Kommentarer til: Driver iværksættere produktivitetsfremskridt?

Af: Ramon Harud

Ramon Harud — Sun, 10 Oct 2010 08:35:46 +0000

Okay, ja, tjo. Ret simpelt, er nok så meget sagt, hvis man også gerne vil forstå bagvedliggende mekanismer.

Men tillykke til Danmark med trods alt at have overlevet så vidt.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Sat, 09 Oct 2010 22:57:53 +0000

Ramon, et hurtigt svar på dit spørgsmål. Det er ikke sådan, at det er de mindre produktive der lider mere under høje skatter, i en absolut forstand. Alle lider, men det er de mindre produktive, der bukker under. Jo mere man hæver skatterne, jo større bliver chancen for at de ekstra udgifter får bundlinjen til at gå i minus. Det er ret simpelt.

Af: Ramon Harud

Ramon Harud — Sat, 09 Oct 2010 21:54:20 +0000

Christian, det kan godt være, min første kommentar forsvandt lidt i polemikken. Den kan jeg altid vende tilbage til, men jeg er faktisk oprigtigt nysgerrig angående den sammenhæng, du antydede.

“Nicolai og jeg mener ikke, at det er overraskende – det vides fra tidligere studier, at disse forhold ødelægger meget aktivitet, så den der er tilbage, må nødvendigvis være ekstra produktiv”.

Med fare for et terminologisk clash, opfatter jeg påstanden som, at det især er den mindre produktive aktivitet, der lider under høje skatter og andet. Er det rigtigt? Og i givet fald, hvorfor er det sådan?

Af: Peder Bisgaard

Peder Bisgaard — Sat, 09 Oct 2010 09:17:06 +0000

Udvidet argumentation
En flydende vekselkurs er en ting som et lille land kan tillade sig, og det gør at der kommer flere penge ind i statskassen*, sådan at skatter og afgifter så ikke behøver at være så eksorbitant høje som i Danmark.
Høje skatter og afgifter og dermed forbundne høje priser på ydelser som f.eks revisor-bistand (revisoren er selv udsat for et højt skattetryk og ser sig nødsaget til at skrue prisen på sine ydelser i vejret) virker i den grad hæmmende på iværksætteraktiviteten.

—-
*)
Foruden naturligvis til iværksætteren selv hvis han sælger til udlandet – det vil sige han kan nå break even før.

Af: Peder Bisgaard

Peder Bisgaard — Sat, 09 Oct 2010 08:51:28 +0000

Den nedenfor anførte tabel fra rapporten viser meget store forskelle mellem de nordiske lande - alle lande med en udstrakt grad af "velfærdsstat". Hvordan forklarer Bjørnskov at Danmark har en af de laveste TFP og Sverige en af de højeste? Appendix Table A1 Country TFP Australia 90.03 Austria 97.08 Belgium 109.62 Canada 90.04 Denmark 82.28 Finland 87.45 France 97.31 Germany 90.31 Greece 88.46 Hungary 79.71803 Ireland 116.0325 Italy 99.25532 Japan 78.8252 Mexico 64.66338 Netherlands 93.81124 New Zealand 68.90311 Norway 95.09719 Poland 67.71223 Portugal 84.99915 Spain 100.4915 Sweden 99.07012 Switzerland 76.69347 Iceland 96.07635 United Kingdom 99.54288 United States 100 ---------------------- Efterskift/Opinionated comment: Nu ved jeg godt at Bjørnskov og Foss af ideologiske grunde kan tænkes at være imod "Velfærdsstaten" som sådan, men viser tallene ikke at Sverige har fundet ud af et eller andet for at få "humlebien til at flyve" - og at eftersom der herhjemme er konsensus i befolkningen om at bevare velfærdssamfundet - som jeg foretrækker at kalde det - at det så ville være klogt at nær-studere hvad Sverige gør bedre end os. I sin egenskab af Professor i økonomi vil jeg gerne afslutte med at rette et konkret spørgsmål til Bjørnskov: Hvordan influerer en flydende vekselkurs på TFP? En flydende vekselkurs som Sverige, Norge og Island har fungerer jo som shock absorber [ ~støddæmper] i krisetider, og er noget som små lande kan tillade sig, uden at der bliver lagt så meget mærke til det. Det hævdes ofte at det er usolidarisk og at det er udtryk for en Beggar thy neighbour -indstilling - og naturligvis vil det gå ilde hvis alle devaluerede - men som nævnt er vore lande så små (og vi er med vore velfærdssamfund afhængige af et store inflow af kontanter til statskassen, at ingen ville lære sig synderligt om det, hvis vi gjorde det samme som de tre andre nordiske lande. Læg mærke til at Finland, der ligesom os er hæmmet af en tilknytning til EUR ligger næsten på samme lave TFP-niveau som os

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Sat, 09 Oct 2010 05:25:58 +0000

Ramon skriver: “Det bevirker ikke nødvendigvis, at det kun er iværksættere, der på sigt vil drive ekstra produktive virksomheder, der springer ud i det. Der er måske en lille effekt, men mig bekendt er en relativt stor del af dansk iværksætteri, hvad man kan kalde for småiværksætteri.”
Det er helt korrekt, men sådan er det. Man kan simpelthen ikke forudse, hvilke nystartede foretagender, der bliver en succes og derfor vokser. Hvis nogen er i tvivl – f.eks. folk fra Erhvervsministeriet – kan jeg anbefale at læse Kirzner eller Baumol. Mange andre bliver ved med at være småt, men kan sagtens være nationaløkonomisk vigtige, hvis de leverer til anden virksomhed. Deres blotte eksistens holder også anden virksomhed mere produktiv pga. det konkurrencepres, de leverer.
Mht. dine tanker omkring at velfærdsstaten kan producere andre ‘ydelser’, der understøtter erhvervslivet, er det et almindeligt rationale for alle stater. Det må bare huskes, at velfærdsstater som Danmark faktisk ikke er særligt gode til f.eks. infrastruktur eller uddannelse. Den type stater er store pga. at de leverer alt muligt andet end kerneydelserne. Så i praksis er det heller ikke et argument.

Af: Ramon Harud

Ramon Harud — Wed, 06 Oct 2010 17:26:18 +0000

Nicolai og jeg mener ikke, at det er overraskende – det vides fra tidligere studier, at disse forhold ødelægger meget aktivitet, så den der er tilbage, må nødvendigvis være ekstra produktiv.

Jeg kan ikke se den logiske sammenhæng, ordet nødvendighed indikerer. Det kræver i hvert fald lidt mere viden om de forskellige destruktive mekanismer, end indlægget deler. Hvis man eksempelvis anskuer det på iværksætterstadiet, henviser du selv til manglende incitamenter til at blive iværksætter som grunden til den lavere aktivitet i et land som Danmark. Det bevirker ikke nødvendigvis, at det kun er iværksættere, der på sigt vil drive ekstra produktive virksomheder, der springer ud i det. Der er måske en lille effekt, men mig bekendt er en relativt stor del af dansk iværksætteri, hvad man kan kalde for småiværksætteri. Du må meget gerne uddybe, hvordan højere skatter og større direkte offentlig intervention i økonomien fører til survival of the fittest for virksomhederne i landet. Jeg er heldigvis ikke økonom, så jeg kan tillade mig at skyde fra hoften. Kan det være, at højere skatter og større direkte offentlig intervention i økonomien i stedet understøtter et større afkast af den marginale iværksætteraktivitet eksempelvis gennem bedre infrastruktur, højere uddannelsesniveau eller et mere fleksibelt arbejdsmarked? Jeg vil blive meget overrasket, hvis et højt skatteniveau ikke både har konstruktive og destruktive bidrag til aktiviteten og produktiviten. Men okay, hvis jeg forstår dig ret, er tallene uanset hvad stadig dårligt nyt for tilhængere af velfærdsstaten. Lige nu. Hvor almengyldigt er resultatet? Der må jo have været tider, hvor det, jeg netop har kaldt konstruktive bidrag, har været de væsentlige for Danmark. Eller har Danmark virkelig holdt en flot international position på trods af velfærdsstaten?