Kommentarer til: Bonusser – for både direktører og ministre?

Af: Nikolaj Stenberg

Nikolaj Stenberg — Tue, 13 Nov 2012 15:13:51 +0000

Det lyder meget fornuftigt.

* * *

Men kan man i øvrigt sammenligne en ministers rolle med en CEO’s?
Begge er formelle ledere i et hierarki, har beslutningskompetence og tegner organisationen udadtil. CEO’ens hierarki er defineret af hensyn til drift, compliance, skat, historik osv., mens ministerens er det af (stats)tradition, ministeransvar, lovgivning og administrativ hensigtsmæssighed. For mig at se er organisationsformerne så forskellige, at en sammenligning i hvert fald må indbygge en række forbehold.

Af: bjoernskov

bjoernskov — Tue, 13 Nov 2012 08:37:24 +0000

Jeg er helt enig med Nikolaj og Johannes – det er vældigt svært at måle en ministers indflydelse på et resultat. Men spørgsmålet må være, om det er så meget lettere at måle en direktørs indflydelse? Han eller hun er oppe imod en bestyrelse, der også tager beslutninger og en markedssituation, som ministre ikke er. Og fungerer demokratiet på dette punkt? Mit bedste bud er slet ikke.

Af: Johannes Polemicus

Johannes Polemicus — Mon, 12 Nov 2012 15:14:10 +0000

Stenbergs indsigelser er passende. Derudover kan man jo stille spørgsmålstegn ved, hvordan vi overhovedet har tænkt os at måle ministres performance? Det er noget nemmere i økonomien, som jo har den fordel at være ét subsystem af samfundet.

Af: Nikolaj Stenberg

Nikolaj Stenberg — Mon, 12 Nov 2012 07:20:05 +0000

Mon det overhoved vil ændre politikken, tænker jeg. Hvis en ministerpension først falder til udbetaling, når en minister er oppe i årene tror jeg, at den sanktion en begrænsning i pensionsudbetalingen udgør, bliver så abstrakt for ”nutids-ministeren”, at den ikke påvirker hans handlinger (eller i hvert fald påvirker dem mindre, end hvis sanktionen vedrørte “nutids-penge”).

For nutids-ministeren må de mest disciplinerende incitamenter vel derfor være de politiske; dernæst de juridiske og så til slut de pensions-økonomiske. Derudover vil ministeren, i tiden mellem han er minister og tidspunktet for pensions-udbetalingen, jo også have mulighed for at optjene løn og opbygge pension enten som MF’ere, selvstændig, lønarbejder, konsulent eller bestyrelsesmedlem et sted. Det begrænser, som jeg ser det, virkelig effekten af pensions-incitamentet.

Men det altoverskyggende spørgsmål er dog, om man bør kunne gøre en enkelt minister ansvarlig for håndhævelsen (der konkret udføres af andre i hierarkiet under ham) af et sæt regler, som flertallet af folketingets har vedtaget.