Hvad vil europæerne gøre med krisen?

Eurobarometer, EU’s halvårlige spørgeundersøgelse, har i efteråret spurgt europæerne om den økonomiske krise. Den peger på, at europæerne generelt ikke er meget for nedskæringer, men helst vil have i både pose og sæk: Omkring halvdelen vil have nedskæringer og yderligere vækstinvesteringer på samme tid. Rapporten, der er tilgængelig her, er underlig i sig selv. Der er blevet spurgt, om ”Personally, would you say that to emerge from the crisis rapidly, EU Member States should…?” med svarkategorierne “First reduce their spending”, “First invest in measures to boost the economy”, “Both”, eller “Don’t know”. Der har derfor ingen mulighed været for at svare, for eksempel, “Intet”, eller andre handlinger.

For det andet er rapporten endnu en gang evidens for, hvor forelskede mange danskere er i staten. Kun ni procent – det suverænt laveste tal i EU – mener at man først skal skære ned. Nok er svaret helt konsistent med Paldam og Christoffersens argumenter om velfærdskoalitionen – når cirka 60 % af danskerne får deres primære indkomst fra staten er der ikke mange, der har direkte incitament til at stemme for nedskæringer af samme – men det er stadig påfaldende. Se selv figuren nedenfor, der dokumenterer forholdet mellem dem, der siger nedskæringer først overfor dem, der siger investeringer først (# for nedskæringer / # for investeringer).

6 thoughts on “Hvad vil europæerne gøre med krisen?

  1. Birger Høst

    Demokrati, i hendes nuværende form, er nok eneste foreningstype, hvor dem der nyder bestemmer over dem der yder.

    1849-grundloven gav ikke stemmeret til nyderne.

    Måske skal det gå galt, før den efterfølgende blødsødne, og meget velmenende, men eklatante misfortolkning af demokrati bliver revurderet.

    Svar
  2. Johannes Polemicus

    Nu er de økonomiske problemer jo heller ikke ens i Euro-zonen, så rationelle befolkninger vil jo også reagere forskelligt?

    Danmark har jo – imodsætning til mange andre lande – ikke store problemer med deficits, men snarere vækstproblemer. Når det er dét der er problemet, er det så nødvendigvis en god idé at skære ned for at reducere den offentlige gældsætning? Der nævnes jo ikke noget om, hvorvidt nedskæringerne skal bruges til at reducere skattetrykket?

    Svar
  3. Claus Jensen

    Det er vel ikke spor mærkeligt, hvis folk gerne vil have noget ud af staten, når den nu er der, og man ikke kan slippe uden om den. Hvis man er en af de helteagtigt ydende i stedet for nydende medarbejdere i en stor koncern, uanset hvor meget man hader den og ens job, stemmer man nok heller ikke uden videre for uspecificerede nedskæringer i koncernen.

    Det sjove er, at det er åbenbart er utænkeligt, selv for økonomer, at man kunne “booste” økonomien uden at reducere offfentlige udgifter, altså at man kan få i både pose og sæk.

    Svar
  4. Uffe

    Selvfølgelig kan man booste økonomien uden at nedskære, man kan optage voldsom gæld og bare kaste penge om sig i grams.

    Men det gør det stadig ikke til en god idé.

    Svar
  5. Mark Twain

    jeg synes det viser, at keynesskolen har stadig magten i Danmark. At tale om en højredrejning er for en sandheds forvridning. Økonomisk konsensus i DK er stadig ræverød. Ingen tør seriøst foreslå en seriøs omlægning af den offentlige udgiftsstørrelse og skattetrykket – eller et opgør med den familiefjendtlige økonomisk politik eller vanvittig bureakratisering af velfærdsstaten, ansvarsforsømmelse og New Public Management media eller erhvervslivets katastrofale ideer til uddannelsesreformer.

    Hermed forlsaget, der ville sende DK til tops:

    Afskaf arbejdsmarkedsbidraget og registreringsafgiften, afskaf de fleste specifikke afgifter på madvarer og energi eftersom de i sagens natur rammer de svageste hårdest, halvering af selskabsskatten og kapitalskatterne. Genindfør sambeskatning og give forældre mulighed for at få daginstitutionssatserne udbetalt kontant mod at passe børn hjemme. Jeg skønner det ville samlede set koste 150 mia.

    Finanseres ved at fjerne al erhverstilskud, rulle bureaukratiseringen af det offentlige tilbage, repatriering af de fleste flygtninge og udlændinge fra 3. verdens lande, som ikke kan forsørge sig selv, frasalg af offentlige virksomheder, afskaffelse af SU og børnepenge og færre udgifter til dagsinstitutioner fordi forældre i høj grad ville passe børn hjemme.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.