Politikernes magtfuldkommenhed

Jeg har dd. i vores faste “Perspektiv”-klumme i Berlingske en lille, ikke helt wertfrei kommentar til udviklingen i dansk politik.  Her er essensen:

Alle mennesker har en sfære, som andre bør afholde sig fra at gribe ind i – eller hvor der i hvert fald skal tvingende årsager til at gøre det. Det bør alt andet lige kræve den største omtanke, inden man med forbud og påbud i hånd regulerer, hvad mennesker gør frivilligt og deres handlinger ikke har direkte, negative konsekvenser for andre. Eller inden man tager deres penge eller ejendom og giver den til andre.

Men hvordan praktiseres dansk politik efterhånden? De seneste år tegner et billede af, at politikerne for at trænge igennem mediemuren, så de kan få fem sekunders opmærksomhed i rampelyset, er villige til at foreslå stort set hvad som helst. Uden bindinger i forhold til partiprogram eller valgløfter, og uden forudgående at have gjort sig så grundige overvejelser og forarbejder, at de kan være sikre på, at de negative konsekvenser af at gøre noget ikke er værre end at lade være. Forslag, der kan vække opmærksomhed og måske endog tiltrække stemmer, prioriteres over rettidig omhu og omtanke – og når de først er fremsat, står ofte 80-90 procent af alle politikere klar til at hoppe med på vognen, af frygt for at blive glemt. Resultatet er et cirkus af uansvarlige hovsa-forslag, der er lige så gennemtænkt, som hvis man lod børnehavebørn bestemmer egen mad. …

Men er det for meget at bede om, at den politiske klasse udviser en smule mådehold, en smule eftertanke og en smule ydmyghed overfor egen magtanvendelse?

3 thoughts on “Politikernes magtfuldkommenhed

  1. Carsten Valgreen

    Peter, tak for en god klumme som det er svært at være uenig i. Kunne godt tænke mig nogle overvejelser om hvorfor det er gået i den retning. Et par kandidater:

    1. Skift i det forum politik foregår i, fra nær fysisk interaktion netværk til elektroniske medier. Middagsradioavisen egner sig ikke til grundige analyser – kun til slagord.

    2. Pressede medier og dermed dårligere/hurtigere journalistik? I høj grad en konsekvens af internettet (og det er kun lige begyndt).

    3. Murens fald, og dermed mindre ideologisk spænding mellem traditionel højre-venstre?

    4. I forlængelse af ovenstående en udbredt accept (også blandt vælgerne) af at form (spin) er vigtigere end indhold, og af klientilisme (stemmer for penge)?

    Et spørgsmål i den forlængelse: Hvad bringer fremtiden og er internettet udelukkende et gode for demokratiet? Kan det have negative virkninger via den måde den dræber medieoligopoler og journalistik på?

    Hvad tænker I?

    Svar
  2. Peter Kurrild-Klitgaard

    @Trane: Tak.

    @Carsten: Godt spørgsmål–som der nok ikke er noget simpelt svar på.

    Jeg tror, at alle de mulige årsager, Du nævner er plausible som del-forklaringer.

    Sidst men ikke mindst kunne jeg (lidt improviseret) godt forestille mig, at det *indirekte* også har noget med valgsystemet at gøre. Et proportionalvalgssystem som det, de fleste vestlige lande har, gør partikonkurrencen hyperintensiv–små flyt “ud” blandt vælgerne leder til kraftige “centrifugale” kræfter, og små ryk “ind” mod midten leder til stærke “centripetale” kræfter. (Til sammenligning vil dynamikken i f.eks. et first-past-the-post system (på godt og ondt) være, at man får to partier, der begge ligger tæt på midten, men som ikke desto mindre udbyder politikker, der er tilstrækkeligt forskellige.) Det er det sidste, vi ser de seneste ca. 10-15 år.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.