Barack Obamas enhedsforvaltning

Dagens vigtigste kommentar angående amerikansk politik kommer fra juristen Bruce Ackermans hånd og handler – vil det nok overraske nogen – slet ikke om primærvalgkampene. Derimod handler det om noget så tørt, som hvem der yder juridisk rådgivning til USA’s præsident.

Traditionelt set, har det amerikanske justitsministerium besvaret føderalkongressens spørgsmål angående f.eks. grundlovsmæssigheden af en given bestemmelse i et lovforslag eller den udøvende magts handling i en konkret sag. Sådan er det ikke (så meget) mere:

…Increasingly, it is the White House, not the Justice Department, that is making the tough legal calls—without the disciplined staff work and traditions of independence that have permitted the Office of Legal Counsel to win legal credibility over the past 75 years…

…In challenging the Senate on recess appointments, President Obama has only relied on his White House Counsel, not the Justice Department, in reaching his constitutional conclusions…

…This shift in legal authority is a bitter legacy of the George W. Bush administration, where the White House exerted intense pressure on members of the Office of Legal Council to get the decisions it wanted and promulgated a stream of remarkably superficial presidential signing statements nullifying parts of congressional statutes on problematic constitutional grounds…

Selvom Ackerman, ikke overraskende, har taget fløjlshandskerne på, når det han omtaler Obama-regeringen og dennes embedsmænds handlinger, har han helt ret når han påpeger det forkastelige i, at den udøvende magt ikke så meget som anser det for nødvendigt, at begrunde sine afgørelser og efterfølgende stå til regnskab for dem:

The question is not what one or another pundit thinks. It is whether the president has an obligation to make his own constitutional case, or merely announce his judgment by fiat.

Præsident Obama har, når det kommer til retsstatsprincipperne, opført sig som en anden solkonge. – Og, i en sidebemærkning, har hans hustru også spenderet løs og tilladt sig selv en, som var hendes mand en sådanne.

Det er hverken klædeligt, tillidsskabende eller i tråd med den praksis, der er oparbejdet omkring checks-and-balances-systemet.

* * *

Skulle nogen i øvrigt undre sig over, hvad dagens næst-vigtigste kommentar om amerikansk politik var, så behøver man ikke kigge længere væk end i Berlingske tidende, hvor denne blogs tidligere redaktør skriver fyldigt og klart om mit eget yndlings in-your-face-emne, når jeg møder en lidt for pro-Obama person: Hykleriet omkring Gitmo og “det hemmelige fangeprogram”.

9 thoughts on “Barack Obamas enhedsforvaltning

  1. Chris Hansen

    “Præsident Obama har, når det kommer til retsstatsprincipperne, opført sig som en anden solkonge. – Og, i en sidebemærkning, har hans hustru også spenderet løs og tilladt sig selv en, som var hendes mand en sådanne.”

    Det var dog en useriøs kommentar!

    Uddyb venligst, hvordan han er en solkonge i forhold retsstatsprincipperne. Og Guantanamo er ikke et validt eksempel for dem af os med indsigt i amerikansk politik og jura. Situationen er en lille bitte mere kompleks end “han kunne bare have lukket den”. Det er et dilemma som Bush skabte og som Obama forgæves, men reelt, har forsøgt at rykke op.

    Og linket til artikel om Michelle Obama siger mere om dig og dine kilder. Hun har brugt 10 millioner dollars på ferier på et år? Virkelig? 10 millioner US dollars? Get real!

    Svar
  2. Nikolaj Hawaleschka Stenberg Forfatter

    @Chris: Skal vi ikke starte med at sige, at du lige uddyber “…som Obama forgæves, men reelt, har forsøgt at rykke op”?

    Svar
  3. trane

    Chris:

    Du har ret vedr. det useriøse omkring Michelle Obama. Men ellers mener jeg nu Nikolaj står på rimelig fast grund. Centralisering af magt til præsidentembedet var en proces der var igang under Bush II, men som er fortsat under Obama.

    Kavære Obama ikke ‘bare selv kunne have lukket Guantanamo’; men har han gjort noget særligt i den retning?

    Se iøvrigt Jack Balkin om dette: http://balkin.blogspot.com/2011/06/george-w-obama-and-olc.html

    Nikolaj:
    God post. Men: Hvad mener du iøvrigt selv om Guantanamo (udover at det er din yndlings…osv.)?

    Skal det lukkes eller bevares?

    Jeg synes det er rigtig godt at du, og Peter Kurrild, sætter spot på hykleri, også når det handler om Obama. Men fra Peters synspunkt ift. Guantanamo, som jeg husker det fra en tidligere tråd om dette, må Obamas undladelse ift. løftet om lukning vel ses som en den gode statsmands fornuftige efterrationalisering. Jeg indætter lige et spørgsmålstegn her.

    Svar
  4. Chris Hansen

    Gerne, her er blot en lille artikel, der uddyber sagens forløb og redegør for nogen af Obamas tiltag. Nogen er lykkes delvist, andre er ikke, men forsøgt det har han, som også anerkendes her: http://www.nytimes.com/2011/03/08/world/americas/08guantanamo.html

    Problemet er jo netop det, ser du, at en amerikansk præsident ikke er solkonge, men faktisk ofte er bundet af især Kongressen. Så hvis de ikke vil spille med, kan ting være meget svære at ordne.

    Svar
  5. Nikolaj Hawaleschka Stenberg Forfatter

    @Chris:

    At præsident Obama har fået skabt sig selv et ”imperial presidency” er for mig at se indiskutabelt. Den konkrete beslutning om at benytte husadvokaten fremfor Justitsministeriets lovkontor er ikke enestående, men vidner tværtimod om et præsidentembede, der ynder at praktisere politisk cherry picking. Man kan også pege på præsidentens hyppige brug af signing statements, hvis grundlovsmæssige værdi mildest talt er omdiskuteret; anti-terror-bestemmelserne i NDAA og netop Gitmo-spørgsmålet, som fortsat er et særdeles gyldigt eksempel.

    Man kunne så fremhæve, at meget af dét kritisable Obama-administrationen foretager sig, har sit udspring eller sin inspiration i handlinger foretaget af Bush II-administrationen. Sandheden er jo bare den, at hvor Bush II famlede i en række af disse spørgsmål, er hans efterfølger langt mere konsekvent. – For slet ikke at sige, den type glidebaneargumenter ikke i sig selv retfærdiggøre så meget.

    Min pointe er, at vi i disse år oplever, at præsidentembedets genstand er under forandring og at denne forandring har sin rod ikke i retsædvane med i administrativ praksis. Hvis folk ”med indsigt i amerikansk politik og jura” ikke kan se det, ser de ikke godt nok efter.

    Den engelske dom R v Sussex Justices ex parte McCarthy, der omhandler retsmisbrug, er især kendt for Lord Hewart’s citat om, at ”not only must justice be done; it must also be seen to be done”. Vi kan umuligt vide, hvad der sker bag lukkede døre i Det hvide Hus, men derfra hvor jeg sidder, ser det ikke altid ud som om, at de handlinger der udføres, udføres for at værne om det værdisæt, den amerikanske forbundsstat er baseret på.

    Svar
  6. Chris Hansen

    For det første: Singning statements er ikke per se problematiske. Så medmindre “i disse år” dækker adskellige årtier tilbage, er jeg uenig.

    Og hvis den ST du tænker på, er denne: http://www.whitehouse.gov/the-press-office/2011/12/31/statement-president-hr-1540

    Så synes jeg du skal sammenligne den med især afsnit 8 i denne:http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2005/12/print/20051230-8.html

    Bemærk i øvrigt, at sidstnævnte fortolkning, hvor bl.a. habeus corpus afskæres og domstolenes jurisdiktion begrænses, efterfølgende er blevet underkendt af SCOTUS i bl.a. Boumediene v. Bush, 553 U.S. 723 (2008), men reelt også i sager forud for hans signing statement, hvilket blot ilustrerer hans manglende respekt for retsstaten og dens principper. Og her har jeg slet ikk rørt tortursdiskussionen, som Obama heldigvis lukkede med sin første embedshandling. Men hvorfor dog anerkende det? Nej, det er sjovere at lave vilde Solkonge beskyldninger…

    Hvilken af de to mener du respekterer retsstatsprincipperne bedst: Den hvor Obama udelukker endeløse tilbageholdelser eller den, hvor Bush afskærer en af de mest fundamentale retsstatsprincipper?

    Hvis du kan vise en signing statement, hvor samme grad af retsstatsunderminering – eller bare det der ligner – finder sted, så tager jeg gerne diskussionen, men indtil da ser grundlaget for dine beskyldninger lidt tyndt ud.

    P.S. Sussex sagen handlede om inhabilitet. Det er kun Eva Smith-typer og de mere studendikose, der påberåber sig den i alle mulige og umulige sammenhænge som værende udtryk for et evigt relevant princip på alle retsområder. Når man f.eks. taler krigsførelse og visse elementer af kriminalitets og terrorbekæmpelse er den næppe relevant.

    Svar
  7. Nikolaj Hawaleschka Stenberg Forfatter

    “Så medmindre “i disse år” dækker adskellige årtier tilbage, er jeg uenig.” I så fald, er det ikke blot mig, du er uenig med. Men jeg vil komme nærmere ind på udtalelserne i et indlæg om underskriftssceancerne, jeg er i færd med at udarbejde.

    R v Sussex Justices-udtalelsen handler om, at formaliteterne ikke blot skal være overholdt, men også se ud som om at de bliver overholdt. Jeg bestrider ikke forfatningsmæssigheden af de handlinger Obama-administrationen udfører, men jeg påpeger, at der over tid er sket et skred i den måde, hvorpå visse handlinger udføres på og at dette skred indikerer, at magtudøvelsen har ændret karakter – og dér er selvfølgelig ikke noget nyt, der er sket under Obama; men ændringerne er i en højere grad blevet formliseret (se f.eks. NDAA). I det omfang der er uenighed om Sussex-udtalelsens genstand, kan dette tilskrives forskelle i retsopfattelse. Din udtalelse om, at det kun er Eva Smith-typer og mere studentikose, der påberåber sig den er med andre ord unuanceret.

    Og hvilke særlige egenskaber ved “krigsførelse og visse elementer af kriminalitets og terrorbekæmpels” kan efter din opfattelse føre til, at forvaltningens handlinger (indenfor USAs territorium) ikke behøver at se formalitetskonforme ud?

    Svar
  8. Peter Kurrild-Klitgaard

    @Trane: “Men fra Peters synspunkt ift. Guantanamo, som jeg husker det fra en tidligere tråd om dette, må Obamas undladelse ift. løftet om lukning vel ses som en den gode statsmands fornuftige efterrationalisering.”

    Det er sandt (hvis det er det, Du mener), at jeg godt forstår, at Obama ikke kan realisere, hvad han lovede så let under valgkampen (hvor han ignorerede indvendingerne om, at det ville kunne være problematisk). Men jeg tror ikke, at jeg just ville vælge betegnelsen “den gode statsmands fornuftige efterrationalisering” … Sagen er jo, at han på nogle punkter er gået langt videre end Bush.

    For the record: Jeg er slet ikke sikker på, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg i 2001/02 havde været Bush, eller Obama i 2009, og havde stået overfor de valg, de måtte træffe–begge dele var tricky. Men jeg håber inderligt, at jeg i begge tilfælde ville have fundet på noget bedre, end de gjorde.

    Svar
  9. Chris Hansen

    “Men jeg vil komme nærmere ind på udtalelserne i et indlæg om underskriftssceancerne, jeg er i færd med at udarbejde.”.

    Jeg håber niveauet bliver højere end i det foreliggende indlæg.

    Og lige for at slutte cirklen i forhold til din ukorrekte påstand om, at signing statements som instrument “grundlovsmæssige værdi mildest talt er omdiskuteret”, kan jeg henvise til dette notat fra netop OLC, som du jo – meget berettiget – holder i så stor agtelse: http://www.justice.gov/olc/signing.htm

    🙂

    Signing statements er – som sagt – ikke i sig selv problematiske. Det er de kun, hvis de anvendes til at underminere andre statsmagter eller retsprincipper. Hvis du kan pege på konkrete eksempler, hvor Obama har gjort det på noget der bare minder om et niveau lig Bush’s, så kan vi snakke. Indtil nu taler du bare udenom og påviser intet faktuelt, der underbygge dine “solkonge” beskyldninger. NDAA er betop blevet modereret af en signing statement og er i øvrigt ikke noget Obama har skabt jobiat, han kune have vetoet, men da der var andre elementer som var altafgørende at få vedtaget traf han et politisk valg og forsøgte at begrænse skadevikningerne lidt en anden situation end det som du insinuerer, om at det kun er hans beslutning. Og når nu du vedholder med at påberåbe dig gitmo,, kunne du måake forklare helt præcist og konkret, hvad Obama i dine øjne skulle have gjort? Min påstand er som sagt, at det ikke bare er en sag, der lige løses og det har han måtte sande.men det er ikke ham der har skabt den. Den skyld bærer Bush til evig tid. Det er for nemt bare at kalde noget for “indiskutabelt”. Hvis man altså vil tages seriøst.

    Og vedr.: “Og hvilke særlige egenskaber ved “krigsførelse og visse elementer af kriminalitets og terrorbekæmpels” kan efter din opfattelse føre til, at forvaltningens handlinger (indenfor USAs territorium) ikke behøver at se formalitetskonforme ud?”

    Det er bare den naturlige og juridiske pointe, at en krigshandling, hvor man legetimt kan dræbe folk – og hvis berettiget egne borgere – ikke skal leve om til de samme formalitetskrav som f.eks. en straffesag. Vil du påstå det modsatte?

    Svar

Leave a Reply to Chris HansenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.