Den sidste halvdel af olien kommer ikke nær så hurtigt ud som den første halvdel. Dermed problemet, når man betragter bidraget til statskassen på årsbasis. Det langsommere olieflow skal kompenseres for, forhåbentlig med en højere oliepris, i stedet for højere afgifter og skatter.

Men jeg er skuffet over de lærde som kun taler negativt om Danmarks økonomiske situation, i stedet for at fremhæve de positive ting og hvad vi kan gøre for at bedre Danmarks økonomi. Jeg har allerede nævnt en markedstilpasning af kronens værdi, som en nem måde at rette op på den konkurrencekraft som vi har tabt i det forløbne årti. Nu vil jeg tilføje nyheden om at det kun er udvundet cirka halvdelen af olien i Nordsøen. Det er for mig en positiv nyhed – [men det kommer som bekendt an på om man vælger at se glasset som halvt tomt eller halvt fuldt :-)] Det vil sige at vi har stadig mulighed for at lægge skatteindtægter herfra til side i en oliefond. Løbet er altså ikke kørt: (negative) folk siger at muligheden er forpasset, men det er den jo ikke; vi har stadig muloigheden for at lægge betydelioge beløb til side hvis vi vil.

(min fremhævning)

DRNyheder, 4. januar 2011: Olie-chefer: Løkke strammer den

I 2011 falder olieproduktionen i nordsøen. Dermed kan vi se enden på de oliemillarder, der har været en stor kilde til velfærd gennem de seneste mange år.

Teksten står at læse i statsministerens annoncekampagne, der har været trykt i flere af landets store aviser.

Kun udvundet halvdelen
Men helt så slemt står det slet ikke til, mener Niels Aage Giversen, formand for Offshore Center Danmark.

– Der er jo ikke uendelige mængder olie i Nordsøen, men jeg synes, at statsministeren strammer den. Vi har udvundet cirka halvdelen af den olie, det kan betale sig at udvinde, siger han til Jyllands-Posten.

——-

Som studerende, B.Sc. in International Business, Daniel Tufte-Kristensen, skrev i Berlingske Business igår :(min fremhævning)

En nations konkurrencevene, som måles i, hvor meget der bliver produceret pr. betalt arbejdstime, kan forbedres på forskellige måder. Valutakursen kan svækkes og gøre den danske arbejdstime billigere sammenlignet med andre lande.
Arbejdet kan også gøres mere produktivt, hvis der investeres i innovativ teknologi, der kan effektivisere arbejdsprocesser.

Ja, lad os bruge det eneste værktøj i vort arsenal som ikke har været afprøvet endnu, men som så godt som alle andre lande på Jordens overflade benytter ( og for hvem en fleksibel vekselkurs her under finanskrisen har virket som en shock absorber [~ støddæmper]). Jeg efterlyser beregninger over hvor meget det har kostet os siden 1982 at føre fastkurs-politik. Da D-Marken i 80’erne og 90’erne var ude for den ene opskrivning efter den anden, påtvunget af markedet (Se note*) var det fra et økonomisk synspunkt ubeskriveligt dumt at skygge verdens stærkeste valuta, medens den altså blev stærkere og stærkere.

Det er vigtigt at huske at introduktionen af fastkurs-politikken i 1982 var en politisk beslutning, – med den handy bivirkning at den udstillede socialdemokraternes tidligere politik på området som uansvarlig. Og måske gav den mening i de første år – som Hoffmeyer sagde til denne avis i går: (min fremhævning)

>Anders Andersen og Ib Stetter var de mest håndfaste. Men Venstre-manden Henning Christoffersen og de Konservatives Poul Schlüter var også med. Argumentet var især, at bedre tider var på vej, og der ikke var grund til at poste mere inflation ind i systemet. Fastkurspolitikken udløste et kæmpe rentefald, som satte så meget gang i forbruget, at der kom nogle meget store underskud på betalingsbalancen. Poul Schlüter ville ikke være med til at stramme op i starten, hvilket var meget uklogt, for så blev det senere i 1985 og 1986 nødvendigt at stramme meget mere.«

Er det muligt at ingen havde/har tænkt tanken, at inflationen først og fremmest var forårsaget af olieprisstigningerne, og at alle markedskendere var klar over at der var rigeligt med olie i verden, men at denne erkendelses udbredelse blev forsinket af hyteriet i forbindelse med Shanens fald i 1979? I 1980 begyndte oliepriserne jo et 6 år langt fald – hvilket sammen med Reagans kickstart i form af skattelettelser, satte gang i en verdensomspændende højkonjunktur – hvis danske del Schlüter som bekendt tog æren for. Disse vidnesbyrd om de daværende politikere udstiller desværre en temmelig rudimentær økonomisk forståelse og en god del politisk opportunisme. som først nu i Internet-tidsalderen er blevet almindelig kendt.

OK, jeg var parat til at sige god for fastkurspolitikken fra 1982 og nogle få år frem, men er det muligt at politikerne blot skulle have ladet tingene gå deres skæve gang og ventet på den verdensomspændende højkonjunktur forårsaget af faldende oliepriser og Reagans skattelettelser? (Men det forudsætter at man forstår hvad der skabte inflationen og hvad der sætter højkonjunkturer i gang) Introduktionen af fastkurs-politikken med der af følgende lavt renteniveau satte jo, som skitseret af Hoffmeyer, FOR MEGET tryk på kedlerne, med det resultat at der skulle bremses hårdt op i 1986 (Kartoffelkuren) – og i den efterfølgende recession virkede det hæmmende for landet at være bundet til verdens stærkeste valuta, som ydermere VAR UDE FOR DEN ENE OPSKRIVNING EFTER DEN ANDEN I DE ÅR!!!

DET vil jeg gerne opfordre alle interesserede til at komme med deres input til, og andre vil måske gøre emnet til genstand for et speciale eller dissertion. Fordi der findes ikke noget mere frugtbart end at lære af fortidens fejl. Det kan gøre os klogere til at tackle nutidens udfordringer – hvis vi kender de reele omkostninger ved DM/EUR -skygningen (Tryk på mit navn for at læse mere)

——–
*) Note:
Ironisk nok ikke noget som er muligt i dag- ØMU-konstruktionen forbyder det – men ellers lige nøjagtigt hvad Europa har brug for

nu kunne det aldrig falde mig at sige eller skrive ting alene for at det skulle gavne mig selv. Den sidste linie er udtryk for min grundlæggende holdning til hvad der vil være bedst for de der har muligheden, med mindre Danmark undergår væsentlige reformer og finder tilbage til den økonomiske model der oprindelig sikrede, at vi blev et af verdens rigeste samfund – det vil sige lavere skatter og en mindre offentlig sektor.

Når jeg ikke ønsker at mine egne efterkommere skal leve i det fremtidens Danmark som desværre tegner sig, hvordan skulle jeg så med god samvittighed kunne skrive andet?

med hensyn til at du skal “finansiere” noget, så er du jo offentlig ansat, og DU bliver her jo – det ved vi – får du stiller op til Folketinget. Det vil sige det du skal “finansiere” kommer i forvejen fra de offentlige kasser, så jeg vil ikke kalde dette “bidrag” for noget der er værd at skrive hjem om.

Nej, du har taget en helt forkert uddannelse. Det som unge skal opmuntres til, er at sætte noget igang selv.

Men held og lykke med din politiske karriere. Det er vældig smart med at begynde at opfordre folk til at “get the hell out of here!!”
Det skal nok vinde genlyd. Og hvis de så føler rådet, så bliver det jo ikke dem der stemmer på dig. Og tror du, at når de er rejst, at så chancen er større for at du bliver valgt?