Hvor borgerligt-liberale har VK været?

Det næste folketingsvalg nærmer sig, og alt tyder på, at det betyder et regeringsskifte. En del borgerlige kommentatorer er derfor allerede nu startet på den pinefulde øvelse, det er at evaluere VK-regeringens ti år. Helt særligt stiller man spørgsmålene, hvad vi fik ud af de ti år, og hvor borgerligt-liberal, regeringen egentlig var.

Spørger man V eller K, får man naturligvis svaret, at de har været så borgerlige som det var muligt, og at selve det at de holdt fast i taburetterne i ti år var en succes. Men at blive ved magten med den måske mest inkompetente opposition i mands minde er næppe en anbefaling i sig selv. VK-regeringen må nødvendigvis bedømmes på dens præstationer ved magten.

Og her er de vigtigste så i én figur. Alt er indekseret til 1 i 2000, så alle kurver er relative til tidspunktet umiddelbart før VK overtog. Figuren dokumenterer tydeligt problemet med at evaluere VK-regeringen som borgerlig: De offentlige udgifter er konsekvent, hele vejen gennem de ti år, løbet fra BNP (den tykke, sorte linje).

Med andre ord er det offentliges rolle i økonomien vokset støt gennem ti år til et niveau, der i 2009 var større end da Anker Jørgensen opgav at lede landet. Blandt Danmarks Statistiks kategorier må man bemærke, at ”Generelle offentlige tjenester” voksede 2,9 % hurtigere end BNP, sundhedsudgifterne voksede 2,5 % hurtigere, og ”Social beskyttelse” – DS-eufemismen for offentlige overførsler – voksede 2,1 % hurtigere end BNP. Hvordan det kan være borgerlig kernepolitik, at man lader overførselsudgifterne vokse to procent hurtigere end BNP i en periode, hvor den officielle arbejdsløshed faldt til historisk lave niveauer, kræver det vist mere end en storsvedende Claus Hjort Frederiksen at forklare.

24 thoughts on “Hvor borgerligt-liberale har VK været?

  1. Martin Rannje

    At indkomstoverførslerne stiger skyldes vel i høj grad den demografiske udvikling (flere og flere på folkepension, der jo er en overførselsindkomst)? Ikke fordi jeg skal forsøge at forsvare den graf – det siger jo desværre ikke bare noget om at den borgerlige regering ikke har gjort noget særligt for at stoppe udviklingen (fx ved at skære i overførselsindkomsterne), men også at de prioriterer idiotisk. Den eneste af de udgifter der måles i grafen, der kan betragtes som en investering, og ikke rent forbrug, er undervisningen – som er den eneste de har formået at holde på BNP niveau.

    Svar
  2. JR

    “At indkomstoverførslerne stiger skyldes vel i høj grad den demografiske udvikling (flere og flere på folkepension, der jo er en overførselsindkomst)?”

    Er du sikker på det? Er arbejdsstyrken som procent af befolkningstallet begyndt at falde (markant)?

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    Et hurtigt svar til Martin og JR. Antallet af førtidspensionister er faktisk faldet gennem VK-regeringens levetid. På den anden side er der mellem 2007 og 2011 kommet 100.000 flere folkepensionister iflg. Danmarks Statistik. Men den samlede udgift til pensioner i 2007-2011 er faktisk kun steget med 3,2 milliarder kroner. Det er med andre ord slet ikke nok til at forklare den store stigning i figuren. Og stigningen mellem 2001 og 2007 i disse udgifter var helt marginal.

    Svar
  4. candpolit

    Diagrammet – og dermed også en del af konklusionerne – virker fejlagtigt mht. overførselsindkomster. Christian har tilsyneladende brugt tallene for den delmængde af det offentlige forbrug, der kaldes “Social beskyttelse”, men dette har ikke noget med overførselsindkomster at gøre. Som (forhåbentlig) bekendt for de fleste læsere her indgår overførelsindkomsterne ikke i det offentlige forbrug.
    I statistikbanken, tabel off10 kan man læse, at overførselsindkomsterne er steget med 43 % fra 2010 til 2000. Dette er også lidt en større stigning end BNP, som er steget med ca. 35 pct. i samme periode, men kan helt tilskrives krisen de seneste år. Frem til og med 2008 steg overførselsindkomsterne med i alt 24 % regnet fra 2000. I samme periode steg BNP med 35 %. Men krisen har gjort, at nominelt BNP i 2010 er omtrent det samme som i 2008, mens den samtidig har forøget de offentlige overførsler til dagpenge mv. kraftigt.

    Svar
  5. Erik Gahner Larsen

    Der er ingen tvivl omkring, som grafen viser, at regeringen ikke har haft succes med at føre borgerlig politik, hvis man ser på BNP-data.

    Når dette er sagt er det vigtigt at holde for øje, at nedskæringer (eller manglen på samme) ikke udelukkende kan aflæses ud fra andelen af BNP brugt på offentlige udgifter. Et illustrativt eksempel hvor regeringen på sin vis har ført borgerlig politik er sundhedsområdet, hvor der ganske vel er tilføjet mange ekstra ressourcer, men hvor man har gennemført borgerlig-liberal politik i form af det udvidede frie sygehusvalg m.v.

    Svar
  6. Christian Bjørnskov

    @cand.polit. UN-definitionen på ‘social beskyttelse’ er:
    Government outlays on social protection include expenditures on services and transfers provided to individual persons and households and expenditures on services provided on a collective basis. Expenditures on individual services and transfers are allocated to groups (10.1) through (10.7); expenditures on collective services are assigned to groups (10.8) and (10.9).
    Collective social protection services are concerned with matters such as formulation and administration of government policy; formulation and enforcement of legislation and standards for providing social protection; and applied research and experimental development into social protection affairs and services.
    Områderne 10.1 til 10.7 er:
    Sickness and disability; Old age; Survivors; Family and children; Unemployment; Housing; og Social exclusion.

    Svar
  7. candpolit

    @Christian. Jeg betvivler skam ikke dit citat om FN’s definition af begrebet “Social beskyttelse”. Det er imidlertid ikke så relevant her. Det relevante er, hvilken konkret tidsserie fra Danmarks Statistik du har brugt til at danne dit diagram, og der gætter jeg på, at tallene kommer fra den gruppering inden for offentligt forbrug, der netop hedder “Social beskyttelse”. Den omfatter en række udgifter til lønninger mm. inden for det sociale område, men altså ikke overførsler som dagpenge, pensioner osv., som er de eksempler, der ellers bliver nævnt her.
    Du kan opklare spørgsmålet ved at svare konkret på, hvad de faktiske talstørrelser er, der ligger til grund for dine indeks-figurer, og hvad din tabelkilde er?

    Den nævnte forbrugskategori udgjorde i 2000 74,7 mia. kr. Indkomstoverførslerne udgjorde i samme år 212,6 mia. kr. Hvad er det for nogle tal, du har taget udgangspunkt i?

    Svar
  8. T Hansen

    Statistik kan generelt betragtet misbruges.

    Der hersker dog ingen tvivl om, at VK med Claus Hjort i spidsen, HAR ført socialdemokratisk politik.

    Følgende citat fra en Venstre man siger ALT:

    “Der er ingen stemmer i skattelettelser”.

    ERGO er taburetterne vigtigere end Danmarks fremtid.

    Svar
  9. Christian Bjørnskov

    @cand.polit. Tak for at specificere områdebetegnelsen! Det er selvfølgelig området “social beskyttelse” jeg har brugt, dvs. det område der i 2000 kostede 74,7 mia. Du har helt ret i, at rene overførsler ikke er med i området – de er ude af det nationalregnskabsmæssige G – men en del in-kind omfordeling er faktisk regnet med. Ydermere er alle de omkringliggende omkostninger ved omfordeling omfattet af området. det gør det bare endnu mere bemærkelsesværdigt, da du helt korrekt peger på, at antallet af danskere på direkte overførsler faldt indtil 2007.

    Svar
  10. candpolit

    @Christian. Godt, at vi nu er enige om, at betegnelsen “Overførsler” i diagrammet og de tilhørende konklusioner om væksten i overførselsindkomsterne er forkerte. Jeg er samtidig helt enig i, at såvel offentligt forbrug som overførselsindkomster medfører en omfordeling. Men jeg har egentlig ikke sagt noget om, hvad der er sket med antallet af danskere på overførsler i perioden. Derimod kan jeg konstatere, at udgifterne til overførsler er faldet i forhold til BNP i perioden 2000-08, modsat hvad der står i indlægget.

    Diagrammet viser udelukkende offentlige forbrugsudgifter. Disse udgør ca. halvdelen af de samlede offentlige udgifter. Selvom forbrugsudgifterne generelt er steget hurtigere end BNP i perioden, kan man derfor ikke bruge diagrammet til at konkludere, at “De offentlige udgifter er konsekvent, hele vejen gennem de ti år, løbet fra BNP”. For at kunne sige noget om, hvad der sker med de samlede offentlige udgifter, er det nødvendigt at betragte tal for de samlede offentlige udgifter, ikke kun en udvalgt del af dem. Ud over offentligt forbrug og indkomstoverførsler indgår også subsidier, offentlige investeringer mm i de samlede udgifter. I statistikbankens tabel OFF3 kan man se, hvordan det er gået med de samlede offentlige udgifter i perioden. Fra 2000 til 2008 voksede de med 29 %, altså mindre end BNP. Først i løbet af 2009-10, hvor nominelt BNP overhovedet ikke vokser, får man, at væksten i de samlede udgifter overgår BNP-væksten. Hele historien i indlægget virker derfor uholdbar. Hvis du fra starten havde gjort opmærksom på, at din pointe kun handler om det offentlige forbrug og ikke om de offentlige udgifter generelt, havde den holdt bedre vand.

    Svar
  11. Christian Bjørnskov

    @cand.polit: Figuren viser de store syndere, så at sige. De samlede offentlige udgifter er løbet fra BNP med en årlig ekstra gennemsnitsvækst på 1,3% over hele perioden.

    Svar
  12. candpolit

    @Christian. Ja, set over hele perioden 2000-10 har væksten i de samlede offentlige udgifter været højere end i BNP. Det, jeg anholder, er imidlertid – som allerede skrevet – din sætning “De offentlige udgifter er konsekvent, hele vejen gennem de ti år, løbet fra BNP”, som ikke er rigtig. Ser man i stedet over perioden 2000-08, stiger de offentlige udgifter mindre end BNP. Udviklingen vender så, når man tager det meget ekstraordinære år 2009 med, hvor BNP falder kraftigt. Fra 2009 til 2010 er BNP-væksten igen (lidt) større end væksten i de offentlige udgifter, men ikke nok til at vende det samlede billede for hele perioden igen.

    Min pointe er blot, at du bør udtrykke dig korrekt og præcist, når du fremlægger statistik på denne måde. Der optræder i forvejen masser af vrøvl og unøjagtigheder, når medier og politikere diskuterer økonomisk politik. Vi økonomer bør ikke ligefrem bidrage til forvirringen og usandhederne, også fordi de færreste ikke-fagfolk er i stand til at gennemskue en figur og nogle udsagn som dem, du bringer til torvs her. Det giver en ekstra forpligtelse til at tjekke sine tal og definitioner, inden man bringer sine konklusioner til torvs.

    Svar
  13. Sb

    flot arbejde candpolit! gad vide, hvordan bjørnskov havde bedømt sit eget indlæg hvis det var kommet fra en studerende på universitetet?

    Svar
  14. Christian Bjørnskov

    @cand.polit: Din påstand er faktuelt forkert. Ser man på det totale offentlige forbrug er det steget hurtigere end BNP i alle VK-regeringens år med undtagelse af to år: 2006 og 2007. De to år voksede det danske BNP usædvanligt hurtigt. Mellem 2001 og 2005 – de mere almindelige år – steg G/Y med 1,4%. Hvis man fortsætter den trend til 2010, dvs. forbi de to specielt gode år og de to kriseår, ville G/Y være endt omkring 28,5% i stedet for de 30%, det reelt endte med. Ydermere var der kun én større post i den særlige periode, der rent faktisk faldt. Det var udgifter til økonomiske anliggender, mens de andre større udgiftsposter fortsatte deres stigningstakt.

    Svar
  15. candpolit

    Kære Christian,

    jeg prøver igen: Vi er overhovedet ikke uenige om, at det offentlige forbrug er vokset kraftigt i forhold til BNP, også inden 2009. Det, som jeg udtaler mig om i min seneste kommentar ovenfor, er imidlertid ikke det offentlige forbrug som sådan, men de samlede offentlige udgifter – som altså omfatter mange andre ting end blot forbrugsudgifter, som allerede tidligere påpeget, og disse andre poster har ikke haft den samme udvikling som forbrugsudgifterne. Og når jeg opholder mig ved, hvordan de samlede offentlige udgifter har udviklet sig, er det fordi, det er det begreb, som du selv anvender i dit oprindelige indlæg (jeg behøver nok ikke at citere den pågældende sætning for tredje gang). Jeg går ud fra, at du ved nærmere eftertanke er enig i, at offentligt forbrug og offentlige udgifter ikke er synonymer, og at man ikke kan konkludere noget om udviklingen i det ene ved blot at vise tal for udviklingen i det andet. Derfor laver du en grundlæggende logisk fejlslutning, når du alligevel prøver at gøre netop dette. Fordi man har nogle tal, der siger, at antallet af storke i Danmark er faldet, kan man jo ikke derfra uden videre konkludere, at der er blevet færre fugle i det hele taget herhjemme, vel?

    Det er netop den slags sammenblanding af forskellige begreber uden nogen nærmere forståelse af forskellene mellem dem, som præger mange økonomiske diskussioner blandt ikke-fagfolk. Derfor bliver de ofte forvrøvlede, fordi selve præmisserne er misforståede. Men jeg synes, det er uheldigt, når uddannede økonomer – og endda en, der har titel af lektor i nationaløkonomi – tilsyneladende fremturer i samme misforståelser.

    Svar
  16. Søren Nørbak

    I en diskussion om regeringen er socialdemokratisk eller borgerlige er det vel ligegyldigt om vi taler om offentligt forbrug eller offentlige udgifter?
    Statistikken viser at VK regeringen har brugt flere af skatteborgernes penge(relativt og absolut) end tidligere socialdemokratiske regeringer.

    Om det så er “udgifterne til at producere offentlige ydelser” eller de samlede udgifter for den danske stat er vel lige meget?

    Svar
  17. Thomas Gress

    Nu er jeg kun stud.polit, og jeg cand.polit flueknepper så det batter. Han misser pointen helt.

    Han insisterer på at snakke om ligegyldige detaljer som definitionen af offentlig forbrug, som er politiseret begreber der dækker over landets sande tilstand.

    Offentligt “forbrug” er aldrig meere end de ca. 30 pct., sammenligneligt med USA og andre OECD lande.

    I dag udgør den samlede offentlige forbrug (overførsler + forbrug) dog omkring 56 pct. af BNP. Fordi man ikke tæller overførsler med, kan socialdemokraterne lyve over for befolkningen om den sande tilstand af deres trældom.

    Herudover en anden vigtig statistik, jeg lige har hentet fra statistikbanken:

    siden VK kom til magten har den samlede skattetryk stort set altid været omkring eller over 48 pct. Med andre ord: der har været ingen ÆGTE skattelettelser. Den offentlige fylder lige så meget af nationaløkonomien som den gjorde, for 10 år siden.

    Svar
  18. Christian Bjørnskov

    @cand.polit: Jeg beklager hvis jeg ikke har været tilstrækkeligt præcis for din smag, men målet med bloggen er at den kan læses af andre end fagøkonomer. Derfor overloader vi den ikke med definitoriske præcisioner. Pointen var, at det offentlige forbrug er vokset, og at en række poster er vokset uforholdsmæssigt hurtigt. En af dem er ‘social beskyttelse’, som inkluderer en række omkostninger forbundet med omfordeling, og bistands- og aktiveringssystemet. At du så læser det som om det handlede om overførslerne som sådan kan jeg da kun beklage. Men fakta er, at de offentlig udgifter er steget markant under VK-regeringen. Skatteindtægterne har, på trods af regeringens påstande, været ret stabilt over hele perioden med en lille top omkring de rigtigt gode år 2006-2007. Det afspejler, at det samlede skatte- og afgiftstryk har været stabilt. At de direkte overførsler så varierer med konjunkturerne er sådan set ligegyldigt, da regeringen ikke har ret meget indflydelse på dem. Og det er ikke blot konjunkturerne, men lige så meget de galoperende udgifter, der er skyld i de store budgetunderskud disse år. Der er ingen tegn på ansvarlighed de sidste ti år.

    Svar
  19. candpolit

    @Christian. Jeg er helt med på, at bloggen skal læses af ikke-fagfolk, og derfor kunne jeg ikke drømme om at foreslå, at den skal tynges af svære definitioner og tekniske udtryk. Min pointe er bare, at man skal bruge de rigtige udtryk i stedet for nogle forkerte. De rigtige udtryk er ikke spor mere besværlige og tekniske end de forkerte, men de er af indlysende grunde en fordel for læseren, hvis han gerne vil blive klogere i stedet for at blive vildledt. Derfor har jeg gjort opmærksom på de tre steder i din blog, hvor du skriver noget, der ikke passer. Jeg tvivler på, at vi kan være uenige om, at man ikke bør skrive noget, der ikke er sandt?

    I øvrigt synes jeg, at din rationalisering af pointen med indlægget er ganske humoristisk. Især sætningen “At du så læser det som om det handlede om overførslerne som sådan kan jeg da kun beklage”. Lad mig gentage de sætninger i dit oprindelige indlæg, som fik mig til at tro, at det handlede om overførsler:

    “”Social beskyttelse” – DS-eufemismen for offentlige overførsler – voksede 2,1 % hurtigere end BNP. Hvordan det kan være borgerlig kernepolitik, at man lader overførselsudgifterne vokse to procent hurtigere end BNP i en periode, hvor den officielle arbejdsløshed faldt til historisk lave niveauer, kræver det vist mere end en storsvedende Claus Hjort Frederiksen at forklare.”

    Pudsigt nok har ikke blot jeg, men også de første kommentatorer her på bloggen troet, at når du skriver overførsler, betyder det rent faktisk overførsler. Inklusive en Christian Bjørnskov i sin første kommentar den 1. august kl. 15.47.

    Din nye oplysning om, at bloggen lige fra starten af slet ikke handlede om overførselsindkomster, men kun om offentligt forbrug, synes jeg, løfter din sprogbrug op til helt orwell’ske dimensioner.

    Svar
  20. Christian Bjørnskov

    £cand.polit: Der er ikke tale om orwellsk sprogbrug, men nok upræcision fra min side. Bemærk dog, at jeg ikke har omtalt overførsler, men overførselsudgifter. Overførsler som sådan er, som du fuldstændigt korrekt har noteret, er ikke udgifter, da de blot er penge, der passerer igennem det offentlige. Udgifterne forbundet dermed er det, Okun kaldte ‘the leaky bucket’. Jeg skal igen beklage den manglende præcision, men at kalde det orwellsk sprogbrug er motivanalyse af værste skuffe.

    Svar
  21. candpolit

    @Christian: Godt ord igen. Jeg syntes blot, din forrige kommentar sammenholdt med startindlægget var en smule (ufrivilligt?) morsom, derfor svarede jeg i samme stil, det var i hvert fald også skrevet med et glimt i øjet.

    Med din sidste kommentar tror jeg, at vi stadig ikke er helt synkroniseret mht. korrekt terminologi, men lad os nu ikke tærske mere langhalm på det. Jeg er sikker på, at vi er enige om det væsentlige: At man selvfølgelig skal være omhyggelig med at fremlægge og beskrive statistik og alle mulige andre oplysninger korrekt, så man ikke spreder falske informationer.

    Svar

Leave a Reply to candpolitCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.