Kommentarer til: Utroværdige Trusler

Af: Anders J

Anders J — Tue, 12 Apr 2011 11:20:25 +0000

Kære Carsten

Du har jo lidt startet en tradition med at kommmentere de økonomisk-politiske udspil fra “rød” og “blå” blok. Kommer der et indlæg om 2020-planen?

Af: Carsten Valgreen

Carsten Valgreen — Sun, 27 Mar 2011 12:22:32 +0000

Hej Kim

Du har ret i at der er mange sider af betalingsbalancen, og jeg hævdede ikke at overskuddet betyder at vi er meget konkurrencedygtige i en relativ produktivitetsforstand (hvad så det vil sige). Ordet ”konkurrencedygtig” bliver desværre ofte brugt på en noget uklar måde.

Jeg synes ikke det er oplagt at et lavere produktivitetsniveau kan forklare et betalingsbalanceunderskud. Der er ikke en sådan sammenhæng på tværs af lande og over tid. Der er masser af lande med lavere produktivitetsniveauer end Danmark (Kina eller Portugal f.eks.) og der er ikke noget, der tyder på at de generelt altid har overskud på betalings- eller handelsbalancen. Og hvis ordet ”konkurrenceevne” skal have reel mening må det handle om hvorvidt Danmark som økonomi generelt er i stand til at konkurrere, dvs. sælge flere varer og service ydelser i udlandet end vi køber derfra. Det er handelsbalancen.

Men jeg tror til gengæld Danmark er et godt eksempel på at betalingsbalancen har meget med udviklingen i (relative) skatte og pensionssystemer at gøre. Således er det slående at Danmark gik fra kroniske underskud til kroniske overskud i perioden 1987-1990, lige efter at skatteværdien af rentefradraget blev udhulet (af skattereformen i 1987 og af lavere renter). Jeg har også en mistanke om at den tvungne opsparing via de massive private (overenskomst) pensionsordninger vi har fået i DK de sidste 15-20 år spiller en rolle for skiftet til kroniske overskud.

I den forstand tror jeg du har ret i at de kroniske betalingsbalanceunderskud skyldes andet end relativ udvikling i enhedslønomkostninger, herunder især at dansk forbrugsudvikling har været svag fordi meget af reallønsvæksten er endt i mere eller mindre tvungen pensionsopsparing som danskerne reelt ikke har opfattet som indkomst. Blandt andet fordi pensionsordningerne er så uigennemskuelige for mange. Resultatet af en stigende tvungen opsparing (som forbrugerne ikke kan låne imod) og lavere rentefradag kan måske forklare hvorfor den danske handels og betalingsbalancen vedblivende er forbedret samtidig med at Danmark målt på enhedslønomkostningerne har tabt konkurrenceevne.

Af: Kim Fæster

Kim Fæster — Sun, 27 Mar 2011 10:24:53 +0000

Hej Carsten
Nu er jeg absolut ikke ekspert i dansk økonomi eller i den danske betalingsbalance, men jeg fortolker signalet fra overskuddet på betalingsbalancen lidt anderledes end dig. Efter min mening kan overskuddet på betalingsbalancen godt være et udslag af den svage danske produktivitet, bare på en lidt anden måde end den du ser.
Som du naturligvis ved, er der i den simple makroteori 3 faktorer, der bestemmer udviklingen i betalingsbalancen: den reale valutakurs (konkurrenceevnen) samt den inden- og udenlandske indkomst. Som du skriver, burde den svage danske produktivitetsvækst føre til en forringelse af betalingsbalancen via en svækkelse af konkurrenceevnen. Men denne effekt kan blive domineret af produktivitetsudviklingens effekt på den langsigtede, relative indkomstudvikling. Dvs. den svage danske produktivitetsudvikling fører til en relativt langsom vækst i den indenlandske indkomst i fht. indkomsten hos vores samhandelspartnere. Hvis produktivitetsvæksten hos vores samhandelspartnere er højere end den danske (og det ved jeg ret beset ikke om den er, men det kunne jeg forestille mig), vil det give samhandelslandene en kraftigere indkomstfremgang end i Danmark og bidrage til en forbedring af den danske betalingsbalance. Overskuddet på betalingsbalancen bliver dermed ikke et udtryk for en god dansk konkurrenceevne, men mere et udtryk for, at vi bliver relativt fattigere.