Er lighed godt for folk?

Der raser for tiden en debat i mange lande, som forleden også kom til Danmark. I onsdags arrangerede den venstreorienterede tænketank Cevea således et debatmøde med titlen ’Ulighedens Topmøde’ på Vartov i København med en af baneførerne i debatten, den britiske epidemiolog Richard Wilkinson. Wilkinson skrev for et par år siden bogen ’The Spirit level’ sammen med sin kollega Kate Pickett. Bogen har været stærkt omtalt i en række lande, og er blevet solgt i stor stil som et bevis for, at ulighed ødelægger samfund.

En række aviser omtalte mødet positivt (eks. her, her og her). Det er også en vigtig debat, men en der føres på et ekstremt tyndt grundlag. Som den glimrende avis, Information er, havde den derfor dagen efter den bragte Wilkinson og Cevea-direktør Jens Jonatan Steens kronik om emnet, inviteret den anden side. Vores ven og kollega på Lunds Universitet, Andreas Bergh, tog således i går livtag med Wilkinsons myter i Information. Kronikken, som kan læses i sin helhed her, stiller meget store spørgsmål ved bogen. Her er et par pluk fra kronikken:

Kritikken af bogen retter sig især imod brugen af punktdiagrammerne. Wilkinson og Pickett bruger dem til at vise, at nordiske lande er stærkt lighedsorienterede og derfor har færre sociale dårligdomme end USA, hvor der hersker en høj grad af ulighed. Men så snart man føjer andre data til, eventuelt fra andre lande, fra et andet år eller fra helt andre kilder end dem, som Wilkinson og Pickett bruger, kan man let komme til det modsatte resultat: Pludselig har ulighed ikke det mindste at gøre med f.eks. kriminalitetsniveau eller forventet levealder.

Og

Når Wilkinson og Pickett hævder, at der findes hundredvis af forskningsartikler, som styrker deres tese, er det først og fremmest artikler af denne ældre type, som de sigter til. Resultaterne fra de få undersøgelser, som har tilstrækkeligt med detaljerede data, er betydeligt mere brogede, end det billede The Spirit Level leverer.

Jeg har også selv anmeldt bogen før for det videnskabelige tidsskrift Population and Development Review (i juni-nummeret 2010), hvor jeg måtte konkludere, at The Spirit Level er en fin debatbog, men en eklatant fiasko som videnskabeligt indlæg. Hermed en advarsel imod at tro, at den er sandhedsvidne til noget som helst.

5 thoughts on “Er lighed godt for folk?

  1. Anonym Spasser

    Jeg har aldrig forstået, hvorfor det kræver videnskabelige undersøgelser at konstatere noget så selvindlysende: Det er en åbenbar selvfølge, at det er bedre med 100 stykker a 10 gram af en lille kage end med 100 stykker a 20 gram – 100 gram af en større kage.

    Hvis den store kage skal deles, vil det uvægerligt indebære, at de, der får de store stykker, får ondt i maven, mens de, der får de mindre (uden dog at være små) stykker, får ondt i røven. Det dur naturligvis ikke.

    Men når så undersøgelserne, der viser dette, foretages, synes jeg da, det er lidt flabet af dig at svine dem til uden at henvise til andet end et par boganmeldelser.

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    @Anonym Spasser: Boganmeldelser af videnskabelige bøger er ikke ligesom anmeldelser af skønlitteratur i en avis. Vi er endda nogle stykker, der har gået The Spirit Level efter i sømmene og fundet store huller. Wikipedias entry om bogen refererer nogle af dem, inklusive Andreas Berghs kritik og Andrew Leighs grundige studie af OECD-lande, hvor han finder den præcist omvendte sammenhæng. Du kan også læse min anmeldelse i nedenstående link fra Niclas Berggren.
    Udover det er du velkommen til at bede om flere links til videnskabelige studier. De vælter praktisk taget allesammen Wilkinson og Picketts påstande.

    http://en.wikipedia.org/wiki/The_Spirit_Level:_Why_More_Equal_Societies_Almost_Always_Do_Better
    http://nonicoclolasos.files.wordpress.com/2010/08/pdr-bjornskov-review-file.pdf

    Svar
  3. Anonym Spasser

    Christian, det var mest for sjov, idet det intuitivt forekommer totalt hjernedødt, at det skulle være bedre at have 1 kr. ligesom alle de andre end at have 100 kr., hvis naboen har 200 kr.

    I god akademisk stil havde jeg dog ikke fundet det nødvendigt at sætte mig ind i sagen. Før nu.

    Tak for linksene – de i dem selv og med deres henvisninger giver et overblik over problemstillingen, der ligesom flødeskum jo altid er rart at have.

    Svar
  4. Christian Bjørnskov

    Godt at du mente det for sjov! Der er faktisk en del folk derude, der mener at det er ‘indlysende’ at lighed er vigtigst – på en eller anden måde.

    Svar
  5. Anonym Spasser

    Ja; særligt holder jeg af bemærkninger om, at lighed er et mål i sig selv, uanset om det er på bekostning af (også fælles, men muligvis differentieret) velstand.

    Incitamentet for de flittige og iderige må herved være noget i retning af…den blotte mulighed for at være flittig og iderig per se.

    Incitamentet for de dovne er indlysende.

    Det er jo genialt – når socialministerien bliver losset i røven af samtlige medier for ikke at indse det, får hun som så rigeligt fortjent.

    Svar

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.