Så er det meget smartere “to claim back” [~ at tage tilbage] hvad vi har sat over styr i det forløbne årti i form af lønstigninger,- ved at lade markedet nedskive kronen. Initialt kan der opstå lidt turbulens, men snart vil der falde ro på, og markedet vil se at vores situation ikke er meget forskewllig fra svenskernes, hvis krone allerede er fleksibel. Ja, sandelig – givet markedets eminente evne til at bedømme hvem som klarer sig bedst konkurrencemæssigt, så vil de se en tilpasning af kronens værdi i nedadgåernde retning som et udtryk for rettidig omhu – jvf. min tidligere refererede udtalelse fra cheføkonom i den tyske finansgigant Allianz, Michael Heise, som til Politiken udtalte, at den “Stærke danske valuta skader Danmark” .

Som bekendt strømmer der mange penge til Norden i øjeblikket, fordi investorer ser vores område som sikrere end Sydeuropa. Der er ingen grund til at tro at dette vil ændres væsentligt, hvis vi ligesom Sverige og Norge får en fleksibel krone-kurs.

Devaluering stjæler effektivt det fra borgerne, som der devalueres med. Mener du virkelig, at det er okay?

Hvad med blot at lave en kollektiv lønnedgang? Det ville også gøre Danmark mere konkurrence-dygtigt… men uden at stjæle fra borgere med opsparing.

Der er jo ikke tale om at vi skal gå ud og sige: “Nu devaluerer vi 20 % !” Er du gal, mand. Det skal ske stille og roligt ved at markedet nedskriver kronens værdi til et realistisk niveau, således som praktisk taget alle lande på Jordens overflade til alle tider har gjort med deres valuta. Af andre lande som fører fastkurs-politik, kan jeg på stående fod kun komme i tanke om Brasilien, og som det vil være enhver bnekendt har de i dag store problemer i dagens verden, hvor mange lande af konkurrencemæssige grunde bevidst forsøger at holde værdien af deres egen valuta nede. Ikke engang Euro-eliten i Bruxelles kunne drømme om at binde deres valuta til nogen eller noget.

Kun i Danmark og enkelte baltiske lande (sikkert på råd herfra) binde sin valuta til en af verdens stærkeste valutaer, euroen, ligesom vi gjorde i forhold til D-marken fra og med 1982. Schlüter er som bekendt en dreven politiker og han ønskede et enkelt og letbegribeligt mantra som samtidig havde den handy bivirkning at det udstillede socialdemokraternes tidligere politk på området som uansvarlig [Det samme som Anders Fogh senere gjorde med “Skattestoppet”]. Men da vi gik ind i en recession i 1986 var det ubegribeligt tæskedumt at kronen var knyttet til den vel nok stærkeste valuta i verden, S-O-M—N-E-T-O-P—I—D-E—Å-R—V-A-R—U-D-E—F-O-R—D-E-N—E-N-E—O-P-S-K-R-I-V-N-I-N-G—E-F-T-E-R—D-E-N—A-N-D-E-N, påtvunget af markedet (Se note*) [Noget som ironisk nok ikke er muligt idag – ØMU-konstruktionen forbyder det –men ellers lige nøjagtig det som europa har brug for]

———–
*)Note
Dokumentation ved en af verdens førende finansanalytikere og bedst tænkende/skrivende journalister, Ambrose Evans-Pritchard af, at markedet tidligere udsatte den tyske valuta for en opskrivning [Peder-note: altså den valuta som Danmakr skyggede blev opskrevet den ene gang efter den anden. Hvor smart er det nu liige?]

(min fremhævning)

THE TELEGRAPH, 11. juli 2010: Deutschland über alles does not mean a trickledown recovery in EMU

By Ambrose Evans-Pritchard

As for Berlin, it eyes the world through a provincial lens, as a pseudo-morality tale with good imbalances (Germany’s surplus) and bad imbalances (the US/ Club Med deficits). This childish view did not matter as long as market forces could impose a currency revaluation on Germany every few years to keep relations with the rest of Europe in kilter. It matters a great deal now. EMU has shut the escape valve

Jeg kan slet ikke se, hvordan nogen politiker skulle sænke de offentlige udgifter mærkbart. Hvor finder man et flertal for det? Vi har haft borgerlig regering i 9 år, og de vil ikke sænke udgifterne. Og de røde er ærlige omkring, at de vil øge udgifterne, hvis de får muligheden.

Gælden vokser med 80 – 100 mia. om året, og de store generationer er kun lige begyndt at gå på efterløn. De konservative taler om, at der “skal findes” 20 mia. På finansloven forhandles der om endnu mindre, typisk 1 eller 2 mia. Der er ikke et eneste parti, som forsøger at spare de 80 mia, som underskuddet forventes at lande på i år, eller de 100 mia, som der budgetteres med i 2012.

Hvordan skulle underskuddet dog blive vendt til et overskud i 2013 eller 2014? Det er ren fantasi.

Vi gider ikke arbejde. Vi er alle sammen ofre for et eller andet. Det er så synd for os. De overskud, vi havde på finanserne de sidste 10 år, var på baggrund af lånefinansieret privatforbrug, og på baggrund af ekstraordinære skatteindtægter fra Nordsøolien. Vi har aldrig sparet på udgifterne, vi har kun hævet skatten. Velfærdsstaten nåede et tipping point for 30-40 år siden, hvorfra det var umuligt at sænke udgifterne igen. Nu venter vi bare på, at det hele kollapser.

Hvad med blot at lave en kollektiv lønnedgang? Det ville også gøre Danmark mere konkurrence-dygtigt.

Var det gjort I 1995 hvor eksporterhvervene begyndte at beklage sig over den stærke krone, så ville færre virksomheder være gået konkurs/flyttet ud.

—-

Så som I ser kan een altid lære noget ved at studere den økonomiske historie, og intet er mere frugtbart end at lære af de fejl som er begået. Det som f.eks de rationelle svenskere — hvis velfærdssamfund vi har kopieret om og som der er konsensus om at bevare — har forstået, er at ALT skal gøres for at pengene kommer i en lind strøm til eksport-virksomhederne (kort sagt: at de kan konkurrere og tage ordrer) og derefter i en lind strøm til statskassen i form af skatter og afgifter. Og her ligger en reduktion af kronens værdi lige til højrebenet, fordi vi bevilgede jo os selv for høje lønstigninger i det sidste årti – og nu kan vi tage noget af det tabte tilbage ved at lade markedet nedskrive kronens værdi

Note (min fremhævning):

Kartoffelkuren (Fra Dansk Wikipedia)

Den kontraktive finanspolitik, som blev gennemført med kartoffelkuren, opnåede mærkbare resultater på betalingsbalancen. Allerede i 1987 blev underskuddet reduceret med 16 mia. kr., så det nu lød på 20 mia. kr. Grunden til den positive udvikling på betalingsbalancen var et brat fald i den indenlandske efterspørgsel efter varer. Forbruget i landet gik i stå i årene efter kartoffelkuren, samtidig med at den danske befolkning valgte at spare mere op. Inden for boligbyggeriet fik den faldende aktivitet også konsekvenser. Kartoffelkurens indførelse af mixlån medførte et kraftigt fald i nybyggeri. Nedgangen i landets aktivitet fik konsekvenser på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden steg.

Dette var en meget kluntet måde at adressere problemet på, der som det ses, satte landet i stå i 7 år. Med en flydende krone i stedet for en fast ville importeret luksusforbrug have været blevet dyrere, medens flere penge ville være strømmet til virksomhederne, og videre til staten, sådan at denne ikke havde nødig at låne så meget for at kompensere for nedgangen i samfundsøkonomien.

Præcis det samme som jeg har fremført adskillige gange. Som det hedder på min webside:

Men dette er stort set tabu at sige i Danmark, fordi VK regeringen ikke ønsker at give S gode ideer, når de kommer til, men ønsker at holde (dem) fast i en fast kronekurs-politik. Men en sådan rigiditet. der angiveligt bygger på angst for at Anker Jørgensens devalueringspolitik fra 70’erne skal gentage sig, er efter alt at dømme overdrevet, og endnu et eksempel på hvorledes det er taktiske, politiske overvejelser som styrer dansk, økonomisk politik. Fordi hvis man gerne vil være et eksempel til (socialdemokratisk) efterfølgelse, så er det blot at lede efter samme type finansminister som Sverige (Nr. 4) og Finland (Nr. 5) har .