“Hvis ikke det faktum, at der kun har været én sag i nyere tid, hvor Højesteret har underkendt et stykke lovgivning fra Folketinget, ikke er evidens for Kurrilds status quo vurdering, hvad er det så?”

Øhhh. Tegn på lovgiver holder sig inden for grundlovens rammer? Argumenter tak! Hvis du har nogen?

“Der syntes at være bred enighed blandt jurister om, at rockerloven var grundlovsstridig, ligesom en række andre tiltag er blevet voldsomt kritiseret.”

Virkelig? Kan du pege på en retsvidenskabelig fremstilling, hvor rockerloven betegnes som værende i strid med grundloven?

“Hvad har HR gjort? Grundlæggende synes du at have misforstået hvad en grundlov gør – den beskytter befolkningen som helhed og mindretal i særdeleshed mod de mere skumle sider af politik. Jeg kunne godt ønske mig en mere aktiv dansk Højesteret.”

En grundlov gør kun det der står i den! Intet andet. Sådan fungerer en retsstat. Du må meget gerne pege på en specifik bestemmelse i Danmarks grundlov og argumentere for, at den er overtrådt i et konkret tilfælde. Så kan vi tage en kvalificeret debat. Din og Peters påberåbelse af statistikker som grundlag for grove beskyldninger, er naturligvis uden saglig værdi.

Og nej, bare fordi vores HR ikke har omgjort lovgivning i det omfang som du – på baggrund af en arbitrær og totalt uunderbygget fornemmelse – mener er det rigtige, er ikke en indikation på, at HR blot bekræfter de vedtagne love.

Nu mener jeg grundlæggenede set ikke, at en hyppig underkendelse af demokratisk vedtagne love, er noget der skal efterstræbes. Dette skyldes navnlig, at HR jo pr definition ikke kan holdes demokratisk ansvarlig på samme måde som Folketinget kan.

Hertil kommer, at til forskel fra den amerikanske forfatnng indeholder den danske grundlov ikke særlig mange normative bestemmelser, og dem vi har er ofte så blødt formuleret, at HR ikke vil have et ben at stå på rent juridisk. Dette kan man mene er trist, men det er nu engang den forfatning vi har her i landet. Hold herover for den amerikanske forfatnings begreber som “cruel and unusual punishment”, “probable cause” og “the right to a speedy and public trial”. Disse begreber og mange andre er så uklare, at de nødvendigvis forudsætter en aktiv domstol for at få et praktisk indhold. Den danske grundlov har simpelthen ikke samme mængde begreber, som er åben for fortolkning.

Endelig tror jeg man er nødt til at anerkende de meget grundlæggende forskelle der er mellem dansk ret og Common Law, hvor domstolene altid har haft en meget skabende rolle.

Hvert land har det retssystem som passer til dets kultur og historie.

Afslutningsvis vil jeg lige bemærke, at det at betegne den danske højesteret som “status quo bekræftere af Folketingets lovgivning” mener jeg ærlig talt er fornærmende over for landets øverste domstol, og hvis en mand med din baggrund oprigtigt mener, at det er det som HR er, så er jeg meget skuffet. Har du nogle aktuelle eksempler, der kan bakke denne vidtgående beskyldning op?

ENIG! Men det skyldes nu nok snarere de meget markante politiske undertoner, der – desværre – også rammer denne del af SCOTUS´s praksis. Selv om det er sindsygt spændende at følge magtkampene omkring SCOTUS, er jeg sgu glad for at danske domstole ikke i samme ekstreme grad er politiserede.

Det er der så mildt sagt en del uenighed om. En stor del af de indleverede briefs til Heller-sagen gør f.eks. en del ud af at vise, at den individuelle ret har været åbenlyst i konteksten og anerkendt og debatteret som sådan, og det gør man bl.a. gennem henvisninger til andre samtidige bestemmelser om retten til at bære våben (f.eks. den britiske “Bill of Rights” [1689], hvor retten dog kun gjaldt protestanter …).

Tja.

Vh
Trane