Jeg elsker den slag regnestykker, der kan rubriceres under what if eller “hvad hvis vi havde gjort sådan og sådan” – og har tidligere på denne plads efterlyst tilsvarende beregninger/overslag over hvor meget fastkurspolitikken har kostet os siden 1982 [Men sikkert fordi akkurat dette regnestykke er ekstra vanskeligt, har jeg i stedet efterlyst svar på hvor megen mere vækst Danmark kan få frem til 2025, hvis vi lader markedet nedskrive kronen (fordi husk på at OECD’s prognose, som refereret her — og som forudser en gennemsnitlig årlig vækst på sølle 1 %, svarende til en 29. plads ud af ialt 30 lande — har som forudsætning at fastkurspolitikken fortsætter.].

Jeg kan med tilfredshed konstatere at Kurrild-Klitgaard har samme interesse for historien – og det er givetvis fordi han forstår at vi kan lære af den. Og vi kan helt sikkert også lære af at få at vide hvor meget en sådan fond ville være blevet til – og de af Jer kære økonomiske lærde som udfører regnestykket, husk så at oplyse os om hvor meget statskassen ville have sparet hvert år i folkepensions-udbetalinger

Det er en lidt skizofren liste, du der har udarbejdet. Noget er klart indskrænkende af den personlige frihed, andet er ikke. Og de mest åbenlyse love mangler helt. Jeg ville meget gerne se en tilsvarende liste fra Jacob Mchangama..

Og så har jeg særdeles svært ved at se det frihedsfjendske i, at et flertal af vælgerbefolkningen ikke genvælger en upopulær Madsen-Mygdal. Hvis Madsen-Mygdahl havde fået sin vilje, var DK jo i øvrigt endt som tysk landbrugsområde

Det står for mig som noget af det mest fornuftige, og som en korrektion til det vi sagde Ja til da vi gik ind i Det europæiske Økonomiske Fællesskab – hvor alt der ligger efter, som f.eks Maastricht – var one treaty too far (Var den blot blevet underskrevet i Arnheim i stedet, så havde det hele passet).

19. Beslutningen om ikke at indføre kernekraft i Danmark. Resultatet er rigtig dyr strøm, og en energisektor der fungerer dårligt p.g.a. de mange vindmøller der ikke virker når det ikke blæser. Vindkraft er derfor en helt håbløs energikilde, da der er behov for kraftværkskapacitet alligevel.

Overvaagningssamfundet var ganske vist startet, men fik sit betonfundament med terrorlovene.

Men, som vanligt, – hovedet ned i busken. Man udtrykker bekymring men lader udviklingen ske over 20 aar.

WJ: Du har ikke retsopgøret med.

PKK: …hvis I læser efter, er jeg netop opsat på at få andres in-put

WJ: Derfor kan man alligevel godt fortolke din 5 minutters-liste.

M.h.t. input:

Stavnsbåndet, trolddomsforordningen, blasfemi-paragraffen, lov om euforiserende stoffer er allesammen gode bud.

Af mere kontroversiel karakter:

Lov om hold af dyr, som gør det lovligt at holde uskyldige dyr fanget uden dom, hvilket er frihedsfjendsk overfor vores med-væsener – hvorfor vil du som borgerlig-liberal ikke lade dyr være frie, medmindre de igennem deres handlinger aktivt begrænser din frihed?

Ophavsretsloven, som bestemmer hvad jeg må dele med min omverden, hvilken medicin jeg må producere og hvilke sange jeg må tage mig betalt for at synge.

“Ud fra din argumentation kan man argumentere for at “demokratiets indførelse” var frihedsfjendsk fordi det medførte alt det andet.”

Nej. Demokratiet er væsentligt bedre end en enevældig konge.

Desuden er demokrati (repræsentativt, som vi kender det) en proces og ikke et mål; i modsætning til religioner der er et mål i sig selv (evig frelse, gennem handling og ord).

Nok er der sket mange tåbelige ting under demokratiet, men det er svært at argumentere for at et flertal af danskerne var friere i 1750 end de er nu. En meget lille elite havde nogle meget større udfoldelsesmuligheder, men jeg vil blankt nægte at samfundet som helhed var friere!

Derfor må man erkende at det repræsentative demokrati i Danmark har givet et flertal af danskerne flere muligheder, mens det er blevet brugt til at indskrænke vores muligheder på andre punkter. Dette er dog ikke demokratiets skyld (som proces), men vores egen skyld (gennem vores politiske repræsentanter).

I modsætninger hertil søger religion (repræsenteret af kirke, kleresi og konge) aktivt at ændre på samfundet, så det bedre lever op til nogle påståede himmelske idealer – og ja det gælder også den protestantiske Kristendom, uanset hvad vi bliver tudet ørerne fulde med af uhistorisk vrøvl. Se for eksempel Danske Lov, Troldomsforordningen, mv.

I stedet for at arbejde sammen med markedet på denne måde om at få forrentet pengene, så blev resultatatet af Folkepensionsreformen som bekendt, at det til enhver tid værende antal pensionærer (foretrækker ordet ‘pensionærer’ fremfor det lidt nedsættende ‘pensionister’) skal forsørges ud fra HVERT ÅRS budget

Du siger: Det har ikke noget med frihed at gøre

Jeg svarer: Ah wa – Kæmpede England måske ikke for vores alle sammens frihed?

Du siger: Det har jeg aldrig tænkt på, fordi pr. tradition hæfter jeg mig ved ting som Københavns bombardement, og qua min insulære indstilling jeg er jeg ude af stand til at se sagen i et større, friheds-orienteret, engelsk perspektiv

Jeg svarer: OK, så er du vel lovlig undskyldt, I suppose.

Godt at Folkepensionsreformen fra 1986 er med
Men ellers nikker jeg anerkendende til at du medtager Folkepensionsreformen af 1956, som alle større partier gik ind for, hvilket viser dansk politisk umulighed i en Nøddeskal – og et eksempel på at konsensus kan være skæbnesvanger, hvis det man er enige om ,- er forkert

et andet eksempel fra nyere tid er fastkurspolitikken fra 1982, som ifølge Erik Hoffmeyer blev til ud fra frygt for inflation . Tilsyneladende var beslutningstagerne uvidende om at inflationen først og fremmest skyldtes olieprischokene i 1974 og 1979 (sidstnævnte var rent hysteri, fordi Iran stod for mindre end 5 % af produktionen af olie i verden). Fra 1980 begyndte et seks år langt olieprisfald, noget som sammen med Reagan’s skattelettelser sparkede gang i en international højkonjunktur fra 1982. Herhjemme tog Schlüter æren for den. som Hoffmeyer selv siger i den artikel jeg henviste til, så faldt renten så meget som følge af fastkurspolitikken, at der måtte strammes hårdt op i 1986 (‘Kartoffelkuren’). Med andre ord: Havde vi blot fortsat som hidtil med en fleksibel vekselkurs, så ville situationen ikke være løbet løbsk, recessionen efter 1986 ikke varet i 7 år, eksportører ikke fra 1995 begyndt at klage sig over den stærke danske krone, og den fleksible krone ville igen under finanskrisen 2008-nu have fungeret som shock absorber [ ~støddæmper], som det har været tilfældet for engelsk og svensk valuta – ja, faktisk for stort set alle valutaer i verden, selv Euroen er fleksibel og ikke fast.

Kristendommen er i sin essens nærmere frisættende end begrænsende.

Topic:
1) “Ingen over og ingen ved siden af Folketinget” som Viggo Hørup sagde. Det forhindrer “retfærdig lovgivning” da det netop er lovgivningen der derved definerer retfærdighed. Giv os en forfatningsdomstol og frihedsrettigheder/menneskerettigheder/naturret.

2) De store partiers indførelse af de buraukratiske og dyre underskriftindsamlinger i forbindelse med opstilling til Folketinget. De blev absolut kun indført for at sikre de store partier mod yderligere konkurrence (efter jordskredsvalget i 1973).

Politisk ladhed og foragt for borgerne, der har ladet Skat blive til en ureguleret stat-i-staten.

Ellers mener jeg ikke det største problem er lovgivning, men den absurde skævvridning af det politiske spektrum herhjemme, hvor LAs bløde socialliberalisme bliver udskreget som ultraliberalt. Det er det rene vanvid.

Jeg vil gerne foreslå Trykkefrihedsforordningen af 1799 (at regeringen så nok ikke rigtig havde noget andet valg er en anden side af sagen). Ikke mindst fordi de efterfølgende stramninger (1805,1810,1814) blev legitimeret med henvisning til forordningen af 1799.

Angående valgreformen i 1915, så styrkede den da umiddelbart det borgerlige Danmark. Ikke mindst Det Konservative Folkeparti. Til folketingsvalget i 1913 fik Højre 81.000 stemmer, men kun 7 mandater. Til sammenligning fik DRV 31 mandater for kun 68.000 stemmer. Ikke underligt, at forholdstalsvalg var et konservativt krav ved grundlovsforhandlingerne.