Friedman-indsigter 3: Demokrati og økonomisk frihed

I vores sommerserie om de indsigter, vi skylder Milton Friedman, er vi kommet til en af dem, der har afstedkommet mest faglig diskussion. Den kendes nogle gange som ”The Friedman-Hayek Hypothesis”, da en del af argumentet allerede lå i Friedrich Hayeks berømte The Road to Serfdom fra 1944.

Friedmans spørgsmål var i bund og grund ganske simpelt, som de dybe spørgsmål tit er: Hvad er vigtigst, politisk eller økonomisk frihed? Hans argumenter hvilede i høj grad på Hayeks forudgående tænkning. Som Robert Lawson og J.R. Clark kort beskrev Hayeks beskrivelse af problemet i 2010 (i Journal of Economic Behavior and Organisation): “economic planners must have a code of values to guide them as they weigh the various production and consumption tradeoffs necessary in a scarce world. If we live in a democratic world, this requires that the voters must also support the planner’s code of values. In order to achieve this agreement between the interests of the planner and the voters, voters must be subjected to political controls and propaganda.” Hvis ikke, holder vælgertilslutningen til planerne op, og så står politikerne med et valg mellem at fortsætte planerne, men ignorere den demokratiske process, eller acceptere demokratiske valg og opgive planøkonomien. Friedmans argument i Capitalism and Freedom fra 1962 var bl.a., at en væsentlig del af det, der forhindrer overgreb som underminerer demokratiet, er en fundamental beskyttelse af den private ejendomsret.

Den letteste måde at spørge sig selv om Friedman havde ret, er at indse hvad implikationerne ville være. Det er simpelt: Man ville se en række lande, der har begge dele – et rimeligt retsvæsen og demokrati i det sydøstlige hjørne af figuren – men også lande uden nogen af delene (nordvest), og lande med et fornuftigt retsvæsen, men uden demokrati (i det sydvestlige hjørne). Den sidste kvadrant i figuren over muligheder nedenfor (nordøst) burde dog være tom: Vi burde ikke observere lande, der har demokrati, men ikke beskyttelse af privat ejendom eller et bare nogenlunde retsvæsen.

Intet demokrati Demokrati
Ingen retssikkerhed

Burma, Chad, Hviderusland, Zimbabwe

???
Retssikkerhed Kuwait, Singapore Botswana, Chile, Danmark, Frankrig, Taiwan, USA

Det er nemt at finde eksempler på lande der enten mangler begge – i Europas baghave ligger Hviderusland for eksempel – og lande, der har begge dele. Det er også relativt let at identificere en række lande, med ganske fornuftige retsvæsener, men uden demokrati. Singapore bliver generelt vurderet som et land med et mere effektivt og politisk uafhængigt retsvæsen end dele af Sydeuropa, men demokratisk er det ikke. Hong Kong, i det mindste før det blev givet tilbage til Kina, er et andet eksempel, ligesom de mest progressive golfstater nærmer sig.

Den stærkeste indikation for at Friedman havde ret, findes i den manglende kvadrant. Med andre ord er en rimelig grad af økonomisk frihed og retssikkerhed en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at have et stabilt demokrati. Mens man kan finde eksempler på lande, der har passet i den ’umulige’ kvadrant, findes der ingen der har kunnet blive der. Israel havde i en lang årrække en høj grad af planøkonomi, men politikerne måtte i løbet af 80erne bukke under for pres fra en demokratisk offentlighed. Siden da er økonomien liberaliseret, demokratiet fortsat og landet har i dag en langt højere levestandard. Venezuela har på den anden side indført en massiv grad af planøkonomi i Hugo Chavez forsøg på en ”socialisme for det 21. århundrede”. Men i disse år bliver det mere og mere tydeligt hvordan venezuelanernes politiske frihed forsvinder bid for bid i takt med, at Chavez-regimet fjerner kritiske medier. Stort set alle offentlige ansattes valgadfærd bliver også overvåget, og hvis man ikke stemmer på Chavez, er odds at man bliver fyret.

Friedmans arbejde, der byggede ovenpå Hayeks tyve år tidligere, bliver således ved med at være relevant. Man ser nogle gange demokratiseringer, men uden en rimelig grad af markedsøkonomi, er de ikke stabile. Ingen lande har været mere end nogle få år i en situation med politisk frihed og økonomisk ufrihed. Skal man svare på, om det arabiske forår bliver ved, skal man tilbage til Friedmans oprindelige spørgsmål: Er der et markedsøkonomisk fundament at stille demokratiet på?

3 thoughts on “Friedman-indsigter 3: Demokrati og økonomisk frihed

  1. Claus Jensen

    @Bjørnskov:

    Vi har mere end et par størrelser her, så jeg vil spørge dig, om du ikke kan klargøre, hvad forholdet mellem planøkonomi og retssikkerhed er?

    Er planøkonomi i sig selv et overgreb mod retssikkerheden/den private ejendomsret? Chavez-eksemplet kunne tolkes sådan, da planøkonomi her fører til politisk ufrihed. Men i så fald, hvad forstås ved planøkonomi? Gyldendal har forskellige variationer. F. eks.:

    1. “planøkonomi, politisk-økonomisk system, hvori produktion, beskæftigelse og fordeling af produktionsresultatet i betydeligt omfang styres af centralt lagte planer”

    2. “Begrebet planøkonomi forbindes i særlig grad med Sovjetunionens politisk-økonomiske system”

    3. “Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev den tyske økonomi underlagt en fireårsplan uden indgreb i den private ejendomsret.”

    Hvis det forstås, at planøkonomi er noget en central elite bestemmer, så er det i sig selv antidemokratisk, også selvom folk evt. engang har stemt på eliten. Der er i princippet kun gradsforskel mellem dette og når Obama (og andre) bestemmer sig for at foretage en rask lille intervention i Libyen uden at konsultere andre end sine “centrale rådgivere”. Dvs. det fører ikke til politisk ufrihed, det er politisk ufrihed.

    Men hvis man skal tro eksempel 3, så kan dette lade sig gøre uden indgreb i den private ejendomsret, så derfor opstår spørgsmålet, hvordan defineres planøkonomi, og hvad er forholdet mellem planøkonomi og retssikkerhed?

    Svar
  2. JR

    Hvad med at lave en figur med f.eks. “Index of Economic Freedom” (eller et datasæt der går længere tilbage end 1995) ud af den ene akse og et index fra “Polity”-datasættet ud af den anden akse. Hvis man gemmer det i det rette format (Google Public Data kan man så visualisere det som nedenstående eksempel:

    Eksempel grafik

    Så kan man med egne øjne se hvilke trajektorier lande tager i dette rum. Altså om hypotesen er sand. Det vil formentlig virke bedre på offentligheden end en eller anden kedelig artikel om emnet…

    Svar

Leave a Reply to Claus JensenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.