Danmark i 2025 – blød økonomisk mellemvare?

OECD har netop udsendt deres årlige Economic Outlook-rapport, hvilket CEPOS naturligvis har taget fat i. Pointen i rapporten er, at Danmark står til at få OECDs næstlaveste vækst de næste halvandet årti, kun undergået af Japan.  CEPOS notat om forholdene kan læses her.

Grundene er, at der er knaphed på arbejdskraft, hvilket kommer til at udgøre et konkurrenceevneproblem.  Det ser også ud til, at Danmark fremover kommer til at ligge med en af de laveste vækstrater for produktiviteten. At det ikke ser godt ud i forvejen, er klart af arbejde jeg har gjort på det sidste med eks-punditokraten Nicolai Foss fra CBS (konferencelink her).

For at afhjælpe problemet regner cheføkonom Mads Lundby således ud, at det kræver en vækst i beskæftigelsen på 270.000 fuldtidsstillinger at følge med OECD-gennemsnittet. En afskaffelse af efterlønnen kan skaffe 70.000, en forhøjelse af pensionsalderen til 67 skaffer det samme antal. Med disse indlysende – og indlysende upopulære – reformer når man således omtrent halvvejs.

Og hvor galt er det så? Er de der vækstrater ikke så tætte på hinanden, at det ikke betyder noget? Svaret er at finde nedenfor i tabellen. Startpunktet er søjle 2, der angiver CIAs estimat af gennemsnitsindkomsten i PPP-dollars i 2009.

BNP i dag Forskel i dag Forskel i 2025
Danmark

36000

100

100

Frankrig

32800

91.1

98.6

Tjekkiet

25100

69.7

81.6

Australien

38800

107.8

145.2

Norge

58600

162.8

215.9

Storbritannien

35200

97.8

110.9

New Zealand

27300

75.8

94.5

Australierne er i dag rundt regnet 8 % rigere end os. Med det danske vækstefterslæb bliver det til en 45% forskel i 2025. New Zealand vil stort set have indhentet os, ligesom den halvsyge mand i Vesteuropa, Frankrig. Og Norge vil, ifølge OECD, være løbet fra os alle sammen. Gør forskellene indtryk? Vi lader læserne selv om det, og om at svare på spørgsmålet om, hvordan det går med Folketingets målsætning at vi skal være blandt de ti rigeste lande i verden!

7 thoughts on “Danmark i 2025 – blød økonomisk mellemvare?

  1. Jesper Mortensen

    ISNIE “konferencelink” siden har pt et broken link til Foss & Bjørnskovs paper. Ved lidt legen rundt fandt jeg et virkende link:

    Svar
  2. Peder Bisgaard

    Der findes et værktøj, som vi endnu ikke har benyttet, og som med eet slag vil bedre vore eksporterhvervs konkurrencesituation:

    En flydende vekselkurs
    Praktisk taget alle lande på Jordens overflade — med undtagelse af Euroland — bruger denne fremgangsmåde, og det har været noget som har mildnet disse landes oplevelse af Finanskrisen, som uden dette værktøj var blevet langt hårdere ramt. Det er altså faktisk normen i verden, og det er ikke noget at skamme sig over – ja, det er fra en økonomisk betragtning det mest fornuftige at gøre.

    I vores selvoptagethed og forhippethed på at følge tysk stringens (I parentes vil jeg gerne have en opgørelse af hvad det kostede os i 80′erne at følge den stærke DM)* glemmer vi at det er den kunstige ØMU-konstruktion som er det unormale – ja, det kan nemt argumenteres at den er skurken og hovedårsagen til at landene i Sydeuropa i dag sidder i en gældsfælde. som de ikke kan tage sig ud af, fordi de har afskrevet sig muligheden for at nedskrive deres valuta, – hvor netop en devaluering i størrelsesordenen 25-30 % lige nøjagtig er det f.els Grækenland og Spanien trænger til; det vil få turister til at vælge disse lande, og igen gøre ejendomme billigere i Spanien. (Vi taler her om de største erhverv i de to lande)

    Svenskerne — hvis velfærdsamfund vi jo har kopieret og som der er bred folkelig opbakning til — har i en årrække anvendt denne metode, og det har været med til at afbøde krisens virkninger på Sverige,- i en sådan frad at Sverige havede en vækst på 3 % i første kvartal 2010 sammenlignet med samme periode sidste år, medens euro-landet Finland var i recession. Se mere på min webside, hvor alt dette er dokumenteret.

    ______
    *)
    En af mine helt store interesser, er hvordan konsensus og “det har vi altid gjort” undertiden kan være, hvis ikke ligefrem skæbnesvangre, så ihvertfald ende med at koste en hulens masse penge. I den forbindelse er jeg interesseret i at vide hvad det kostede os at skygge DM i 1980erne. Før euroen (Hey, ho -som “vi” også gladeligt skygger) kom til, løstes spændingerne bed at de andre lande mere eller mindre tvang tyskerne til at opskrive deres valuta. (Det er netop den slags fleksibilitet som ØMU-konstruktionen forbyder, og som er årsagen til den aktuelle krise). Først nu efter at jeg er begyndt at efterforske de store omlkostninger ved euro-skygningen, er det ved at dæmre for mig, hvor tilsvarende dumt (og dyrt) det må have været i 80′erne blindt at følge den i flere omgange opskruede DM!

    Svar
  3. Peder Bisgaard

    Se denne historie fra i går (min fremhævning)

    <blockquote cite "<a href="http://www.business.dk/oekonomi/alarm-over-dyk-i-danske-industrijob&quot; title= Berlingske Business, 14. juli 2010: Alarm over dyk i danske industrijob >

    Af Ritzau

    Glem alt om, at Danmark kan leve af videnjob, når produktionsjob fosser ud af landet med kurs mod Kina og Indien. For arbejdspladser inden for forskning og udvikling flytter i stigende grad med for at ligge tæt på produktionen.

    Sådan lyder den opsigtvækkende advarsel fra både erhvervsliv og eksperter. De efterlyser en plan for, hvordan Danmark kan bremse outsourcingen af industriarbejdspladser og -produktion – for dermed at sikre fremtidige videnjob. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

    Det er en fejl, at vi hidtil ikke har forstået, at hvis vi vil beholde de videntunge job i Danmark, skal det også være muligt at beholde produktionsjob i Danmark. Og vi har stort set ingen viden om, hvordan vi kan gøre det siger DI’s forskningschef, Charlotte Rønhof. ” >

    Herregud, har I ingen viden. (Er det en nyhed?)
    Løsningen er at lade markedet tilpasse kronens værdi Og det skulle vi have gjort for et decenium siden. Hvad har det kostet os at skygge euroen i nu 4.212 dage?

    Svar
  4. Peder Bisgaard

    Se denne historie fra i går (min fremhævning)

    Berlingske Business, 14. juli 2010: Alarm over dyk i danske industrijob

    Af Ritzau

    Glem alt om, at Danmark kan leve af videnjob, når produktionsjob fosser ud af landet med kurs mod Kina og Indien. For arbejdspladser inden for forskning og udvikling flytter i stigende grad med for at ligge tæt på produktionen.

    Sådan lyder den opsigtvækkende advarsel fra både erhvervsliv og eksperter. De efterlyser en plan for, hvordan Danmark kan bremse outsourcingen af industriarbejdspladser og -produktion – for dermed at sikre fremtidige videnjob. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

    Det er en fejl, at vi hidtil ikke har forstået, at hvis vi vil beholde de videntunge job i Danmark, skal det også være muligt at beholde produktionsjob i Danmark. Og vi har stort set ingen viden om, hvordan vi kan gøre det siger DI’s forskningschef, Charlotte Rønhof.

    Herregud, har I ingen viden. (Er det en nyhed?)
    Løsningen er at lade markedet tilpasse kronens værdi Og det skulle vi have gjort for et decenium siden. Hvad har det kostet os at skygge euroen i nu 4.212 dage?

    Svar
  5. Peder Bisgaard

    Det var Poul Schlüter som i 1982 begyndte hele denne “skygnings-virksomhed”. Det er vel ikke vanskeligt at se hvorfra denne mand opvokset i Haderslev med en tysk far havde fået indprentet stringens udi økonomiske forhold? Han kunne se at DM vat stærk og han ønskede en stærk krone ovenpå Anker Jørgensen-tidens eksesser. Mere end to brikker behøver man ikke at have at rokere med, når man er politikker. Det er normen. Han behøvede ikke at tænke over om det som han nu indledte i virkeligheden var SÅ klogt, bare der blevet etableret en agenda som golk ville slutte op om, det var nok.

    Svar
  6. Peder Bisgaard

    Som Ambrose Evans-Pritchard skrev forleden i artiklen Deutschland über alles does not mean a trickledown recovery in EMU :

    (min fremhævning)

    As for Berlin, it eyes the world through a provincial lens, as a pseudo-morality tale with good imbalances (Germany’s surplus) and bad imbalances (the US/ Club Med deficits). This childish view did not matter as long as market forces could impose a currency revaluation on Germany every few years to keep relations with the rest of Europe in kilter. It matters a great deal now. EMU has shut the escape valve.

    Svar

Leave a Reply to Jesper Mortensen Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.