Kommentarer til: Om ulighed, velstand og en stadig mere pinlig og utroværdig udviklingsminister

Af: Niels Westy Munch-Holbek

Niels Westy Munch-Holbek — Wed, 12 Dec 2012 11:45:35 +0000

Jeg må for en god ordens skyld understrege følgende:

1. Link til JBO er indsat efter dette indlæg er skrevet (skrevet i weekende og offentliggjort mandag), fordi JBO’s kronik i tirsdagens Berlignske Tidende – ligesom dette indlæg – tager udgangspunkt i samme kilder (artiklerne i Economist)og ligesom dette indlæg kommer frem til, at ministeren (mildest talt) ikke har belæg for det han skriver ved brug af disse kilder.

2. Indlægget kan ikke læses som et forsøg fra min side på at sandsynliggøre en særlig sammenhæng. Det er først og fremmest et forsøg på at dokumentere, at Christian Friis Bach er ude i manipulation og fordrejning.

Hvis jeg havde ønsket at skrive et indlæg om lighed/ulighed og økonomisk vækst, ville jeg nok være startet et andet sted. Nemlig med det faktum, at en given lighed/ulighed blot er et biprodukt af de eksisterende økonomiske og politiske rammer/institutioner. Her ville en væsentlig del utvivlsomt være en diskussion af hvad det egentlig er man måler og om kausalitet.

Det har ikke været formålet med indlægget. Men hvis nogen har lyst til at bruge julen til noget fornuftigt, vil jeg da bl.a. henvise til den afsindigt gode “Why nations fail” – der bl.a. også har en række fremragende analyser af hvorfor nogle lande historisk har haft meget stor ulighed (ikke mindst Latinamerika), og hvorfor andre har haft en langt mindre ulighed (Europa og de engelske bosætterkolonier). Bogen kan købes på Amazon.com som e-bog for sølle 14 USD.

Af: JR

JR — Tue, 11 Dec 2012 20:11:51 +0000

Lige et par kommentarer til, at den sociale mobilitet skulle have det skidt i USA.

USA blev et “meritokrati” før de fleste/alle andre lande. Det betyder, at der i mange generationer har været en tendens til at dygtige mennesker avancerede økonomisk. Og intelligens er som bekendt stærkt korreleret med succes i et samfund som det amerikanske (eller danske) og tillige stærkt biologisk arveligt. Så kan det jo ikke undre tænkende mennesker, at den sociale mobilitet falder noget efter nogle generationer hvor der er sket en opdeling af samfundet efter evner.

Intelligens er som bekendt normalfordelt og der er en stokastisk komponent som ikke er biologisk og socialt arveligt. Det betyder, at der selv hvis intelligens var den eneste bestemmende faktor for succes (hvilket det naturligvis ikke er) vil være en vis social mobilitet pga. dette.

Hvis ovenstående har noget på sig vil den sociale mobilitet altså ikke kun være en funktion af den nutidige samfundsindretning men have dybe tråde tilbage i tid.

Af: Sb

Sb — Tue, 11 Dec 2012 18:32:25 +0000

Jeg er på linje med Lasse Aaskoven også af den overbevisning at Niels strammer den her. Fint nok med en henvisning til Economist og en kronik af JBO, men det meste seriøse forskning kommer med ret forsigtige og betingede bud. Se eksempelvis denne ret autoritative oversigt:

http://economics.mit.edu/files/753

I øvrigt startede en tidligere udgave af Banerjee & Duflos arbejdspapir med

“Inequality and Growth: What Can the Data Say? Not much”.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Tue, 11 Dec 2012 06:45:29 +0000

Uden at ville spille noget ‘autoritetskort’ eller noget i den retning vil jeg godt gøre opmærksom på, at jeg er en af de få danskere, de har beskæftiget mig videnskabeligt med emnet. I min artikel i Journal of Development Economics i 2008, “The Growth Inequality Association: Government Ideology Matters”, finder jeg, at økonomisk ulighed faktisk er dårligt for vækst – men kun hvis man har en tilstrækkeligt venstreorienteret regering! Med en tilstrækkeligt højreorienteret regering vil den samme ulighed være gavnlig for væksten. Med andre ord ser det ud som om, at det er det politiske respons der er vigtigt, og ikke uligheden i sig selv på nogen måde.
Artiklen (gated) kan ses her: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0304387807000387

Af: Lasse Aaskoven

Lasse Aaskoven — Mon, 10 Dec 2012 21:12:41 +0000

Jo altså, der synes at være en vis evidens for at ulighed (i hvert fald i meget fattige lande) påvirker vækst negativt (eller i hvert fald kan/har gjort det), så at blankt afvise at lighed kan være et plus for økonomisk vækst er måske at stramme den. Men derudover er jeg sådan set ikke uenig i dine grundlæggende pointer, mange af Danmarks lighedsskabende politikker og strukturer er ikke til fordel for vækst.

Der er bare en tendens til at spørgsmålet om ting som ulighed og vækst meget hurtigt ender som en ren venstre-højre ting, hvor det hele enten er sort eller hvidt og debatten bliver ekstrem politiseret og polariseret. Det er spørgsmålet også som forskningsobjekt i mine øjne for vigtigt og for nuanceret til.

Det var sådan set bare det 🙂

Af: Niels Westy Munch-Holbek

Niels Westy Munch-Holbek — Mon, 10 Dec 2012 19:03:31 +0000

Lasse – kan du ikke forklare mig hvad du mener med at punditokraterne, hvilket i dette tilfælde må være mig, skal nuancere debatten? Hverken jeg eller de som jeg kender, som skriver på denne blog vil nogensinde argumentere for mere ulighed som et mål i sig selv, fordi vi tror at det har nogle sagliggørende effekter. Man kan højst “anklage” os for at argumentere for reformer, som i visse tilfælde vil lede til større ulighed, men som i andre vil medføre det modsatte.

Af: Lasse Aaskoven

Lasse Aaskoven — Mon, 10 Dec 2012 18:07:03 +0000

Hmm så vidt jeg har læst mig frem til er ulighed og vækst et meget følsomt spørgsmål, hvor man ikke uden videre kan sige det ene fremfor det andet uafhængig af interagerede variable og hvor problemet med omitted variable bias er enormt.

http://economics.mit.edu/files/753

http://ideas.repec.org/p/ris/adbrei/0011.html

og der er nok også historiske årsager til sammenhængen
http://williameasterly.files.wordpress.com/2010/08/52_easterly_inequalitydoescauseunderdevelopment_prp.pdf

Men nok ikke tvivl om at ulighed ikke (hvis det gør) påvirker vækst på samme måde i Danmark som i Zambia, hvorfor både Christian Friis Bach, men måske også Punditokraterne skal nuancere debatten en smule.