Jeg tror du har ret i, at “top” er rimelig “konsistent” på tværs af målingsmetoder. De fleste af de rangeringer jeg har set, placerer Søren Johansen på en klar førsteplads helt oppe i den internationale top.

Samtidig er jeg nødt til at sige, at det står meget skidt til for danske økonomers eksponering på youtube. Christian Bjørnskov kan dog få sig endnu et skud rank til ryggen ved at toppe konkurrencen der. Kun Steen Bocian når op i samme leje som pizzasmager for Børsen TV: http://www.youtube.com/watch?v=HiWRnvGf-9c#t=4m3s

Jeg håber, næste års opgørelse foruden youtubetallene også tager antallet af venner på Facebook med.

Dit indlæg er det vildeste, jeg længe har set, og jeg kan ikke lade være at kommentere:

a) Jeg er født en smule nord for Århus, har boet i Århus centrum og flyttede til Frederiksberg for 18 år siden. Stort, ikke?

b) Mht. mit forbrug af fremmedord aner jeg ikke, hvor du har det fra. Jeg synes jeg skriver nogenlunde lige ud af landevejen. Og “talende”, det ved jeg heller ikke. Kender vi hinanden? Har vi talt sammen?

c) Mht. undervisning, kan du se mine studerendes evalueringer af mig på mine offentlige kursushjemmesider (der er links på min hjemmeside). Noget af det er desværre på engelsk, så måske “kommer det not accross” 🙂

d) Jacob Brøchner Madsen underviser ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet her i sommermånederne. Så der røg dén “hædersbevisning”.

Jeg aner intet om dig – har aldrig hørt om dig før – derfor spørgsmålene – og jeg kunne godt tænke mig at indføre dem i wikipedia, fordi akkurat ligesom det ikke er nogen hemmelighed hvor Paul Krugman eller Joseph Stiglitz er fra, så burde det heller ingen hemmelighed være for danske økonomer.

Kan nogen svare mig på hvor Jesper Jespersen er fra? Nu har jeg aldrig hørt ham tale – det ville sikkert afsløre det. Han kunne godt ligne Frode Jakobsen fra Frihedsrådet – dvs. han kunne være fra Mors. Det stemmer udemærket med den egensindighed — både sindighed og at han er sin egen,- han kan tænke selv, og er ikke bange for at tage et upopuklært synspunt og stå fast på det, hvis han føler det er det rette.

Men ligeså sikkert dette karaktertræk er synligt hos en mand som Jesper Jespersen – ligeså sikkert er det at een aldrig ville se en Sønderjyde komme med radikalt nye ideer – i stil med for eksempel omtalte Krugman og Stiglitz. Tværtimod er han meget mere inklineret (for nu at bruge et fremmedord) til at forfølge det samme som er <i<in på parnasset, og jeg har da også konstaeret at du både er for euroen, og vistnok også var/er tilhænger af krigene i Irak og Afghansiatn. Eftersom førstnævnte er den største strategiske fejltagelse i USA’s historie — og at jeg tilfældigvis anvender en given mands støtte til denne krig som en lakmusprøve på hvorvidt man kan regne med hans udenrigspolitiske vurderinger, så er det klart at jeg er kritisk til, hvis du virkelig har støttet/støtter disse to militæe eventyr.

Jeg kender alle mennesketyper her i landet, men vil gerne have hvis nogen kan fortælle mig hvilken landsdel Christian Bjørnskov er opvokset i. Jeg vil også gerne have at vide hvor Jesper Jespersen er fra.

Den meget talende og fremmedord-brugende Henrik Jensen må simpelthen være opvokset i eller i nærheden af landets mest kultur-fattige egn, København. Givet at fremmedord — såsom validitet m.m — ikke fremmer forståelsen, og at det netop er forståelse al undervisning går ud på, vil jeg alene af denne grund afskrive Henrik Jensen.

Jesper Jespersen sætter jeg derimod pris på som en mand som kan tænke selv og som bruger jævne ord, hvilket alt sammen fremmer forståelsen — det som al undervisning går ud på. Som nævnt kender jeg alle mennesketyper og mener at Jespersen som følge heraf må være fra landets største kultur-egn – Jylland — , men vil gerne have det bekræftet.

“Bjørnskov” vidner derimod om snobbistisk indstillede forfædre (altså hvor et -sen navn ikke skønnedes fint nok) ikke nødvendigvis fra Danmark (hvor der ingen bjørne er) men måske Norge?

“Kurrild-Klitgaard” er omtrent det latterligste navn jeg har hørt. Her er også en tydelig snobbistisk tendens til stede, hvor man mener at mellemnavn — med bindestreg og det hele — er finere, medens vi fra den Angelsachsiske kulturkreds sætter en ære i korte navne. Hvis det ikke står på dåbsattesten, så bruger vi offentligt en kortere version, som Winston Spencer Churchill, Anthony Lynton Blair, for nu at nævne nogle politikere, gjorde/gør. Vi har også de eminente professorer Stephen M. Walt og <John J. Mearsheimer. Ingen — ud over dem selv — ved hvad mellemnavnene er, men det er tydeligvis ikke noget som indehaverne selv ønsker at gøre opmærksom på — eller prale med. Det er simpelthen et spørgsmål om kultur, om man skilter med alle disse navne, eller ej.

Altså Jesper Jespersen‘s simple navn og jævne ord vidner — ligesom Thorkild Kristensen‘s ditto — om seriøsitet og en udviklet intelligens; det er ikke nødvendigt at bruge dyre og komplicerede ord som ingen forstår, for at forklare sig.

Henrik Jensen har også et simpelt navn — det kan ikke nægtes — men han falder igennem ved at bruge dyre ord, hvilket på forhånd gør at budskabet ikke “kommer across”.

Så er der Kurrild-Klitgaard, som i den grad smykker sig med et overkonstrueret, snobbistisk navn, og også undertiden ynder at bruge dyre ord, for at vise hvor klog han er.

Ud af de fire er det Jesper Jespersen som kommer across som den mest fornuftige at høre på, hvor man for de andre’s vedkommende enten lukker af bare ved at høre navnet, eller når de åbner munden.

Okay, jeg glemte Brøchner Madsen. Navnet er ikke så kønt, men han kan jo ikke gøre for det. Derimod har han fået huge credit for som den eneste ud af kun nogle ganske få økonomer på verdensplan, at have forudset finanskrisen, og at han blev frosset ud fra Københavns Universitet er kun at betragte som en hædersbevisning.

Bjørnskov viser selv at når listen først er etableret, hører almindelig omtanke op: Fx afvises Jesper Jespersen med den begrundelse at han ikke har publiceret i peer-reviewet tidsskrifter i den valgte periode. Men er en disputats ikke peer-reviewet? Og er niveauet ikke, formelt (og formelt er vel her lige så godt, som det formelle niveau i tidsskrifterne), at man bringer forskningen videre?
Så mens Bjørnskov sysler i et hjørne af haven, så kunne man spørge om ikke det var en mere interessant øvelse at leve op til fx Brøchner Madsen og bidrage konstruktivt og kritisk til den økonomiske oplysning – til fordel for os lægfolk?
Man kunne også spørge om konsekvens: I økonomien – à la Bjørnskov og punditokraterne – er det et kvalitetsstempel at publicere peer-reviewed. Her er ingen mode, selvspejling, ideologi, magtkampe eller lignende; alt foregår i de rene, hellige, videnskabelige haller. Men på samme topøkonomer og punditokrater forstår man at angående klimaforskning er nøjagtig dén form for videnskab ideologisk nonsens. Hvorfor økonomer, og kritikere uden for de peer-reviewed tidsskrifter, er langt klogere og bedre forskere.
Det kunne være rigtigt, hvis man så åbnede en videnskabelig, kritisk diskussion om indhold, baseret på indsigt, kyndighed, bedømmelse og faglig standard.
Måske mere besværligt – og sandsynligvis ødelæggende for rangslisternes værdi…

Her.

Fremragende liste 🙂

For 50 år siden kunne man være sikker på, at en ansat forsker på universitetet var en intellektuel. En vidende person, der havde kendskab til mere end blot sit eget fag.

Der er i dag stadigvæk store intellektuelle på universiteterne, men ikke på økonomisk institut. De økonomiske institutter er ikke længere befolket af samfundsforskere, men af teknokrater. De har stor viden om et lille forskningsfelt og i deres egen selvforståelse er fin forskning identisk med matematisk kompleksitet.

Forståelse af økonomi og samfund har de derimod ikke meget af, hvilket kendetegner de fleste på listen. Undtagelsen er dog Nicolai Foss, som nok må betegnes som landets dygtigste økonom, også selvom han ikke publicerer så meget i nationaløkonomiske tidsskrifter.

Har i øvrigt betydeligt mere respekt for en Jesper Jespersen end en Peter Birch Sørensen. Jeg mindes ikke at have været enig med Jespersen Jespersen, men i det mindste har han læst nogle bøger og er alment orienteret. Jespersen er i stand til at formulere en eftertænksom kritik af neoklassisk økonomi, som Peter Birch med kollegaer ikke evner at svare på.

Det er øvrigt pudsigt, at både Jesper Jespersen af de fleste KU-økonomer opfatter sig som keynesianere, men kun Jespersen har forstået (læst), hvad Keynes skrev. Hvis KU-økonomerne evnede at læse Keynes, kunne det i øvrigt være, at de ville forstå hvilken gang vrøvl det er, og holde op med at kalde sig keynesianere.

Nu er jeg naturligvis klar over at ingen af disse økonomer selv kunne finde på noget sådant.

Det her kan jo gå hen og udvikle sig til en egentlig rangliste med tiden, i takt med at flere bliver tilføjet 🙂

I grunden sjovt at der ikke er nogen der har fundet på at gøre det for danske økonomer, sådan mere systematisk. I Tyskland har “Handelsblatt” udviklet en rangliste (som du sikkert ved), for tyske økonomer. Det har udløst en ganske underholdende debat i de lokale økonom kredse … og måske også været nyttig for pressen? I Danmark vil noget sådan helt sikkert vække opmærksomhed. Tja … som ovenstående jo viser har dit blog indlæg jo allerede vækket opmærksomhed. 🙂 Mon ikke det var noget for Børsen at tage sig af?

Mvh C-J

P.s. En lille ting, som dog ikke gør alverden: Jeg tror de downloads du har skrevet på for undertegnede kun dækker downloads for de sidste 3 mdr…ikke 12, som anført. (Ligeledes for David, tror jeg).