Interessant emne du har fundet her!

Jeg har, bla. andet gennem mit arbejde, haft nogen kontakt med folk i det der i gamle dage var en del af østblokken og det er min fornemmelse at der er en større velvillighed overfor at lave noget jo yngre man er. Jeg har på et tidspunkt diskutteret dette med en kollega og vi gættede på om det var fordi at de yngre var var omkring de 10 år og derfor ikke er blevet helt så ‘miljøskadet’ som den ældre generation der har levet en større del af deres liv under kommunismens åg.

Så spørgsmålet er om der vil ske en ændring over tid efterhånden som de personer der har levet under kommunismens åg bliver færre og færre.

Et godt eksempel på dette er vel de gamle kommunistiske regimers nærmest religiøse tilbedelse af arbejdet og forherligelse af “arbejderen”.

Modsat Danmark i 60erne hvor man så frem til stadig kortere arbejdstid og at maskiner overtog en stadig større del af arbejdet.

Så når nogen i dag taler om at sætte arbejdstiden op igen eller hæve tilbagetrækningsalderen, så er det måske i virkeligheden et symptom på at vi er blevet relativt dårligere til at lave det vi skal leve af eller få gjort de ting som der er brug for i samfundet?

Og hvad hvis vor vestlige verden også har en systemfejl så enorme mængder arbejde går til spilde: Jeg tænker på om det er et tilfælde eller en lovmæssighed at der er dukket en person som Bill Gates op der er blevet verdens rigeste på at masser af os spilder tiden og bliver dummere af at købe og bruge hans produkter.
Ihvertfald bremsede nedsættelsen af arbejdstiden op samtidig med computerne bredte sig verden over.

Spørgsmålet er om vi kunne have indrettet os mere intelligent og rationelt med computere eller det bare var dømt til at gå sådan.

Et lille eksempel – Jeg skulle skrive: Hvis du bruger pacemaker og nærmer dig dette grej risikerer du at dø! Et rimeligt alvorligt emne, men jeg greb mig selv i at være mere optaget af at styre margener m.m. end budskabets indhold.
Kort sagt: Flytter vi fokus fra det væsentlige og til diverse dumme biting så er vi dømt til at arbejde mere og få mindre ud af det og her mener jeg som sagt at IT har været en betydelig faktor.

Det interessante synes imidlertid at være, det ‘lag’ der er i opfattelsen i f.eks. tidligere kommunistiske lande og hvordan dette forklares her 20 år efter…

Jeg kunne især godt tænke mig at man gravede lidt dybere i spørgsmålet og stillede det til forskellige befolkningsgrupper, måske skelner mellem uddannelsesniveau eller aktuel løn.

Belært af min far som er advokat ved jeg selv, at det ikke er i Danmark man bliver rig igennem arbejde. Det kan vi fx takke skat for.

Det interessante er dog i min fars tilfælde at han alligevel arbejdede som en vanvittig i sit eget firma, og indlod sig på utallige bestyrelsesmøder og tingeltangel. Han var næsten aldrig hjemme.

Jeg selv er ingeniør og lønmodtager, og med 4 års anciennitet har jeg ramt grænsen for hvad der kan betale sig at tjene. Jeg ligger lige nøjagtigt sådan at jeg ikke betaler topskat – enhver lønforøgelse nu skal skydes i pensionsordninger for at give mening for mig. Desværre har jeg ikke mulighed på jobbet for at gå ned i tid i stedet for den årlige lønjustering.

Mit synspunkt er meget påvirket af mine forældre der begge var advokater og arbejdede i min fars firma. Derfor ønsker jeg selv mere tid til familien og en lavere trækprocent 🙂