Hvad tjener professorer?

Svaret på spørgsmålet synes ret enkelt. En dansk professorlønning er i det store og hele overenskomstreguleret, så en professor aflønnes i lønramme 37 eller 38. Det betyder at i 2012 er årslønnen enten 527.889 eller 600.643 kroner. For mange danskere lyder det af mange penge, men når man påtænker, at jeg ikke kender nogen professorer på mit område, der arbejder under 60 timer om ugen, er det pludselig knap så attraktivt, men måske okay. I en international sammenligning er det dog langt fra okay, hvis man har nogen form for ambitioner med det danske universitetssystem.

Spørgsmålet bliver først rigtigt interessant, når man sammenligner med professorlønninger andre steder. Både de vise hoveder i Folketinget og landets universiteter mener, at vi skal være i den internationale top. Det betyder blandt andet at danske universiteter skal kunne tiltrække nogle af de bedste forskere. Her er lønnen en indlysende faktor, uanset hvad politikere finder på af spin. Og den danske professorløn er ikke ligefrem konkurrencedygtig, i særlig grad når man regner skatten med.

Marginal Revolution linkede forleden til en undersøgelse af, hvad den gennemsnitlige professor tjener ved en lang række amerikanske universiteter. Hvis man ser helt bort fra skatten, kan man på denne måde sammenligne direkte, hvilket lag danske universiteter ville være konkurrencedygtige i – givet den sædvanlige politiske påstand, at vi rent faktisk får noget for skattekronerne (hvilket jeg naturligvis ikke mener).

Data fra the Cronichle of Higher Education viser først og fremmest, at de universiteter, der betaler mest, også er det bedste. Toppen er Harvard, Columbia og Chicago med lønninger på mellem 198.400 og 197.800 dollars – dvs. 1,12 millioner kroner. En professorstilling et af de steder er bestemt ikke en dans på roser, men man bliver betalt for det!

Og hvad er så det leje, danske universiteter ligger i? En dansk professorløn er cirka 106.000 dollars, er niveau man ganske enkelt kan bladre sig frem til i undersøgelsen. Vi er her omkring University of Texas at Arlington, University of Michigan at Dearborn og University of Wyoming. Derudover skal man lægge, at på mange amerikanske universiteter bliver man betalt for 9-10 måneders arbejde årligt. Mange professorer tager derfor muligheden for at lave konsulentarbejde, holde foredrag eller på andre måder tjene ekstra penge.

Hvis man er single, betaler man cirka 22 % i skat til den føderale regering. I Massachusetts, for eksempel, ligger der en marginalskat på cirka 6 % oveni. Hvis man udover det regner en sundhedsforsikring ind, der koster 12 % (et temmelig højt gæt), ender man på rundt regnet på en samlet skatteprocent på 40 %. Når lønnen derefter skal bruges, er den højeste amerikanske moms omkring 8 %, og det generelle prisniveau ligger 10-15 % under det danske. Dén købekraftsforskel bør også tages med i regnestykket.

Med en løn der, endda med nogle meget venlige antagelser om det danske system, rækker til konkurrence med universiteter, der vel ligger i den amerikanske tredjedivision, bliver det svært at opfylde den politiske ambition om universitetsforskning og –uddannelse i verdensklasse. Men hvordan får man formidlet det budskab til danske politikere?

13 thoughts on “Hvad tjener professorer?

  1. Erik Kofoed

    Økonomisk Institut på KU har pt. nogle stillinger slået op, hvor lønnen fremgår direkte. Fra opslaget om “Full Professorship”:

    The annual salary is currently DKK 521,102 (EUR 70.094 app.) plus an annual supplement of DKK 51,377 (EUR 6,910 app.). In addition to the salary paid directly to you, the University will also pay a monthly contribution to your pension fund corresponding to 17.1% of your salary.

    Inkl. pension taler vi altså om en løn på ca. 660.000. Du (Bjørnskov) har godt nok tidligere skrevet herind om, hvor lave de akademiske lønninger er i Danmark, men jeg blev alligevel overrasket over, hvor lav den egentlig er. Jeg fatter ærlig talt ikke, at så dygtige mennesker lader sig takke med en løn, som mange kandidater sagtens kan oppebære efter nogle få år på arbejdsmarkedet. Læg dertil en masse fryns.

    Rygtet her på Penn siger, at Pittsburgh hyrede en accounting (assistant) professor til $220.000 om året. Fresh out of school! Det er også i den mere ekstreme ende, men viser meget tydeligt, hvor store forskellene er mellem danske og amerikanske lønninger indenfor universitetsverdenen.

    Bh, Erik

    Svar
  2. Lasse Aaskoven

    Måske bør man kigge på danske professorlønninger, men som bruger af det danske universitetssystem synes jeg måske også man skulle kigge på krav til det videnskabelige personale.

    En amerikansk professor ved nogle af de nævnte universiteter underviser 2-3 klasser om året (dog ved hjælp af TAs), herunder også undergraduate, superviserer et halvt dusin PhD-studerende, er reviewer for omkring 10 anerkendte tidsskrifter og har inden for det samfundsvidenskabelige mindst en udgivelse og et working paper i gennemsnit om året, læg dertil rejsedage, konsulentbistand og eksterne forelæsninger og fagligt administrative poster. Jeg kender så godt som ingen dansk akademiker, der når op på det aktivitetsniveau (særligt mht. undervisning).

    Så enig i at der er plads til forbedringer af lønnen, men så sandelig også af kravene til vores videnskabeligt personale.

    Det store problem (som du også har fat i) er måske at danske VIP’ere ansættes på AC-overenskomst med tilsvarende ansættelsessikkerheder igennem hele deres karriere og tilsvarende lønstigning uden skelen til eksempelvis videnskabelig produktion og undervisningsaktivitet udover det obligatoriske (som der er mange måder at omgå). Overenskomstssystemet fører også til den i mine øjne absurde situation at PhD-studerende ansættes til AC-fuldmægtige lønninger.

    Burde man indføre hårdere tenure committees som man kender det fra USA? Hårdere linjer for adjunkter og lektorer, mod så til gengæld højere løn ved et fuldt professsorat?

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    Der er ret store forskelle på, hvor meget der publiceres osv. på forskellige institutter, mens vi nok alle ligger lavere end amerikanerne på, hvor mange PhD’er der vejledes. Men det skyldes primært, at der ikke er så mange danskere, der tager en PhD.
    Men jeg er enig med Lasse i, at hårdere tenure-vurdering ofte ville være en god ide. Det ville i mine øjne også være en glimrende ide, hvis man i højere grad kunne differentiere lønnen, end det er tilfældet i dag, så dem der virkelig gør en forskel også kunne se det på andet end deres arbejdstid.

    Svar
  4. Lasse Aaskoven

    Igen den mest tydelige forskel jeg synes at have oplevet mellem Danmark og USA er VIP’ernes undervisningsaktiviteter. De er ganske simpelt meget højere i USA end i Danmark. Når man tænker på, at produktionen af uddannet arbejdskraft, med kendskab til den seneste forskning iden for relevante områder, vel nok er universiternes vigtigste samfundsmæssige opgave og den væsentligste årsag til at både studerende (i USA) staten (både i USA og Danmark) og private virksomheder (USA) putter enorme summer ind i universitetsverdenen, synes noget at være skævt.

    Derfor ville jeg ønske at den danske universitsverden ville gribe i egen barm og begynde at overveje om det er hensigtsmæssigt at mere og mere undervisning på danske universiteteter varetages af eksternt personale uden forskeruddannelse og aktiviteter.

    Men det er måske emnet for et andet blogindlæg.

    Svar
  5. Anonym

    Men så kan de da altid udføre konsulentopgaver for Russiske diplomater, herunder videnskabelige artikler om blandt andet kollegaer. Det skæpper godt i kassen.

    Svar
  6. Anonym

    http://jp.dk/indland/krimi/article2749326.ece

    Statskundskabsprofessor fra Københavns Universitet sigtet for spionage.

    Jeg er sikker på at professorer arbejder mange timer om ugen med både forskning, undervisning og rådgivning i forskellige kommisioner, til ministerier osv.

    Og det er fint.

    Så meget desto mere imponerende at en professor derudover også har tid til at skrive og sælge analyser til russiske “diplomater”.

    Svar
  7. Rasmus Ole Hansen

    Nu er mere uddannelse og uddannelse i verdensklasse jo bare noget politikere siger til løsningen på alle problemer i verden. Så det skal du nok ikke tage for pålydende, at der er nogen der har det som politisk mål.

    De politiske mål handler jo om andelen af eksamensbeviser fordi man traditionelt har vurderet et land på uddannelsesniveauet.

    I takt med at man kan få en kandidat i hvad som helst ( og ingenting) kan det være at fokus bliver flyttet til kvalitet. Først da kan det være det bliver relevant at se på lønstrukturen for at tiltrække de bedste undervisere og forskere.

    Svar
  8. Johanes

    Det er mærkeligt at skulle bringe dette argument op overfor en økonomiprofessor, men:

    Lønnen skal vel være så høj, at man kan holde på de fleste danske professorer, og tiltrække et par enkelte gode udefra. Det har man opnået med den nuværende løn, fordi der trods alt er andet i spil end bare lønnen – f.eks. et lavere arbejdspres og større jobsikkerhed.

    Eller alt muligt andet: http://jp.dk/indland/article2670524.ece

    Svar
  9. Christian Vangsø Bentsen

    @ Bjørnskov

    Trækker man sarkasmen fra har “Anonym” ikke en ikke helt uvæsentlig pointe.
    Uanset hvilket dansk universitet der er i spil så henter et ukendt antal professorere og lektorer nogle ganske fornuftige B-indtægter.
    Udgangspunktet er naturligvis at en professor skaber merværdi i kraft af ansættelsen som professor hvorfor merværdien retteligt tilhører universitet. Men vi ved jo godt at små-opgaver i størrelsesordenen 5.000 – 50.000 kr. typisk forbigår universitetes kasse. Typisk henter den pågældende medarbejder “tilladelse” til at udføre opgaven men der foreligger utvivlsomt, også i økonomiafdelingen, stiltiende accept af at “små-opgaver” ikke vedrører universitetet.

    Universiteterne har i en vis udstrækning dannet cirkel om sig selv. Der er dem der “nøjes” med deres universitetsansættelse. Dem der supplerer deres løn med 10-15.000 kr. pr. måned og dem der giver den rigtig meget gas. Sidstnævnte gruppe finder man primært på de tekniske universiteter samt indenfor lægevidenskaben.

    Pointen er blot at “løn-systemet”, uanset om man måtte dyrke det endsige bryde sig om det, er baseret på en udstrækt mulighed for at supplere grundlønnen.

    I den noget karikerede ende finder man “College Conspiracy” http://inflation.us/videos.html
    der alt andet lige som minimum giver anledning til eftertænksomhed…

    Svar
  10. Sam

    Bjørnskov

    Hvad forslår du så?

    men jeg forstår godt din pointe om at politikere hævder at de vil have “universitetsforskning og –uddannelse i verdensklasse” men ikke vil betale for det men jeg synes det er problematisk at du implicerer at staten skal bruge flere penge. Eller har jeg forstået dig forkert?

    Svar
  11. Christian Bjørnskov

    @CVB: Din påstand om at universiteternes lønsystem bygger på “en udstrækt mulighed for at supplere grundlønnen” skal du længere ud på landet med. Jeg kender ikke en eneste samfundsvidenskabelig forsker med noget, der ligner det du beskriver.
    @Sam: Jeg foreslår ikke nødvendigvis, at staten bruger mange flere penge på universiteterne. Enten skal man holde op med at råbe op om forskning i verdensklasse – og så kan man blive ved med at betale det samme – eller også må man nødvendigvis gøre lønsystemet mere fleksibelt, så man effektivt kan betale de dygtigste mere end dem, der ikke laver så meget. Som det er i dag, er lønningerne lave og ikke i nogen særlig grad knyttet til arbejdsindsats eller evner.

    Svar
  12. M.E. Herzog

    Et par ting: Først: Det er korrekt at Amerikanske professorer typisk har en lidt tungere undervisningsbyrde af egentlige kurser, typisk har de en 2-1 ordning (dvs. 2 kurser et semester, 1 kursus det næste) på gode steder, og en 2-2 ordning på mindre gode steder. Men det balanceres af at semestrene typisk er kortere (12-13 ugers undervisning per semester er ikke ualmindeligt), og at der er en meget, meget mindre byrde m.h.t. vejledning af Bachelorprojekter og kandidatspecialer (eftersom der tit slet ikke er sådan nogen individuelle projekter i studieprogrammerne i USA, og hvis der er, så er det kun for honors students, dvs. de bedste studerende). Der bruges på danske universiteter uendeligt meget tid på den slags vejledning, desværre.

    For det andet, så ved enhver dansk professor (eller de endnu mere underbetalte lektorer) med en stor bevilling fra Forskningsrådene, Grundforskningsfonden, ERC, osv., at man hurtigt kan få _rigeligt_ at rive i med at vejlede Ph.D. studerende og postdocs. Dem, der har sådanne bevillinger står ikke på nogen måder tilbage for deres Amerikanske kollegaer i den henseende.

    Derfor må der en løndifferentiering til i Danmark, ikke blot på professorniveau, men på alle niveauer. Dem, der har de store bevillinger og de store ansvar, og derfor også de længste arbejdsdage, må simpelthen have meget mere i løn end de får nu. Og små tillæg hist og her, som der gives i dag, er simpelthen ikke nok.

    Det er selvfølgelig med mindre at alt det her med at danske universiteter skal være i verdensklasse er varm luft fra politikernes side (hvilket det vist nok er).

    Svar

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.