Er forfatninger økonomisk vigtige?

Spørgsmålet i dagens post er sådan set direkte selv-promoverende: Det er emnet for mit bidrag til dette års Public Choice World Congress. For anden gang holder de fire public choice-selskaber – de nordamerikanske, europæiske, japanske og australasiatiske – en fælles konference, der denne gang er i Miami, Florida. Stort set alle papirerne er allerede tilgængelige her; det kan stærkt anbefales at bladre gennem de mange forskellige emner eller blot tage et kig på deltagerlisten. Jeg glæder mig allerede til en konference med gamle koryfæer som James Buchanan, Geoffrey Brennan og Richard Wagner, og de nye topnavne Axel Dreher, Peter Leeson og James Vreeland; men mere om dem senere.

Tilbage til spørgsmålet og papiret (tilgængeligt her), der i øvrigt er en del af Ratio Instituttets projekt om ”Property rights, the conditions for enterprise and economic growth”. Ethvert forsøg på at svare har været problematisk, idet mange forfatninger er gamle og retsvæsener har det med at udvikle deres egne normer, samtidig med at de er udsat for forsøg på politisk styring. ’Tricket’, om man vil, i papiret er at fokusere på de 30 lande, der efter 1989 blev af med sovjetisk kommunisme. 28 af landene indførte helt nye forfatninger efter 1990, mens Litauen og Ungarn reformerede eksisterende forfatninger så meget, at de effektivt er nye. Vi ved også præcist, hvornår de nye forfatninger trådte i kraft og hvordan den forfatningsmæssige beskyttelse af den private ejendomsret ser ud.

Når man således analyserer vækst i enten nationalindkomst eller arbejdsproduktivitet mellem 1990 og 2009 i de 30 lande, er konklusionen noget overraskende: Der er ingen langsigtskonsekvenser af forfatningsmæssig beskyttelse af ejendomsret. Hvad der er at finde, er et dyk i den økonomiske vækst, der er større jo stærkere den formelle beskyttelse er. Med andre ord koster det på den korte bane at indføre formel beskyttelse, mens det giver et stort nul på den lange bane.

Hvis nogen skulle undre sig, kan det for eksempel understreges, at forfatningen i Tjekkiet, der er et af de mest succesrige postkommunistiske samfund, slet ikke nævner privat ejendom med et eneste ord. På den anden side har Albaniens, Moldovas og Rumæniens nye forfatninger umiddelbart stærk beskyttelse af ejendomsretten. Det, der betyder noget for samfunds økonomiske udvikling og legitimitet, er de facto beskyttelsen, ikke de jure regler som politikere og domstole alligevel jævnligt ignorerer.

3 thoughts on “Er forfatninger økonomisk vigtige?

  1. Christian Bjørnskov

    Mit bedste gæt er at det er en standard transitionsomkostning: Ændringerne skaber usikkerhed om hvilket regime man er i, som holder investeringer og udvikling tilbage indtil det nye system har skabt et omdømme – positivt eller negativt.

    Svar

Leave a Reply to yurtdisi egitimCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.