Hvor dybe er tillidens historiske rødder?

De senere års forskning har vist, at tillid er en vigtig ressourcer for lande – som Punditokraternes læsere utvivlsomt har bemærket. Et spørgsmål, der diskuteres heftigt er derfor, hvor stabil tilliden er på landeniveau: Er den et kulturelt karakteristikum, eller kan man fra politisk side påvirke folks syn på hinanden? Hvis det er det sidste, indebærer det at der er en mulighed for at føre smart politik med henblik på at ’investere’ i social tillid. Hvis det derimod viser sig, at verden mere ligner den første situation, må man nærmere forsøge at navigere i andre vande, hvis man tilfældigvis er del af en lavtillidskultur.

En af måderne at svare på spørgsmålet på, er at undersøge hvor stabil tillid er over tid. Problemet er blot, at vi ikke har tillidsmål for de fleste lande fra før 80erne. Man bliver derfor nødt til at finde andre måder at undersøge det på, end blot at se på stabiliteten i målet selv. Jeg har et nyt working paper ude om emnet (der kan downloades her), der giver nogle indikationer i den retning. Papiret med titlen ”Historical Correlates of Social Trust” peger ret utvetydigt på, at der er en meget stabil, central komponent af tilliden, der ikke ændrer sig over tid.

Hvordan kan man undersøge det? Lad mig give et af eksemplerne fra papiret. Hovedtanken er, at hvis tilliden er stabil, bør nuværende tillidsniveauer kunne forklare historiske forskelle i forhold, vi ville regne med var påvirkede af tilliden. Et af disse forhold er folks opførsel overfor jøder i anden verdenskrig. Jo mere tillid, folk har til hinanden selvom de ikke kender hinanden, jo flere jøder burde man regne med, folk hjalp i 40erne. Og det er præcist, hvad dataene viser! For hver ti procent mere tillid, lande har i dag, reddede de europæiske lande i gennemsnit 20 procent flere jøder. Og som læserne utvivlsomt ved, fik verdens nuværende rekordholder i social tillid – Danmark – reddet næsten alle jøder, der boede i landet under anden verdenskrig. Ud af 7800, hvoraf cirka 6000 var danske statsborgere, døde kun 60.

Kan man forklare det med andet end et stabilt kulturelt fænomen, når tillidsmål i dag kan forklare forhold, der skete næsten 70 år siden. Mit svar er næppe, men der er med sikkerhed nogle af mine kolleger ude i verden, der stadig vil være skeptiske. Jeg håber de gider bruge en smule af deres tid på at læse og tænke over de historiske eksempler i det nye papir. Og hvis man stadig skulle være skeptisk over den grundlæggende idé, at dybt historiske forhold kan have langsigtede konsekvenser, der stadig kan ses i dag, kan læserne for eksempel tage et kig på et nyt of ret pragtfuldt papir om historisk arbejdsetik i England, som bl.a. Carl-Johan Dalgaard står bag (downloades her).

7 thoughts on “Hvor dybe er tillidens historiske rødder?

  1. Kim Hvid Johnsen

    Korrolationen er der givetvis, men der er masser af rent historiske forklaringer på at netop danmark lykkedes med så mange redninger. Vores grænse mod sverige er vand! Det gør det nemmere end de meget stærkst bevogtede landjordsgrænser. Vi havde et neutralt land lige om hjørnet vi overhovedet kunne sende jøderne til, en mulighed de fleste lande manglede (vi har af gode grunde kun mulighed for at registrere de redninger der lykkedes). Den tyske kommando i danmark var rimeligt uinteresseret i jøderne. Uden at besættelsen er min kernekompetence som historiker, så kan jeg se så mange andre faktorer spille ind, at korrolationen efter min ópfattelse kun kan betragtes som tilfældig.

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    @Kim: Der er, som du skriver, mange forklaringer på hvorfor netop Danmark reddede så mange jøder. Men det er heller ikke hovedargumentet i papiret. Man kan faktisk tage både Danmark og Bulgarien (det andet land med meget høje redningstal)ud af den statistiske analyse, og korrelationen er der stadig. Den er også robust overfor kontroller for en del af dine andre forhold – vores nærhed til Sverige osv. Så jo, historien om jøderne er mere kompliceret end som så, men der ser ud til at være en del af den, der har med en relativt stabil tillid at gøre. Og jødernes skæbne under anden verdenskrig er kun en af de fire statistiske analyser i papiret.

    Svar
  3. Kim Hvid Johnsen

    Jeg skal tilstå ikke at have læst papiret, blot dit indlæg. Det er en interessant korrelation.
    Hvordan ser kurven ud med antal indbyggere. Altså hvor stor kan en nation være og stadigt score højt?

    Svar
  4. Christian Bjørnskov

    Hvis du spørger mht. tillid, er der ingen sammenhæng mellem social tillid og størrelse. Mht. jøderne ser det ud til, at større lande reddede flrer, alt andet lige, mens lande med flere jøder før krigen reddede færre.

    Svar
  5. JR

    “Et spørgsmål, der diskuteres heftigt er derfor, hvor stabil tilliden er på landeniveau: Er den et kulturelt karakteristikum, eller kan man fra politisk side påvirke folks syn på hinanden?”

    Der kan vel også være en biologisk arvelig komponent. Det er der jo indenfor så mange andre områder.

    Svar
  6. Stephan Engberg

    Diskussionen om “social tillid” er en gang abstrakt sludder som aldrig kommer i nærheden af at definere hvad begrebet betyder og hvordan det kommer kausalt til udtryk i virkelighedens samfundsprocesser.

    I sikkerhedsmæssig forstand er trust det samme som accept af risiko, dvs. at man uden grundlag accepterer risici som ikke håndteres. Det er til en vis grad nødvendigt, fordi perfekt sikkerhed ikke eksisterer og der er mennesker og it involveret. Men det er også dybt naivt og fører til katastrofer og kriser, hvis man ikke træffer rationelle beslutninger.

    Du kan fremføre den hypotese at Dansk produktivetet er ledret faldende fordi man stoler for meget på bureaukrater og karteller som skummer fløden på bekostning af samfundets konkurrenceevne.

    Hvorfor skulle PBS/NETs overhovedet overveje at effektivisere noget som helst, hvis det lukkerede op op konkurrence? Hvorfor skulle DJØF-erne i Finansministeriet, hvis det reduceres centraladministrationens magt?

    Udefinerede begreber fører til pseudo-diskussioner hvor ingen kan gennemskue kausaliteten.

    Svar

Leave a Reply to Stephan EngbergCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.