Effektivitet har stadig ikke noget at gøre med, om det er lovligt eller endda nyttigt i laengden. Som jeg naevnte, bruger man praecis det samme argument om tortur, som om at effektivitet på en eller anden måde kan vejes på den samme vaegtskål som menneskerettigheder og demokrati.

Problemet med droner er ikke, om piloten kan slippe afsted med folkeretskraenkelser, eller om brugen af dem optrapper en eksisterende, *rigtig* krig. Problemet er netop, at nu kan man føre krig og påberåbe sig retten til at forårsage collateral damage i lande man slet ikke er i krig med. Det er på denne måde droner kan eskalere og forskrue krigsførsel, krigen udbredes til lande, som det er “upraktisk” at angribe på anden vis (Bush’s “the whole world is a combat zone” realiseret), fordi det alligevel ikke opfattes som rigtig krig. At det er farligt for den almene bevidsthed må vel vaere åbenlyst for enhver, der kender til Orwell.

Men min kritik gik nu lige så meget eller mere på Erslevs artikel, som er direkte pinlig også på andre områder. Den viser, hvordan vi allerede er traenet til refleksivt at opgive alle friheder, ret og demokrati til Føreren. Erslev skriver indledningsvist:

“For det andet undergraver programmet folkeretten og den internationale retssikkerhed. Angrebene er en klokkeklar krænkelse af suverænitetsprincippet, og offentligheden har kun Obamas ord for, at de dræbte faktisk er skurke. De har ingen muligheder for at forsvare sig mod beskyldningerne.”

Jeg opfordrer enhver, der har interessen til at laese resten af Erslevs artikel med en lup og se om de kan finde et eneste konkret eksempel, hvor Erslev ikke ubetinget tager Obamas ord for, ikke bare at de draebte er skurke, men ogsaa, at vi er the good guys. Allerede i naeste paragraf får vi at vide at:

“For det tredje betyder hemmeligholdelsen af programmet, at medierne kan tilskrive det alverdens usandheder. I Pakistan fortæller medierne gang på gang om amerikanske droneangreb, der har forvoldt stor skade og kostede uskyldige livet. Nogle af historierne er rigtige, men de fleste er enten direkte forkerte eller overdrevne.”

Problemet med Obamas hemmeligholdelse af droneprogrammet er ikke, at det er antidemokratisk og propagandistisk, naeh, problemet er, at dem vi bomber kunne finde på at drive deres egen propaganda. Det er et rendyrket symptom på internaliseret ledertilbedelse, at selv når man saetter sig for at kritisere noget ved lederen, bliver det omgående vendt om og projiceret over på de andre. Erslev siger endda lige ud, at den egentlige fare ved folkeretskraenkelserne er ikke, at de er forkastelige og nedbrydende for vores civilisation , men at det gør det svaerere at pege fingre af “de andre”:

“Endelig risikerer Obama, at strategien kopieres af lande som Iran og Kina. Det kan blive det største problem på længere sigt, fordi USA vil have svært ved at kritisere andre lande uden selv at komme til at lyde dobbeltmoralsk”

Erslevs sørgelige forsøg på at skrive noget kritisk om vores dear leader er et fortrinligt eksempel på, hvad terrorkrigen har reduceret os til som individer.

Du skyder mig ting i skoene, som jeg ikke mener personligt eller som jeg ikke skriver.

Som jeg også tidligere har skrevet her på stedet, er jeg personligt meget skeptisk overfor USA’s fremgang i krigen mod terror; den skepsis skyldes ikke, at jeg har nogle indvendinger mod selve drone-enhederne eller brugen af dem, men tværtimod at min sans for liberalt demokrati siger mig, at USA’s krigsførelse er mere fordækt og mindre gennemsigtigt end nødvendigt, for ukontrolleret (særligt CIA-programmet) og på grænsen til, hvor meget jeg personligt mener, en stat bør kunne intervenere i andre staters anliggender.

Effektivitet:

Jeg skriver i blogindlægget:

Fordi droner styres af mennesker adskille de sig som våben ikke principielt fra geværer, sabler eller bombefly. Men til forskel fra en bombe eller et krydsermissil, er en drone mere præcis; de er også billigere. Droner hverken optrapper eller forskruer krigsførelsen. Til gengæld bliver krigshandlingerne mere dokumenterbare: Med GPS-, video- og andre former for data sladrer dronerne hjem om, hvad den er blevet brugt til. Drone-piloten vil derfor have langt større besvær med at forsøge at slippe af sted med folkeretskrænkelser, end f.eks. en soldat på jorden.

Sammenlignet med en traditionel militær indsats med soldater på jorden opnår man med drone-angrebene det samme resultat, men til færre (tidsmæssige, økonomiske, personelle osv.) omkostninger. Tilmed opnår USA et solidt sæt data, der kan dokumenterer de enkelte angreb og mange af de data er endda offentligt tilgængelige. Det er vel nærmest definitionen på moderne, militær effektivitet.

Dertil: At handling er effektivt betyder ikke, at handlingen ikke er dadelværdig. Selvom du påstår det, så skriver jeg ikke, at drone-angreb (altså, drab på mennesker) i sig selv er ønskværdige; intet kunne være længere fra sandheden.

Du fremhæver min sætning: ”I modsætning til dengang kan der i dag ikke være nogen som helst tvivl om, at drone-programmerne er endog meget effektive.” Denne sætning kommer umiddelbart efter, at jeg citerer fra den artikel, der fik mig til at skrive blogindlægget. Hvis du læser sætningen i sammenhæng med citatet vil du også kunne konstatere, at USA’s droneprogrammer er blevet mere effektive end under Clinton (og også Bush):

Teknologien blev udviklet under Bill Clinton. Her brugte man droner til at overvåge Afghanistan med henblik på at opspore Osama Bin Laden. To gange havde dronernes kameraer Osama Bin Laden i linsen, men de var ubevæbnede, og Pentagon og CIA kunne ikke blive enige om, hvem der skulle betale for en bevæbning.

Collateral damage:

Jeg skriver i blogindlægget:

Dertil kommer civile ”collateral damages”, der er moralsk forkastelige, men som accepteres af folkeretten, hvis nytten ved at gennemføre et angreb overstiger nytten ved ikke at gennemføre det. Hvordan regnskabet opgøres er lidt noget hokus-pokus…

1) At folkeretten accepterer collateral damage betyder ikke, at den tilskynder til drab på civilbefolkningen. Tværtimod betyder det, at man anerkender, at krigshandlinger i et område med civile kan føre til civile tab, men at et sådant tab ikke udgør en krigsforbrydelse.

2) At det er ”lidt noget hokus-pokus” går på at det ex post facto er svært at vurdere, om et civilt tab er acceptabelt/undskyldeligt eller ej. Men i den forbindelse er det jo netop ikke uset, at amerikanske soldater retsforfølges og dømmes for uproportionalt brug af militær magt.

Jeg er som bekendt af den skole, Hr. Bugge kalder ‘lidt frelst’ , for han kan også godt lide at haenge sig i spidsfindige juridiske detaljer, som tjener til at aflede opmaerksomheden fra det egentlige.

Det kan jeg ikke, derfor fokuserer jeg på, om handlingerne er meningsfyldte eller moralsk forsvarlige. Jeg opstillede en simpel prøve: Under hvilke omstaendigheder ville man synes, det er ok, hvis Pakistan, eller måske Cuba, sender droner til DK eller US for at bombe military age males med et mistaenkeligt adfaerdsmønster?

Det ikke en spidsfindig juridisk detalje at haenge hele sin post på, at alle de stater, eller hvad man nu skal kalde dem, hvis territorier vi bomber, ‘så vidt vides’, er ok med det. Det er bare gas, isaer når det kommer fra en juridisk ekspert. Hvad kommer det aegte folkeret ved, at en eller anden diktator eller marionet, 100 % afhaengig af USA’s støtte, modstridende indvilliger i dette eller hint overgreb mod denne eller hin minoritet fra hånden som fodrer ham?

Eller synes de ellers så individualistiske Punditokrater virkelig, det er ok folkeretsmaessigt, at nogle mere og isaer mindre demokratisk valgte eliter ‘så vidt vides’ har indgået nogle (ikke så?) hemmelige aftaler om, at i hvert fald nogle bombninger er ‘nyttige’, så laenge USA opretholder sin massive støtte til disse mindre eller isaer mere købte eliter?

I modsaetning til hvad du haevder, handler 2/3 af artiklen om, at droneangrebene er effektive, ønskvaerdige og meningsfyldte set med egne og klienternes øjne. Du kan evt. forsøge dig med laesebrillerne og paragrafferne efterfølgende:

“I modsætning til dengang kan der i dag ikke være nogen som helst tvivl om, at drone-programmerne er endog meget effektive.”

Hvordan kan man skråsikkert skrive det i en artikel, hvor man samtidigt erkender, at “effektivt” er in the eyes of the beholder, dvs, civile tab er svaere at opgøre, definitionen af ‘nytte’ er lidt hokus pokus etc. Hvis man invender, at nytte ikke saettes lig med effektivitet, hvad rager det så en folkeretsdebat om dronebombninger, tortur eller flueknepperi er ‘effektivt’ eller ej?

Apologetics.

For at imødegå modargumenter gør man så foleretssdiskuissionen meningsløs ved at henvise til selvhersker-argumentet om, at hvilke beføjelser en praesident har, og hvordan han i øvrigt definerrer krig, enemy combatant etc. når det gaelder at bombe fremmede lande, er et indenrigspolitisk spørgsmål.

Jeg behøver blot stille det sammme spørgsmål igen. Ville Hr. Stensberg på samme rolige og akademiske måde henvise til indenrigske anliggender, hvis Iran eller Venezuela besluttede, at de var i deres fulde ret til at dronebombe terroristerne Bush, Cheney og Fogh inkl. familie eller smadre WTC, fordi Chavez eller Ahmadinejad beslutter ifølge deres Disposition Matrix at nyttevaerdien opvejer den uheldige collateral damage?

God jul,
J.

Jada, så vidt vides, det er derfor man som akademisk betragter af mord har en intellektuel hvis ikke moralsk forpligtelse til at søge bare lidt information, inden man kaster sig ud i den sædvanlige apologetik. Her bare to ud af rigtigt, rigtigt mange eksempler man kan google på 1 sekund.

http://www.reuters.com/article/2012/06/04/us-pakistan-usa-drones-idUSBRE8530MS20120604

http://www.irishtimes.com/newspaper/breaking/2012/0619/breaking17.html

I øvrigt har man her på stedet overmåde travlt med at skelne mellem ‘frie’ og ‘ufrie’ stater og alle de økonomiske velsignelser og forbandelser det fører med sig. Så i en aerlig diskussion om ‘folkeret’ skylder man måske at nævne at staten det er Ludvig 14, ikke folket, som næppe har stemt for USA og deres droner.

Man skylder måske også at vise en basal forståelse af, at USA ikke er mere i krig med Pakistan, Yemen, Somalia, Afghanistan, Iran og hvem man ellers har lyst til at terrorisere eller strangulere økonomisk, end ateisterne er i krig med julen. Disse lande kan ikke i selvfølgelig heller ikke sende sende droner til USA eller Danmark for at bombe formodede terrorister, så helt lige for loven er vi nok ikke .

Mht. til den specielle karakter af konflikten i Afghanistan, som vistnok retfærdiggør et eller andet efter Hr. Stenbergs mening, kan man få et indtryk af, hvor glad selv USA’s marionetstatsoverhoved er for det her:

http://www.nytimes.com/2012/09/17/world/asia/karzai-denounces-coalition-over-airstrikes.html?_r=0

falkeøje