Tak for et interessant indlæg. Jeg er enig med dig i, at SAS bør drives på markedsvilkår. Der er naturligvis fordele i et nationalt selskab, der kan betjene mindre byer, men på trods af diskussionen om udkants-Danmark er dette nok snarere et argument for at den norske stat skal støtte et selskab. Ingen i Danmark har langt til Aalborg, Billund eller Kastrup.

Dit indlæg fik mig dog til at tænke på hvordan du definerer service, og hvordan du så måler det. Det svære med servicemåling er dels, at vores præferencer varierer, og særligt, at man ikke altid benytter en given service. Tager jeg et tidligt morgenfly er det næsten ligegyldigt om jeg sidder på et SAS- eller Easyjet-fly, da jeg bare vil have en kop kaffe og lidt ro. Ryanair forsøger derimod at sælge skrabelod og røgrie cigaretter over højtaleranlægget, hvilket er forstyrrende kl 7 om morgenen. Om eftermiddagen betyder dette mindre, da der generelt er mere larm i kabinen. Der kan kort sagt være situationer, hvor billige selskaber er lige så behagelige som SAS. Men det forudsætter, at du ikke har brug for særlig meget service: at du ikke vil sove, eller at du ikke står med en aflyst afgang. Så snart der er brug for service, er SAS da blandt de bedste. Prøv at afbestille eller rebooke en Ryanairbillet, eller få Easyjet til at betale det hotelophold, du ved aflysning har krav på. Så mærker du forskellen – hvis de vel at mærke nogensinde svarer telefonen. Selv selskaber som Iberia har en umulig og ubehøvlet kundebetjening, hvorimod SAS refunderede en tøjregning på flere hundrede kroner, da min kuffert var forsinket, på blot 48 timer.

MD-80 spørgsmålet er en smagssag. De er måske gamle og uøkonomiske, men til gengæld er det en behagelig stille oplevelse at sidde foran, langt fra motorerne. Madens kvalitet afhænger primært af cateringen i den lufthavn, hvor den leveres.

Og jeg er til slut meget uenig i følgende påstand:

“Mange politikere har åbenbart ment, at der er en værdi i at have et fællesnordisk selskab. Langt de fleste økonomer vil genkende den slags påstande som det, de er: Populistisk nonsens.”

Det er så ærgeligt, når økonomer skal udtale sig om andet end økonomi, for så kommer værdidommene hurtigt frem om personer med andre nyttefunktioner end den, der dominerer i økonomiske kredse. At politikere ønsker et statsejet flyselskab, busafgange i tyndt befolkede egne eller dyre efterløsnordninger kan man være uenige i eller fremlægge de økonomiske omkostninger ved. Men som det bør være økonomer bekendt, så er det rationelt for individer at “købe” varer, så længe prisen er lavere end den marginale nytte.

Så det er måske ikke bare “populistisk nonsens”, men faktisk at andre har andre meninger, præferencer og interesser?