Point taken 🙂

Det er en langt vanskeligere fiskal diskussion, fordi den slags langsigtede offentlige holdbarhedsberegninger baserer sig på nuværende regler, herunder pensionsalder mv.

Da jeg læste Polit for 15 år skrev et par kvikke piger om den danske aldringsbyrde, og viste hvor uholdbart den var under givne regler, men også hvor lidt der skulle flyttes på tilbagetrækningsalderen før resultatet blev flyttet markant. Velfærdskommissionen viste grundlæggende det samme. Historien har jo siden også vist at vi har flyttet pensionsalder op + lavet opsparing til efterløn + lavet stigende privat finansieret pensionsopsparing.

Der hvor jeg vil hen er 1) At aldringsbyrden for de offentlige finanser løses bedst ved at ydelsesgarantier som pensionsalder mv. flyttes. At den offentlige sektor sparer op til senere brug er næppe holdbart i praksis. Man kan også overveje om det er en fair løsning efterhånden som vi får stigende international mobilitet 2) Jeg mener grundlæggende at det store flertal af danskere skal tage ansvar for deres liv og jeg kan ikke se at en offentlig dansk opsparing er den bedste måde at adressere det ”problem” at vores levealder stiger.

Når det er sagt synes jeg også man må konstatere, at Staten de-fakto har påtaget sig nogle store fremtidige forpligtelser i kraft af den “pay as you go”-politik vi har ført her i Danmark. Først og fremmest at man fra statslig side har indført incitamenter til ikke at spare op til alderdommen og at forsikre sig mod sygdom. Det gik fint nok mens befolkningen var ung og voksede. Men med en aldrende befolkning giver det en forværring af finanserne (staten har så at sige brugt pengene nu og udskudt regningen til kommende skatteydere). Og det problem kræver, at vi har en større budgetdisciplin nu end det var nødvendigt for 20 år siden.

Statens bruttogæld var ultimo 2009 622 mia DKK – lige under 30% af BNP. Det er den laveste offentlige bruttogæld i EU, hvor gennemsnittet er ca. 80% af BNP.

Men det er et bruttobegreb, som ikke tager højde for statens indestående i Nationalbanken (211 mia) og den Sociale Pensionsfond mv. (115 mia). Især er det urimeligt ikke at trække de 211 mia fra, for det er lån taget for at booste valutareserven i forbindelse med krisen.

Netto for de to aktiver er statens gæld 302 mia ultimo 2009 – eller ca. 18% af BNP.

Men fra de 302 mia bør nok også trækkes de ca. 130 mia i indskud i forbindelse med bankpakke og kapital i Finansiel Stabilitet. Aktiver som næppe er nul kroner værd. Fratrukket disse 130 mia er gælder ca. 170 mia. eller 10% af BNP.

Selv hvis der ikke kommer et opsving med faldende ledighed og selv hvis regeringen ikke strammer op, så vil det tage 5-7 år før den danske offentlige gæld i procent af BNP når op på det nuværende gennemsnit i Euro området.

Big problem? I think not.

Har det offentlige ikke en gæld på lidt over 600 milliarder kroner? Det svarer vel til omkring 110.000 kroner per dansker eller et par og tredive procent af BNP. Det synes jeg er lidt flot at kalde ingen gæld. Men bevares, vi er ikke belånt til op over skorstenen.

Problemet med at vente til efter næste valg er vel også, at vi risikerer at Sohn og Søvndal sidder og hiver i rorpinden. Og deres kurs for en genopretning vil efter min bedste overbevisning være yderst skadelig for dansk økonomi (undtagen for Novozymes;-).

Og hvem siger, at opsvinget kommer til Danmark? Dansk Industris nyeste prognose er i hvert fald ikke opløftende:

http://di.dk/Opinion/Konjunktur/okonomiskprognose/Pages/DIsoekonomiskeforaarsprognose.aspx

Det kaldes at være uasvarlig. 🙂

“Ethvert tilløb til uansvarlig adfærd bør derfor stoppes. Der må ikke dannes ny skole”

Enig. Men det har der jo ikke været. Forværringen af den danske saldo er næsten udelukkende konjunkturel. Og da vi ingen offentlig gæld har er det svært at se hvorfor man ikke kunne vente og se hvor stærkt opsvinget bliver – f.eks. til efter næste valg.

Det ser ud til at Kommissionen (lige som jeg) ikke fatter hvorfor den danske regering har travlt med at stramme finanspolitikken.

http://borsen.dk/politik/nyhed/183659/

Gad vide hvem i regeringen der er så økonomisk ukyndige at de har ladet sig hidse op til det her politiske harakiri.

Men markederne er kun positive nu, fordi vi for fem år siden var “stramme”. Og markederne vil om fem år være glade for, at vi i dag er “stramme”. Den finanspolitiske disciplin er i dag rigtig nok ikke en af de “grundlæggende problemer”, men kun fordi man for et antal år siden besluttede, at vi skulle være ansvarlige. Ethvert tilløb til uansvarlig adfærd bør derfor stoppes. Der må ikke dannes ny skole.

Vedr. satsreguleringen er selv noget som partistøtte omfattet. Spareplanen rammer vitterligt alle! Stakkels partier. (I øvrigt drejer det sig ikke kun om de satsregulerede overførsler: “[Suspensionen] Den omfatter alle de ydelser, der reguleres efter principperne i satsreguleringsloven, herunder folkepension, dagpenge, efterløn, kontanthjælp, fleksydelse, og barselsdagpenge samt ydelser, der reguleres efter andre principper, herunder SU og børnefamilieydelse. Også overførsler, som fastsættes ud fra beløbsgrænser mv., herunder boligstøtte og friplads i daginstitution, omfattes af suspensionen.”
( http://www.fm.dk/Publikationer/2010/~/media/abtfonden/Informationsmateriale/Document%20folder/Publikationer/Imported/2010/Genopretningspakken/genopretningspakken_danmark_ud_af_krisen_regningen_betalt_maj_2010_web.ashx )

Det virker mest som om nogen har lokket regeringen til at opgive skattestoppet, så de store udgiftsstigninger de seneste år kan blive skattefinansieret. Besparelserne er enten meget løst beskrevet eller – for overførslernes vedkommende – politisk uigennemførlige. Tilbage står, at skatterne helt sikkert vil stige.

De ekstra skatteindtægter vil gøre bedre plads til S og SFs udgiftsplaner, når de med ret stor sandsynlighed vinder næste valg. Men hvad regeringen får ud af dette desperate træk er virkelig et godt spørgsmål.