Er stimulanspakker virkelige effektive? Ny evidens

Hvor effektiv er finanspolitik overhovedet, og crowder den privat aktivitet ud? Spørgsmålet er helt centralt disse år, ikke kun i USA, men også i Danmark hvor S-SF tydeligvis har tørre tiltro til de gode virkninger af offentlig udgiftspolitik end både den nominelle og reelle hørjrefløj. Lauren Cohen, Hoshua Coval og Christopher Malloy, alle fra Harvard Business School, har set på emnet igen. Deres identifikationsstrategi låner de fra Caroline Hoxbys arbejde om uddannelseseffekter, men det gør den ikke mindre smart. Tanken er, at i USA er udnævnelser til de magtfulde senatsudvalg stort set kun baseret på anciennitet, men når en stat får en senator i et af de vigtige udvalg, stiger de føderale overførsler til staten. Man har altså en i denne sammenhæng tilfældig begivenhed, der udløser en stigning i øremærkede overførsler på 40-50 %. Denne stigning svarer til en ekspansion af finanspolitikken, og dermed en stimulans, som man uden problemer kan måle effekterne af, da den er ’eksogent given’.

Virkningerne i det private er som Obama-fløjen frygter og vi andre har regnet med. Cohen, Coval og Malloy finder, at en event som den ovenfor får private virksomheder til at skære deres kapitalinvesteringer med cirka 15 %. De samme virksomheder reducerer også deres forsknings- og udviklingsbudget med 7-12 %, øger dividendebetalinger med cirka 13 %, og reducerer deres beskæftigelsesvækst (basalt set hvor mange mennesker de ansætter) med et sted mellem 3 og 15 %.

De tre Harvard-økonomer dokumenterer dermed, at såkaldt offentlig ’stimulans’ har bivirkninger, der bevirker at private virksomheder faktisk er negativt ramt af stimulans. Man kan selvfølgelig stille spørgsmålet, om Danmark er anderledes. Man kan også spørge, om resultaterne kun har at gøre med øremærkede udgifter eller er mere generelle. Vi besvarer ikke de spørgsmål her, men overlader det til læserne.Selve papiret kan læses her, og et interview med Joshua Coval om studiet er her.

2 thoughts on “Er stimulanspakker virkelige effektive? Ny evidens

  1. Carl-Johan Dalgaard

    Særdeles interessant. Det kunne godt lyde som om Barro har ret så, når han estimerer multiplikatoren til i omegnen af 0.7 (desuagtet hvor meget han end har måtte høre for identifikations strategien).

    Der er dog noget der tyder på, at den siddende regering tror (håber?) effekten er noget større, som jeg diskuterede her – http://altandetlige.dk/blog/carljohandalgaard/kan-man-koebe-8-arbejdspladser-for-8-mia.htm – for noget tid siden. S-SF er dog nok endnu mere optimistiske. Men når alt er sagt og gjort må man vel vente, for given sammensætning af udgifterne, at multiplikatoren er endnu mindre i en lille åben økonomi som den danske … det kunne vel nok være interessant med et dansk studie af disse ting ….

    Svar
  2. Hans Henrik Hansen

    “Man kan selvfølgelig stille spørgsmålet, om Danmark er anderledes. Man kan også spørge, om resultaterne kun har at gøre med øremærkede udgifter eller er mere generelle” – man kunne vel også spørge, om der ikke må forventes at være en væsensforskel mellem, om stimulansen doseres ‘kronisk’ (som i ‘senator-studiet?) eller som ‘akuthjælp’ ifm. med en finansiel krise, som vi oplever gennem de seneste år? I sidstnævnte scenario er der vel yderligere behov for (et forsøg på) analyse af den alternative ‘udvikling’, dersom der ikke var ydet nogen form for offentlig krisehjælp??

    Svar

Leave a Reply to Hans Henrik HansenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.