Som politolog har jeg ikke så meget at bidrage med til denne diskussion. Som jeg læser Christian, skriver rigtige økonomer ikke bøger, og de er heller ikke økonometrikere.

Som en lille fodnote til Niels Haldrups indlæg vil jeg blot bemærke en diskussion der for nylig har været blandt filosoffer om validiteten af QS rankings:

http://leiterreports.typepad.com/blog/2013/05/are-the-qs-rankings-a-fraud-on-the-public-qss-head-of-public-relations-responds.html#more

Overordnet set er argumentet her, at metoden som benyttes til at ranke filosofiinstitutter er helt i hegnet.

Et af flere problemer beskrives som følger:

“You are asked to recall, off the top of your head, ten to thirty institutions you consider strong in your field. You are given no information at all about any institution–this is just a measure of the “halo effect” of university names that happen to stick in one’s memory. (And if you consider there to be no difference in quality between the 10th best domestic institution in your field and the 13th or 14th best, there’ s no way to register that.) And, to make matters worse, it’s clear that the results are determined by the stupidest evaluators: i.e., the one who forgets, say, to mention Yale as one of the top ten “arts and humanities” universities in the U.S..”

Opsummeringen er her:
“… the survey does not provide “a sense of the consensus of informed academic opinion.” Its results are an artifact of the halo effect of university names someone can recall off the top of their head, with the least-informed respondents having the biggest effect on the results; of the undisclosed geographic distribution of respondents; of the undisclosed qualification of an unknown number of respondents in each subject area; and of the meaningless aggregation of all this by QS. It is, indeed, a “fraud” on the public.”

Vh
trane

Jeg synes dit arbejde med at lave en “ranking” af danske nationaløkonomer er et udtryk for rigtig dårligt håndværk og snedkerarbejde.
Du beskriver ganske tydeligt i dit blogindlæg, hvordan “score” for de enkelte personer er beregnet. Fint nok. Det kan efterprøves. Men du beskriver ikke, hvad der er din population. Man foranlediges til at tro, at din liste er en stikprøve ? Nummer et på din liste har en “score” på 100. De lavest rangerede har en score på 0.00. Jeg har en formodning om at der ialt deltager 62 økonomer på din liste og mig bekendt kunne flere potentielt komme på tale. Men hvordan har du udvalgt disse 62 personer, Christian ? – Det siger forklaringen/dokumentationen til din analyse aldeles intet om. Overskriften til dit blogindlæg er “Danske økonomer 2013 – en rangliste”. Men et minimalt kendskab til “danske økonomer” vil afsløre at mange er udeladt.

Det fremgår af diskussionen på bloggen, at det åbenbart har været et valg på forhånd at udelukke såkaldte økonometrikere fra at optræde på din ranking. Men din liste er fyldt med forskere, som laver både anvendt og teoretisk økonometri. Flere på listen har publiceret i tidsskrifter så som Journal of Econometrics og Journal of Applied Econometrics. Det er personer som udfører fremragende økonometriske analyser, som publiceres i toptidsskrifter. Ligeledes er nogle af personerne på din liste medforfattere på velciterede artikler, hvori også deltager såkaldte økonometrikere, som ikke er på din liste.
Du er bare ikke konsistent i dit valg af personer på listen. Mange af de personer, som du ikke har inkluderet på listen, laver fornuftige empiriske arbejder i mikro såvel som i tidsserieøkonometri. Nuvel, nogen har sikkert også skrevet teoretiske artikler i økonometri (ligesom andre, der optræder på din liste) men hvis du gransker deres CV og publikationsliste vil du se at de også publicerer masser af anvendt økonometri og empirisk økonomi i gode økonometriske såvel som ikke-økonometriske tidsskrifter. Og som sagt, mange i samarbejde med dem du kalder “rigtige” nationaløkonomer, altså en af de 62 på din liste. Det samme kan siges om finansieringsfolk som optræder på din ranking. På denne optræder teoretiske finansieringsfolk, men ikke personer som laver empirisk finansiering (med en enkelt undtagelse). Hvorfor nu det ?

Jeg ved ikke hvad der er baggrunden for den ranking-liste, som du har lavet. Og jeg vil ikke kaste mig ud i alle mulige konspirationsteorier. Men det er rigtig dårligt håndværk, som vi ville have straffet vore studenter for at lave, hvis de havde begået noget tilsvarende.

Min vurdering er, at 80% af alle vores PhD studerende i en eller anden forstand arbejder med økonometri….sikkert flere. Økonometri sammen med Mikro og Makro er bærende fundamenter for et klassisk økonomisk institut på et universitet (IØ på AU er bredere funderet). På både KU og AU bidrager anvendte og teoretiske økonometrikere signifikant til den gode placering begge disse universiteter har i internationale rankings (1). Hvorfor skal en stor gruppe af forskere som bidrager til den status dansk nationaløkonomi har idag udelukkes, når man ser på enkeltindivider, der bidrager til denne flotte placering? (se f.eks. RePeCs liste i et andet blogindlæg).

Er alt dette ikke ligegyldigt? Jo, måske. Og dog. Rankings og sammenligninger spiller en større og større rolle på universiteterne i forbindelse med udnævnelser, forfremmelser, og udmøntningen af forskningsmidler i de statslige forskningsråd. Det er derfor vigtigt at ikke arbitrære og subjektive, men så vidt muligt objektive kriterier ligger til grund for vurderinger og sammenligninger. Og det er bestemt også min opfattelse at dette er tilfældet. Men dette er ikke en eksakt videnskab, og mange af de etablerede rankinglister (1) er bestemt ikke uden problemer. Men dit forslag, Christian, er ikke en samfundsforsker værdigt. Det er ukollegialt, og det bidrager til at grave nogle faglige kløfter, som vi i den nuværende situation ikke har brug for. At det tilmed bliver (mis)brugt i presseopmtale gavner ikke sagen.

Mvh
Niels Haldrup

(1)
QS World University Rankings 2013, Economics and Econometrics: AU, KU (begge top 50-100).
RePeC: AU (#65), KU (#113).

Du skriver: ”Det simple svar er, at de ikke beskæftiger sig med nationaløkonomi. Lige så lidt som man kan sige, at manden der laver en ekstrem god sav eller hammer, nødvendigvis er en dygtig snedker, lige så lidt kan man sige, at en dygtig økonometriker nødvendigvis er en god økonom.”

Jeg finder dette ekstremt fornærmende! Men jeg forestiller mig, at det skyldes en fejl fra vores side, i og med at vi har glemt at gøre dig opmærksom på hvad vi “rene-økonometrikkere” laver og hvordan vores arbejde anvendes. Økonometri handler om at opstille, estimere og fortolke modeller af økonomisk adfærd. Det er simplethen grundlaget for alle empiriske økonomiske analyser. Uden empirisk validering vil mange nok give mig ret i at økonomisk teori er ganske uinteressant. Det er meget vigtigt, at forstå at man har meget svært ved at publisere ”rene” statistisk i gode “rene-økonometriske” tidskrifter, som f.x. Econometrica, Journal of Econometrics, Journal of Applied Econometrics og Journal of Business & Economics Statsitics. [Jeg går ud fra at citations i disse tidsskrifter er ekskluderet fra din analyse]. Endvidere vil man, hvis man læser i disse tidskrifter, opdage at de også indeholder økonomiske analyser.

Desuden passer det ikke at de “rene-økonometrikkere” ikke laver økonomiske analyser. Nogle af de danske “rene-økonometrikkere” du har udelukket fra din liste er for eksempel:

Katerina Juselius som bl.a. har publiseret i American Economic Review (Desuden har Hun sammen med Søren Johansen 8518 (355 per år) citations for en artikel i Oxford Bulletin of Economics and Statistics.)

Svend Hylleberg, Economic Journal, Economic Letters, Scandinavian Journal of Economics, Oxford Economics Papers, Macroeconomics Dynamics

Allan Wurtz som bl.a. har publiseret i Econometrica, Public Choice, Journal of Population Economics

Tom Engsted, Scandinavian Journal of Economics, Energy Economics, Review of Economics and Statistics, Journal of Macroeconomics

Niels Haldrup, Economic Policy, Journal of Competition Law and Economics, Economics Letters, Journal of Policy Modelling

Christian Dahl, Journal of Labor Economics, Empirical Economics, Journal of Business Cycle
Measurement and Analysis, Economic Modelling

Undertegende, Econometrica, Oxford Bulletin of Economics and Statistics, Annals of Finance, Journal of Empirical Finance, Financial Markets and Portfolio Management

Blandt de forbudte tidskrifter har jeg her kun medtaget Econometrica. Da nogle ”rigtige” økonomer anser dette for værende lødigt. Husk på at det er stiftet af bl. a. Ragnar Frisch som var den første vinder af Nobel prisen I økonomi.

Det forekommer mig letsindigt at gøre sig utilbens med en stor gruppe af sine kollegaer. Det er meget muligt at du finde vores arbejde uinteressant, men husk på alle ovenstående er professorer i økonomi (Eks. A. Wurtz, institutleder). Det betyder, at de alle er blevet vurderet kvalifiseret af et internationalt besat dømmelsesudvalg til at bestride posten.

Jeg vil bede dig genoverveje din udvalgsprocedure. Selv om jeg ikke er Danmarks bedste snedker, kan jeg kan godt finde ud af at save og hamre!

Mvh Asger Lunde
Professor i Økonomi, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Tak for svar.

Som andre har sagt, kræver det mod at lave en sådan liste–og det er jo ikke nogen eksakt videnskab. Kriterierne kan varieres, og det samme kan vægtningerne, o.s.v., og om meget af det, er den ene måde ikke åbenlyst bedre end den anden.

Jeg vil dog gerne–selvom det ikke just berører mig–opponere lidt mod udelukkelsen af økonometrikerne. For mig virker det lidt pudsigt at lave en ranking af *økonomer*, som ekskluderer *økonomer*, der publicerer i tidsskrifter, der generelt opfattes som *økonomitidsskrifter*–men omvendt medtage økonomer, hvis rankings i meget vidt omfang bliver påvirket af deres publicering i ikke-økonom tidsskrifter. Der er absolut intet galt med det sidste–det virker bare … pudsigt … hvis formålet er at lave en økonom-ranking.

Jeg mener også, at det er rimeligt at vægte for forfatterandel. Det siger sig selv, at det (f.eks.) kræver mere arbejde at skrive fem artikler én mand end at være en af fem medforfattere på fem artikler. Omvendt husker jeg studier, der viser, at artikler med flere forfattere, bliver citeret mere end artikler med færre–fordi de når bredere “ud” (og måske også flere selv-citationer?). Vi har i samfundsvidenskaberne endnu ikke nået de absurde forhold i f.eks. medicin, hvor det ikke er utypisk med 8-10 forfattere, og hvor–forstår jeg–det ofte sker, at adskillige forfattere er helt og aldeles “med på en badebillet” (mod til gengæld at tage andre med på nogle af deres artikler). Mit eget institut justerer derfor f.eks. tillæg for publicering i.f.t. forfatterandel, og det synes jeg faktisk er meget rimeligt.

Men kan der dog ikke på en eller anden måde konstrueres en ranking, der også giver top-placeringer til de danske medie-darlings fra ikke-mainstream?
Altså f.eks. Jespersen, Jørgensen, Ibsen, Greve, Sørensen.

De er vældig populære i Information og Politiken, her efter finanskrisen hvor mainstream økonomi jo har spillet total fallit som “videnskab”.
Tjeck evt. bare den nylige debat fra Børsen.

Til reference: REPEC-listingen af de 50 bedste danske:
1 [2] Soren Johansen

Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
1.37
2 [5] Timo Teräsvirta

Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
2.64
3 [1] Tim Bollerslev

Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
5.37
4 [7] Katarina Juselius

Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
5.42
5 [10] Ole E. Barndorff-Nielsen

Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
5.92
6 [9] Finn Tarp

Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
7.59
7 [3] Allan Timmermann

Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
8.38
8 [14] Ari Kokko

Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse, Copenhagen Business School, København
9.94
9 [11] Nicolai Foss

Copenhagen Business School, København
10.14
10 [15] Martin Paldam

School of Economics and Management, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
10.71
11 [18] Henrik Jensen

Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
10.87
12 [17] Søren Bo Nielsen

Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, København
11.05
13 [32] Christian Schultz

Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
13.77
14 [19] Henrik Hansen

Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
14.78
15 [27] Niels Haldrup

Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
16.36
16 [25] Carl-Johan Dalgaard

Centre for Macroeconomics and the Historical Record (MEHR), Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
17.1
17 [23] Bent Jesper Christensen

Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
17.22
18 [26] Michael Rosholm

Centre for Research in Social Integration and Marginalization (CIM), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
17.47
19 [28] Asger Lunde

Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
17.82
20 [4] Torben G. Andersen

Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
18.86
21 [20] Tor Eriksson

Nationalökonomisk Institut, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
19.32
22 [21] Channing Arndt

Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
19.48
23 [35] David Lando

Copenhagen Business School, København
19.78
24 [24] Christian Bjørnskov

Nationalökonomisk Institut, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
20.61
25 [33] Nina Smith

Centre for Research in Social Integration and Marginalization (CIM), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
21.33
26 [34] Svend Hylleberg

Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
21.46
27 [6] Jan Ernst Fagerberg

IKE Gruppen, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, Aalborg
21.49
28 [37] Tom Engsted

Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
22.45
29 [42] Peter Norman Sørensen

Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
23.65
30 [39] Helena Skyt Nielsen

Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
25.78
31 [41] Michael Svarer

Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
27.18
32 [40] Nabanita Datta Gupta

Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
29.22
33 [44] Keld Laursen

Institut for Industriøkonomi og Virksomhedsstrategi, Copenhagen Business School, København
Danish Research Unit for Industrial Dynamics (DRUID), Aalborg/København
29.55
34 [48] Pascalis Raimondos-Møller

Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, København
30.22
35 [45] Torben Tranaes

Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF), København
30.64
36 [47] Steffen Andersen

Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, København
31.13
37 [46] Bengt-Åke Lundvall

IKE Gruppen, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, Aalborg
32.83
38 [52] Anders Rahbek

Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
37.19
39 [51] Jakob Roland Munch

Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
37.32
40 [54] Philipp J.H. Schröder

Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
37.91
41 [55] Mogens Fosgerau

Institut for Transport, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby
41.33
42 [31] Claus Thustrup Kreiner

Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
41.81
43 [56] Frédèric Warzynski

Centre for Corporate Performance (CCP), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
41.9
44 [8] Peter F. Christoffersen

Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
Copenhagen Business School, København
42.69
45 [50] Niels Westergård-Nielsen

Nationalökonomisk Institut, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
Centre for Corporate Performance (CCP), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
43.11
46 [57] Peter Maskell

Danish Research Unit for Industrial Dynamics (DRUID), Aalborg/København
Institut for Industriøkonomi og Virksomhedsstrategi, Copenhagen Business School, København
45.78
47 [60] Per Baltzer Overgaard

Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
46.01
48 [62] Birgitte Sloth

Økonomisk Institut, Københavns Universitet, København
49.23
49 [61] Charlotte Christiansen

Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (CREATES), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Aarhus
49.65
50 [64] Jens Leth Hougaard

Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, København
49.85

Christian: Lasse Heje er jo faktisk på CBS nu, så han kunne vel godt komme med?

Andreas: Det er korrekt at jeg har aldrig har publiceret i en top-econ journal — og jeg har heller aldrig forsøgt det. Siden jeg startede som phd-studerende i 1989 har jeg anset mig for at være management-forsker, og det er så top-journals i management jeg er gået efter. Men jeg har altid haft et økonomisk perspektiv under den forskning jeg har lavet i management. Derudover har jeg så haft forskellige pubs i ikke-top-econ journals, herunder Kyklos, og det er vel af disse to grunde at Christian har hevet mig ind på listen. Ja, Kyklos er muligvis skod — men det paper jeg har der, er så ret så citeret. Som du ved forholder det sig sådan at B og C-journals også har en blockbuster en gang i mellem. Ligesom der også kan være ringe citerede papers i top journals. Se denne artikel http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs11192-011-0540-5

For the record: Jeg vil aldrig selv hævde at jeg er den “bedste danske økonom.”

Super god artikel. Det kræver mod at turde lave en “ranking”. Der vil altid være folk der er uenige med metoden (f.eks. undertegnede). Jeg har to spørgsmål i den forbindelse:

1) Har du overvejet at inkludere danske økonomer der arbejder i udlandet. Min opfattelse er at eksempelvis Bo Ernø Honoré, Torben G. Andersen, Tim Bollerslev, Annette Vissing-Jørgensen eller Lasse Heje Pedersen burde være i toppen af denne rangliste. (Pedersen fik sidste år Bernacer prisen for bedste europæiske økonom under 40 år. Det virker pudsigt at Europas bedste økonom ikke er at finde blandt Danmarks top 64).

2) Har du overvejet at inkludere en “kvalitets-faktor”? Jeg synes ikke helt at dit andet kriterium fanger den enorme kvalitets forskel der er på at publicere i f.eks. Kyklos relativt til f.eks. JPE eller AER. Al ære og respekt for Nicolai Foss, men et kort blik på hans Google Scholar page afslører at han ingen (nul) publikationer har i en af de fem store general interest journals. Det kan ikke være rigtig at den bedste danske økonom ikke har en eneste top-publikation. Eksempelvis kan det virke absurd når Claus Thustrup, der to gange inden for de sidste tre år har fået et papir optaget i Econometrica, er nummer 27 på din liste.

Selv en førsteårs PhD studerende ved at du ikke bidrager væsentligt til at ændre økonomiske teori hvis du udgiver din forskning i “Journal of Macromarketing” eller “Quarterly Journal of Austrian Economics”. Det gør du derimod hvis du kan udgive din forskning i en af de helt store General Interest Journals som f.eks. føromnævnte Journal of Political Economy , Econometrica og American Economic Review eller Quarterly Journal of Economics og Review of Economic Studies. Eller udgive din forskning i store Field Journals som f.eks. Journal of Economic Theory eller Journal of Financial Economics. Det er der faktisk ofte danske økonomer der gør, eksempelvis David Lando, Henrik Jensen, Morten Bennedsen eller Peter Norman Sørensen. Og det synes jeg at din ranking burde afspejle.

På forhånd tak,

Med venlig hilsen
Andreas

PS: Jeg kan anbefale følgende referencer for rankings af økonomiske journals:
http://research.stlouisfed.org/publications/review/09/05/Engemann.pdf
http://www.ritsumei.ac.jp/~y-gokan/Ranking.pdf
http://ideas.repec.org/top/top.journals.simple.html