Desuden kan jeg konstatere, at Punditokraterne blokerer min anden email (mail@jacobhedegaard.dk) fra at poste kommentarer. Det finder jeg mildest talt spøjst.

Da Valgreens YouTube-henvisning er kommet i copyright-problemer, kan interesserede se indslaget her: http://www.thedailyshow.com/watch/tue-december-7-2010/the-big-bank-theory

Til den frisk åbningskommentar: Umiddelbart synes den største forskel mellem Valgreen og Stewart at være, at Stewart forstår henholdsvis humor og metaforer. Det fremgår klart af klippet, at der er tale om at printe penge ‘in effect’. Eller som Valgreen skriver i sit eget indlæg, “I den forstand skaber Bernanke “money out of thin air”.” At påstå, at Stewart fremfører, at centralbanken trykker fysiske penge og deler dem ud på gadehjørnerne er en misforståelse af den humor, som the Daily Show benytter sig af, og som i indslaget primært går på at anfægte den akademiske selvoptagethed, der får Bernanke – og umiddelbart Valgreen – til at afvise enhver kritik af idéen om at ‘imagineering money’ måske kunne være skidt.

Selv hvis Valgreen havde forstået humoren i Daily Show, så undrer analysen i ovenstående indlæg. Hvilke argumenter forsøger man at imødegå? Forsøger Valgreen virkelig at hoppe fra ‘man printer ikke fysiske penge’ til ‘QE2 er en god idé’ uden yderligere argumenter eller analyse? Umiddelbart ja, og det er formentlig her, at folk som Jan Madsen trækker på smilebåndene.

I stedet burde Valgreen have lavet en analyse af en karakter som den Valgreen selv linker til af Barro, hvor man ser på målet med centralbankens handlinger og vurderer i forhold til ens forventninger af udkommet – ovenstående er ubrugeligt for alle andre end de meget få, der rent faktisk forventede 600 millioner nye pengesedler i hæveautomaterne inden længe.

Ben Bernanke, den amerikanske centralbankchef, blev for nylig interviewet til 60Minutes, hvor han forklarede baggrunden for denne såkaldte QE2 – derudover sagde han også skrækindjagende ting, som at han havde 100% tillid til, at det ville gå nøjagtig som han selv forudsagde, men politikere er jo ikke kendt for manglende tro på egne evner (og stillingen som chef er den amerikanske centralbank ER politisk!)

Baggrunden ifølge centralbankchefen er tostrenget: Man er bange for deflation og arbejdsløshed. Mao. skal successen for QE2 måles på, at der ikke kommer deflation men derimod mild inflation – typisk 3-4% faldende til 2% – og at der kommer flere i arbejde. Sagt på godt dansk, at der ‘kommer gang i hjulene’.

Spørgsmålet er altså, hvorvidt en sænkning af den lange rente får ‘gang i hjulene’ – derudover er der spørgsmålet om gældsstrukturen, som jeg vil vende tilbage til.
Den korte rente er 0-0,25% – realrenten formentlig negativ – og inflationen lige nu er enormt lav, ifølge de officielle mål, og det går meget langsomt fremad. Den førte politik har med andre ord indtil nu ikke haft helt den ønskede effekt. Det til trods for, at der faktisk ER forventninger om inflation, hvilket man så ved TIPS-auktionerne.
At ty til sænkning af den lange rente er et udtryk for, at man er løbet tør for skyts, og hvorvidt det vil have nogen effekt er tvivlsomt.
EXCESS reserves har aldrig været større:
http://alfred.stlouisfed.org/graph/?chart_type=bar&s_1=1&s%5B1%5D%5Bid%5D=EXCRESNS&s%5B1%5D%5Bvintage_date%5D=2010-12-02&s%5B1%5D%5Bline_color%5D=%230000FF&s_2=1&s%5B2%5D%5Bid%5D=EXCRESNS&s%5B2%5D%5Bvintage_date%5D=2010-12-09&s%5B2%5D%5Bline_color%5D=%23FF0000&s%5B1%5D%5Brange%5D=Max&s%5B2%5D%5Brange%5D=Max

For at vende tilbage til Barro, som Valgreen selv linkede til, så er effekten formentlig overseelig, mens farerne ikke er infaltion i sig selv, men midlerne som centralbanken må tage i brug for at undgå inflation. Med det økonomiske klima vi har i øjeblikket, vil en betydelig rentestigning slå bunden ud af et eventuelt opsving.
Jo flere ‘indgreb’ centralbanken foretager, jo mere skal den gribe ind, når inflationspotentialet sparker ind.

Så jo, der er noget at bekymre sig om i forbindelse med QE2 – også selvom Valgreen har ret i, at centralbanken tidligere har været ude i mere vanvittige opkøb.

http://www.coordinationproblem.org/2010/12/john-cochrane-on-qeii.html

1) “Renter kan ikke sættes under nul”
Det er uklart hvilke renter du taler om, men der ihvertfald intet til hinder for at centralbankens indlåns rente sættes under nul. Bare spørg Riksbanken i Sverige som i 2009 gjorde netop det!

2) Du sammenkæder QE2 med højere på bankernes indskud i Fed.
Det er forkert at Fed har hævet renten på reserver i forbindelse med QE2. Renten på disse har været holdt på 0.25% i ganske lang tid nu. Der har Fed ikke taget noget measures til at opsuge ekstra likviditet i forbindelse med QE2, hvilket man får indtrykket af når man læser dit indlæg.

Det er en central pointe at den relativt høje rente på reserver i Fed giver et incitament for bankerne til at undlade at “forvandle” reserverne til egentlig pengemængde i omløb i økonomien. Eftersom Feds bekymring er deflation er det ikke oplagt at dette er den rigtige strategi. Hvis man ønskede at stimulere økonomien gennem højere udlån til firmaer og forbrugere, så er det ikke åbenlyst smart at at sidde på den ekstra likviditet som man har tilført bankerne. Der derfor argumenter for at sænke renten på reserver til 0%, eller ligefrem at gøre den negativ som svenskerne tidigere har gjort, fremfor at engagerer sig i mere QE.

Jeg er nysgerrig angående FEDs ejerskabsforhold, mener du virkelig at den amerikanske stat ejer FED?

Følgende udsagn undrer mig:

“Tjah, hvis de kunne skabe dem på en uge kan de også fjerne dem på en uge. Der er intet til hinder for at NY Fed trading desk opsuger $1000mia på en dag. De kan sælge de modsvarende obligationer i open-market operations.”

Ja, forudsat at der bliver ved med at være købere, det er ikke et udgangspunkt jeg er enig i.
ps.
http://research.stlouisfed.org/fred2/series/BASE

For der er altså noget som jeg ikke kan få til at passe, når jeg regner efter på min kugleramme. Det er let at forstå, at man ved at opkøbe lange obligationer finansieret ved udstedelse af korte/”en-dags”obligationer kan påvirke den lange rente i nedadgående retning uden at sætte gang i seddelpressen. Men jeg ville dog mene, at man i så fald samtidig skulle påvirke den korte rente i opadgående retning i et tilsvarende omfang.

Og hvis det ikke er tilfældet, så er der vel noget lusk med i spillet?