre for det? Det bliver de ikke. For Danmark har et sundhedssystem der planlægges nogenlunde på samme måde som DDR planlagde sit: Brugerne betaler ikke prisen, har minimal indflydelse på ydelsen og udbuddet styres politisk efter nogle dikterede budgetter i en noget uigennemsigtig proces ift efterspørgselsudviklingen.

Det er så grelt at vi endda uden at tænke over det fortsat accepterer at staten (mis-)bruger sin stilling som monopolkøber af lægers arbejdskraft til at tvinge unge læger til at tilbringe to år af deres liv på et sted der bestemmes ved lodtrækning (!). Det kaldes turnus. Jeg elsker når medierne derefter er forargede over at der opstår et sort marked for bytte af denne turnus. Dette sorte marked er da det eneste formildende omstændighed ved turnus. Det er nogenlunde lige så vanvittigt som når mennesker der går ind for lejeregulering forundres og forarges over at der opstår et sort marked for lejelejligheder. Hvad havde de forestillet sig?

Når DR således påpeger dette “problem” med mangel på læger i udkantsdanmark kan man jo overveje, hvorfor denne mangel er opstået? Er det et bevis på at udkantsdanmark ikke subsidieres nok med skattekroner fra de mennesker der ikke vil bo der?

Mht til venstreorienteede og kulturradikale i storbyer har du ret, men hvilken vej vender kausaliteten?

Ikke fordi jeg har videnskabelig dokumentation for det, men der synes at være betydelig flere venstreorienterede og kulturradikale i storbyerne end på landet. Det er måske også en overvejelse værd.

Se i øvrigt Christians svar som er spot on.

Der er mange folk, der gerne vil bo og “tilbringe sit liv” i udkantsområderne, men de har simpelthen ikke mulighederne for det fx. muligheder for job, uddannelse osv.

Vil vi virkelig gerne dele Danmark op i vinder og taber regioner?