Det forekommer besynderligt at tiltræde konventioner med elementer, der strider mod dansk lov – forbehold eller ej.

Emnet fortjener en velkvalificeret offentlig debat – hvem blandt de lærde lægger ud?

Når Danmark tiltræder en konvention – hvor der er åbenlyse grundlovsmæssige konflikter med visse af konventionens bestemmelser – da tager Danmark ofte forbehold mod disse bestemmelser ved dansk tiltrædelse.

Interessant i øvrigt, hvis tiltrådte konventioners implementering i dansk lov ville være Grundlovsstridig, – er det mur- og nagelfast?

I givet fald må vores højeste jurister da have en opsang, for det er da en debat værdig, – en alvorlig en, endda.

et konventionsbrud er ikke et lovbrud – med mindre pågældende konvention er indskrevet i dansk ret til lov – naturligvis.

I tilfældet dansk deltagelse i Irak – da er den relevante internationale ret (fx. FN-pagten) ikke indskrevet i dansk ret som lov – og intet i dansk ret forbyder brud på disses bestemmelser.

I øvrigt kan dansk overholdelse af tiltrådte konventioner – udgøre danske lovbrud – til eksempel vil dansk overholdelse af FN’s racismekonvention, med dennes omfattende indskrænkelser af ytrings- og foreningsfriheden, udgøre et grundlovsbrud.

1) Vi er vel enige om, at krigen i Irak var lovmedholdig efter den danske grundlov, jf. Højesteretsdommens klare præmis.

2) Heraf følger vel, at det ikke er rigtigt at betegne krigen som ulovlig.

3) Strider krigen så imod folkeretten? Mig bekendt er det mere end vanskeligt at sætte folkeretten i bestemt form, – og spiller den i øvrigt nogen juridisk rolle her til lands? Kan vi være “lovlige” efter landets love og “ulovlige” efter folkeret(ten)? Og i givet fald: hvilke konsekvenser og for hvem?

Men derudover: Glædelig påske!

Ja, det bør tillægges vægt; men samtidig må det pågældende flertal også løfte bevisbyrden for, at Grl. § 19, stk. 2., er andet og mere end en procedureregel med den konsekvens, at Højesterets standhaftige udtalelse om, at der ikke er tvivl om bestemmelsens forståelse er forkert. Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde artikler el.lign., hvor de gør det. Mens vi venter, må udgangspunktet være hvad det hele tiden har været: At der ikke er noget at komme efter.

Man skal ikke afvise at journalisten har stillet dem et meget generelt spørgsmål og/eller har kondenseret deres svar så meget, at meningen er gået tabt.

Men jeg forstår faktisk ikke, at du kan argumentere, som du gør; Hvad flertallet mener og hvad juraen siger er to forskellige ting.Og generaliseringen / efterrationaliseringen om de nøgternt tænkende holder da ikke en meter i ordentlig selskab.